Det athenske demokrati: Forskelle mellem versioner

Hvor demokratiet i dag bliver betragtet som et selvindlysende gode, var denne styreform i [[antikken]] både omdiskuteret og ofte kritiseret af såvel [[oligarki|oligarker]] som [[filosofi|filosoffer]]. Demokraterne selv derimod anså demokratiet som en garant for, at [[lov (jura)|loven]] skulle herske, og de anså ligesom moderne demokrater de demokratiske [[ideal]]er [[frihed]] og [[lighed]] som helt fundamentale og anså demokratiet for at være den styreform, der bedst kunne opfylde disse idealer. Demokratiet blev endda guddommeliggjort, og i det [[4. århundrede f.Kr.]] ofrede man til gudinden demokratia.

 

*Det fundamentale demokratiske ideal var frihed, som havde to aspekter: politisk frihed, at deltage i de demokratiske institutioner, og individuel frihed, at leve som man ønskede. Det vigtigste aspekt af friheden var ”ytringsfrihed” (''parrhesia''), hvilket i den offentlige sfære var retten til at stille sig op og tale til sine medborgere i de politiske forsamlinger, og i privatsfæren var det retten for enhver til at tale frit. Kritikerne anså derimod den demokratiske frihed som førende til ligegyldighed over for loven og anarki (Pl. ''Resp''. 557b-558c).

*Demokraternes lighedsbegreb var ikke bygget på en grundindstilling om, at alle mennesker er lige. Det var et spørgsmål om, at alle borgere skulle have lige mulighed for at deltage i politik, og især en lige mulighed for at kunne stille sig op og tale på folkeforsamlingen (''isegoria''), og at alle skulle være lige for loven. Lighedsbegrebet var udelukkende politisk og det gjalt ikke den sociale eller økonomiske sfære.