Telegrammet fra Zimmermann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: linier → linjer (3) ved brug af AWB
Linje 24:
Den britiske regering, der ønskede at offentliggøre telegrammet, stod over for et dilemma. På den ene side ville en offentliggørelse afsløre, at de havde brudt de tyske koder, som så sandsynligvis ville ændre dem, og dermed forhindre fremtidige dokumenter i at blive brudt. Men på den anden side, hvis de ikke offentliggjorde telegrammet ville de miste en stor chance for om muligt at trække USA med ind i krigen på de allieredes side. Telegrammets indhold måtte forventes at have speciel stor gennemslagskraft netop da, eftersom de antityske følelser i USA var blevet oprørt efter at 128 civile amerikanere var blevet dræbt på engelske skibe sænket af tyske ubåde.
 
Der var yderligere det penible dilemma for briterne at de havde opsnappet telegrammet gennem en officiel amerikansk diplomatisk kanal, som de lyttede med på. En fortrolig visning til amerikanske embedsmænd ville medføre at briterne måtte indrømme, at de monitorerede amerikanske diplomatiske linierlinjer. Grundet telegrammets vigtighed og tidens mere usikre kommunikationslinier var det blevet sendt over tre forskellige ruter fra [[Berlin]] til den tyske ambassadør i [[Washington DC|Washington]], [[Count Johann Heinrich von Bernstorff|Johann von Bernstorff]] som videresendte telegrammet til den tyske ambassadør i Mexico. Ruten hvor briterne opsnappede telegrammet gik fra den amerikanske ambassades [[telegraf]] i Berlin, som amerikanerne havde stille tyskerne til rådighed for at fremme præsident [[Woodrow Wilson]]s fredsinitiativ, til [[København]] og videre derfra med undervandskabel til USA over Storbritannien (hvor briterne lyttede med).
 
Tyskerne var ikke nervøse for at bruge amerikanernes egne linierlinjer for at sende telegrammet eftersom amerikanerne på daværende tidspunkt af princip ikke læste andre landes diplomatiske korrespondance og at de selvom de prøvede ikke ville kunne læse det krypteret telegram. I modsætning til Storbritannien havde USA på dette tidspunkt ingen adgang til ekspertise inden for at bryde koder.
 
== Løsning ==
[[Billede:Zimmermann-telegramm-offen.jpg|thumb|Telegrammet fuldt afkodet og oversat til engelsk.]] Telegrammet til Washington var i en kode 7500, en nyere mere kompliceret kode som ambassaden i Mexico imidlertid endnu ikke havde til rådighed. Derfor måtte de i Washington først omkode telegrammet til den ældre kodestandart 13040 eller 13042, som begge var bedre kendt af briterne.
 
Briterne gættede korrekt på at den tyske ambassade i Washington ville sende beskeden til ambassaden i Mexico via de offentlige telegraflinier, hvorfor en kopi af telegrammet måtte eksistere i telegrafkontoret i [[Mexico City]]. Hvis briterne kunne få en kopi af denne mexicanske kopi, så kunne de videregive denne til de amerikanske myndigheder og påstå de havde fået informationer genne spionage i Mexico og ikke ved at lytte til de amerikanske diplomatiske linierlinjer. Til dette formål kontaktede briterne en agent i Mexico, , som bestak en ansat i telegrafkontoret i Mexico City til at udlevere en kopi af telegrammet. Agenten er kun kendt under navnet ''Mr. H.'', men ''Sir Thomas Hohler'' den britiske ambassadør i Mexico på tidspunktet har sagt han var agenten. Telegrammet kunne fuldstændig afkodes da det var kodet med den ældre kodemetode. Det afkodede telegram blev afleveret af admiral Hall til den britiske udenrigsminister [[Arthur James Balfour]] som igen kontaktede den amerikanske ambassadør i Storbritannien [[Walter Page]] som fik overdraget telegrammet den [[23. februar]] [[1917]]. To dage senere blev det overrakt til præsident Woodrow Wilson.
 
== Modtagelse i USA ==
Linje 55:
*Cornelius, John. ''Answering Critics of the Theory that Balfour Declaration Was Payoff for Zionist Services in WWI'', WRMEA, Sept. 1998.
*Cornelius, John. ''Palestine, the Balfour Declaration, and Why America Entered the Great War'', WRMEA, Oct./Nov. 1999.
*Bernstorff, Count Johann Heinrich. ''My Three Years in America'', New York: Scribner’s, 1920. pp.310-311310–311.
*Dugdale, Mrs. Edgar. ''The Balfour Declaration-Origins and Background'', London: The Jewish Agency for Palestine, 1940, pp. 15-1615–16.
*[[Chaim Weizmann|Weizmann, Chaim.]] ''Trial and Error'', [[Westport, CT]]: Greenwood Press, 1949, p. 152.
*Weizmann, p. 143.
*Rothschild, Miriam. ''Dear Lord Rothschild'', [[Glenside, PA]].: Balaban Publishers, 1983, p. 341.
*Dugdale, Blanche. ''Arthur James Balfour'', NY, Putnam’s, 1937, Vol. II, pp. 127-9127–9.
*Hendrick, Burton J. ''The Life and Letters of Walter H. Page'', NY, Doubleday, Page & Co., 1925, Vol. III, Chap 14.
*Howe, Russell Warren. WRMEA, Letters to the Editor, Jan./Feb. 1998, p. 110.
*Link, Arthur S., ''Wilson, Vol. 5'', [[Princeton, NJ]], 1965, Princeton University Press, pp 433-5433–5.
*Dugdale, Arthur ''James Balfour, Vol. II. ''
*Friedman, William F. and Mendelsohn, Charles J. ''The Zimmermann Telegram of January 16, 1917 and its Cryptographic Background'', [[Laguna Hills, CA]]: Aegean Park Press, 1994.
Linje 69:
*Kahn, David. ''The Codebreakers''. New York: Macmillan, 1967, 1996
*Antonius, George. ''The Arab Awakening''. [[Philadelphia, NY]]: Lippencott, 1939.
{{Link FA|he}}
 
[[Kategori:1917]]
Line 75 ⟶ 74:
[[Kategori:Diplomati]]
 
{{Link FA|he}}
[[ca:Telegrama Zimmermann]]
[[de:Zimmermann-Depesche]]