Begreb: Forskelle mellem versioner

10 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
robot Fjerner: tr:Kavram; kosmetiske ændringer
m (robot Tilføjer: ms:Konsep)
m (robot Fjerner: tr:Kavram; kosmetiske ændringer)
'''Begreb''' kommer af [[plattysk]] ''Begrep'' = "det, man har grebet om" (svarende til [[latin]] ''conceptus'' = "sammenfattet"). Ordet bruges om det sproglige udtryk for en idé, et indhold eller en tanke, men også om et indviklet sagsforhold. I hverdagssproget betyder ''begreb'' for det meste simpelthen et ord eller en betegnelse, men i [[filosofi]]en betragter man begreber som tænkningens grundelementer. Derfor er begrebsverdenen også det tankemæssige miljø, hvor man beskæftiger sig med at "få greb om" forskellige, mere eller mindre [[abstrakt (begreb)|abstraktabstrakte]]e erkendelser.
 
Forestillingen om begreber bruges i [[erkendelsesteori]] og forsøg med [[kunstig intelligens]] til efterligning af menneskelige forestillinger og [[viden]] i det hele taget. Sammensætning af et antal begreber sker som regel ved opbygning af et netværk.
sind opfylder jo ikke følgende definitioner af et begreb.
 
== Nogle opfattelser af fænomenet begreb ==
=== En klassisk formel begrebsopfattelse ===
Definition: Ved et [[fænomen]] forstås her netop: En del af virkeligheden. Ethvert begreb er
også et fænomen (fordi et begreb opfattes som værende en del af virkeligheden af den beskrivende/betragtende person). Ethvert objekt.<ref> ''Aspekter af programmeringssprog'', Jørgen Lindskov Knudsen, Århus, 1982, DAIMI IR-37. Side 8 </ref>
Bla.a. pga. problemstillinger som hvor næbdyr (er det et pattedyr?) hører til, indførtes nyere begrebsopfattelser.
 
=== En nyere begrebsopfattelse ===
 
Et begreb består af netop tre dele, betegnelse, intention, extention.
Afgørelsen af om et givet fænomen er indeholdt i begrebets extention, er et udtryk for en
[[beslutning]] eller et [[valg]]. Afgørelsen er så at sige et udtryk for en "[[smagsdom]]"
ud fra fænomenets omtrentlige lighed med prototyperne, og med skelnen til intentionerne.
 
Denne begrebsopfattelse er karakteriseret ved at begreber kan få uskarpe begrebsgrænser.
Osv.
 
=== Begrebet almenbegreb ===
Alle begreber er også selv fænomener, og kan derfor selv være genstande for forsøg på
begrebsliggørelse.
 
=== Nogle syn på begrebsliggørelses vilkår ===
De som mener at intet er eller kan være bestandigt, påpeger at ingen [[struktur]] i længden kan bestå (ej heller midlertidigt, det er blot os, der har valgt at opfatte den og den struktur som mere eller mindre uforanderlig), at for ethvert fænomen er begrebsliggørelsen af det fænomen en for os aldrig afsluttelig proces<ref>''Systemudvikling og systemudviklingsmetode'', Lars Mathiassen, Århus, 1982, DAIMI PB-136, side 29</ref>. F.eks. menes at ingen artikel i Wikipedia, med god grund, kan udkrystaliseres i en endelig, fast form.
 
Hvilken begrebsopfattelse er den bedste/korrekte? Den klassiske eller den/de nyere (bemærk at den nye indeholder den klassiske som et særtilfælde). Som svar på det spørgsmål må man (i følge bla.a. [[Ilyenkov]]) se på hvad det er vi forsøger at opnå ved at forsøge at begrebsliggøre fænomener, og ved at have begreber såsom: Menneske, nemlig at vi på den måde forsøger at begribe fænomener.
 
== Se også ==
* [[Begreb (filosofi)]]
* [[Benævnelse]]
* [[Betydning]]
* [[Definition]]
* [[Navn]]
* [[Ord]]
* [[Semantik]]
* [[Semiotisk trekant]]
* [[Videnskab]]
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Kilder ==
* ''Dialectical Logic'', E.V. [[Ilyenkov]], [[USSR]], 1977, Progress Publishers
* ''Conceptual Structures'', J.F. Sowa, 1984, ISBN 0-201-14472-7
 
[[Kategori:Filosofi]]
[[sv:Begrepp]]
[[ta:கருத்துரு]]
[[tr:Kavram]]
[[uk:Поняття]]
[[vi:Khái niệm]]
136.290

redigeringer