Induktion (metode): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rubinbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: tk:Induktiw logika
No edit summary
Linje 1:
Ved '''induktion''' observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering). Denne [[empiri]]ske metode anvendes indenfor [[videnskab]]erne (jf. [[videnskabelig metode]], men også i dagliglivet. [[Statistik]] er et af redskab for denne type [[tænkning]], ligesom [[logik]] er det for [[deduktion]].
I praksis kunne man lave noget undersøgelse af hvordan virkeligheden ser ud og ud fra dette lave en teori eller et framework der fortæller noget generelt ud fra empiriske undersøgelser af nogle få tilfælde. F.eks. er meningsmålingmeningsmålinger induktive da man typisk "kun" interviewer mellemen 1000promille ogaf 2000den menneskersamlede mængden for at sige noget om hvaddanne alleet danskereoverordnet menerbillede.
 
==Standardeksemplet==
Et filosofisk standardeksempel er: Man har observeret gentagne gange at de svaner, man har set er hvide. Man slutter heraf at ''alle'' svaner er hvide. Fejlagtigheden i denne måde at konkludere på illustreres af det forhold at alle svaner, der var observeret i det attende århundrede i Europa var hvide, men alligevel eksisterede der sorte svaner i Australien. Nok så mange observationer garanterer altså ikke induktionsmetodens rigtighed. Tilhængere af induktion peger på at observationerne skal være foretaget under så forskelligartede forhold som muligt, men dette kan jo kun lade sig gøre, hvis man har viden om hvilke forhold, der er væsentlige, og det kan ikke selv nok så mange observationer nogensinde sige noget om. (Da man havde observeret svaner i Europa kunne man med god grund hævde, at de var observeret under alle tænkelige forhold. Det er først når man støder på modeksempler, at man har en idé om, hvordan man bør variere sine observationer).