Versionen fra 23. mar. 2009, 19:37 redigér Idioma-bot (diskussion \| bidrag) 16.313 edits m robot Tilføjer: lv:Patriotisms ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. maj 2009, 06:25 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.095 edits m robot Tilføjer: lb:Patriotismus; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 19: [[Billede:PocockBattleOfCopenhagen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Efter [[Slaget på Reden]] kulminerede den patriotiske fællesskabsfølelse i Det danske monarki. Også normænd og holstenere sørgede over de faldne ud for rigets hovedstad.]] Patriotismen fik nærmest karakter af en statsideologi i Danmark-Norge, da den nyudnævnte kong [[Christian 7.]] i [[1766]] tog [[valgsprog~~\|valgsproget~~]]et ''gloria ex amore patria'': I Kærlighed til Fædrelandet vil jeg søge min ære. I lande som Danmark, hvor en del af eliten var af tysk afstamning, kunne patriotismen i betydningen "kærlighed til det sted, jeg er født", imidlertid gøres til et politisk redskab for indfødte danskere. Nogle oplevede, at den tyske embedsmandselite med urette sad på de attraktive stillinger i statsadministrationen. På den måde blev patiotismen en forløber for moderne nationalisme. I 1759 havde den unge akademiker [[Tyge Rothe]] udgivet bogen ''Tanker om Kiærlighed til Fædernelandet''. Her gjorde han sig til talsmand for den opfattelse, at "Fædernelandet betyder menneskene, med hvilke vi som borgere ere foreenede, og ikke dennem, blandt hvilke vi først saae dagens lys." (s. 23). Fædrelandet var altså ikke det sted, hvor man var født, men derimod landet, hvor man levede og gjorde gavn som borgere. Den opfattelse havde støtte i de magtfulde kredse omkring udenrigsministeren [[J.H.E. Bernstorff]] og overhofmarskal [[A. G. Moltke]]. Linje 29: == Patriotiske bevægelser == Patriotismen fik i Danmark, [[Norge]] og [[Hertugdømmerne]] også et udtryk i en [[oplysningstiden\|oplysningsbevægelse]], som var organiseret i selskaber med forskellige almennyttige formål. Deres formål og aktiviteter synes især at have været præget af [[Jens Schielderup Sneedorff~~\|Jens Schielderup Sneedorffs~~]]s ideer. De patriotiske selskaber havde deres storhedstid i perioden fra 1780 til 1800-tallets begyndelse. Deres virke spændte fra forbedring af erhvervsliv og økonomi over undervisning og oplysning til understøttelse og fattighjælp, men alt det var praktiske udslag af en overordnet bestræbelse på at øge befolkningens følelse af tilknytning til staten. Mens den patriotiske bevægelse i Danmark i 1700-tallet vedblev at støtte kongemagten, blev patriotismen i [[Frankrig]] til et slagord for de revolutionære under [[Den franske revolution\|omvæltningen i 1789]]. Linje 37: == Patriotisme i dag == I dag anvendes patriotisme af og til af folk fra begge sider af det politiske spekrum som et positivt udtryk for sammenhold i en stat, der ikke som nationalismen bygger på fjendtlighed overfor fremmede. Det er også blevet forsøgt anvendt af visse [[højreradikal~~\|højreradikale~~]]e grupper i et forsøg på at give et mere acceptabelt indtryk i offentligheden. Endvidere har den tyske sociolog og filosof [[Jürgen Habermas]] gjort sig til talsmand for "forfatningspatriotisme" som en måde at løse [[EU\|EU's]] problemer med at skabe integration og sammenhold over landegrænser. Ideen er, at et fællesskab, der bygger på politisk loyalitet overfor nogle fælleseuropæiske politiske rettigheder og pligter kan bygge bro mellem forskellige nationer, samtidig med at det lader fællesskabet stå åbent overfor immigranter fra andre kulturkredse. Linje 71: [[ka:პატრიოტიზმი]] [[ko:애국주의]] [[lb:Patriotismus]] [[lt:Patriotizmas]] [[lv:Patriotisms]]

Patriotisme: Forskelle mellem versioner