Forskel mellem versioner af "Ontologi (filosofi)"

1 byte tilføjet ,  for 11 år siden
m
Små sproglige rettelser
m (Små sproglige rettelser)
{{harflertydig5|ontologi indenfor filosofi|ontologi|Ontologi}}
'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on,'' = "værende", ''logi'' = "læren om") erbetegner indenfor [[Filosofi|filosofi]]en '''studiet af det værende''', dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
 
[[Aristoteles]] betragtes som faderen aftil ontologi som disciplin. Selvom præ[[Sokrates|sokratikerne]] havde mange ontologiske betragtninger, var det Aristoteles, der for første gang introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren. '[[Substans (filosofi)|Substans]]' eller ''ousia'' (Οὐσία) er nøglebegrebet i Aristoteleses [[Metafysik|metafysik]]. Når man taler om en tings [[Væsen|væsen]], om sagens natur eller om genstandens [[Essens|essens]] osv., kommer dette fra en bestemt oversættelse af Aristoteleses ''Metafysikken''.
'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on,'' = "værende", ''logi'' = "læren om") er indenfor [[Filosofi|filosofi]] '''studiet af det værende''', dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
[[Aristoteles]] betragtes som faderen af ontologi som disciplin. Selvom præ[[Sokrates|sokratikerne]] havde mange ontologiske betragtninger, var det Aristoteles, der for første gang introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren. '[[Substans (filosofi)|Substans]]' eller ''ousia'' (Οὐσία) er nøglebegrebet i Aristoteleses [[Metafysik|metafysik]]. Når man taler om en tings [[Væsen|væsen]], om sagens natur eller om genstandens [[Essens|essens]] osv., kommer dette fra en bestemt oversættelse af Aristoteleses ''Metafysikken''.
 
Ontologi som begreb bruges i mange forskellige sammenhænge. I forbindelse med [[religion]] har man bl.a. brugt begrebet, når [[Gud]]s eksistens skulle bevises, jf. '[[Det ontologiske gudsbevis|det ontologiske gudsbevis]]'.
 
Inden for videnskabsteorien[[videnskabsteori]]en taler man om et fags ontologi, dvs de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om ontologisk reduktion, der dels kan handle om at forsimple et specifik fags genstandsfelt, og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om enhedsvidenskab, hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi - et genstandfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere [[socialvidenskab]] til [[psykologi]], psykologi til [[biologi]], biologi til [[fysik]] og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.
 
Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes: [[Parmenides]], [[Platon]], [[Aristoteles]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], [[Edmund Husserl]], [[Martin Heidegger]], [[Jean-Paul Sartre]], [[Alfred North Whitehead]], [[Peter Frederick Strawson]], [[Thomas Nagel]], og [[Barry Smith]].
 
== Se også ==
30.542

redigeringer