'''Træl''' er den gamle nordiske betegnelse for [[slave]]. Trældom var arvelig på den måde, at havde man trælle som forældre, blev man selv træl. Under [[vikingetiden|vikingetogterne]], tog man ofte fanger som i stort omfang blev gjort til trælle.
En træl var ufri og retsløs. Han kunne ikke eje jord, føre sag, vidne eller aflægge ed, og han tilhørte sin husbond, som kunne købe og sælge ham og hans familie.
I løbet af den tidlige [[middelalder]] skete der på grund af kirkelig indflydelse en langsom afvikling af trælleforholdet, og det forsvandt helt i 1200-tallet. Man må antage, at trællene er blevet opsuget i de lavere sociale lag af samfundet, især i bondestanden.
== Træl i den nordiske mytologi ==
I [[Rigs vandring]] fra [[nordisk mytologi]] findes beretningen om Træl, søn af Edda og [[Heimdal]]. Han tager sig Thir til hustru, og de bliver sammen ophav til trællenes [[Slægt (genealogi)|æt]].
