Versionen fra 23. maj 2009, 23:38 redigér Necessary Evil (diskussion \| bidrag) Administratorer 19.873 edits m Kategori:Flåder ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. maj 2009, 06:48 redigér fjern redigering Rsteen (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 10.803 edits m →‎Slaget om Atlanterhavet: Linkfix Gå til næste forskel →
Linje 26: == Slaget om Atlanterhavet == {{Uddybende\|Slaget om Atlanten}} De tyske slagskibe og ~~slag~~[[~~krydser~~slagkrydser]]e udgjorde en stor trussel mod [[De Allierede]]s [[konvoj]]er, derfor afsatte Royal Navy enorme ressourcer til at mandsopdække disse skibe. Efter Norges og [[Slaget om Frankrig\|Frankrigs fald]] i [[1940]] fik ''Kriegsmarine'' adgang til de dybe, norske fjorde og veludstyrede franske flådebaser. Efter at slagskibet DKM ''[[Bismarck (slagskib)\|Bismarck]]'' blev sænket efter en omfattende jagt, anbragte Kriegsmarine de større skibe i norske fjorde. De havde ikke brændstof nok til at bruge dem, men de bandt mange af Royal Navys enheder, der bedre kunne være brugt mod ubådene, italienerne eller japanerne. I løbet af krigen fik briterne efterhånden sat disse skibe ud af spillet med bombefly, firemands X-miniubåde og [[specialstyrke]]r. Det bedste våben, ''Kriegsmarine'' havde i [[Atlanterhavet]], var ubådene. I første halvdel af 2. verdenskrig fortsatte tyskerne succesen fra 1. verdenskrig med at forsøge at tvinge Storbritannien i knæ forsyningsmæssigt. Flertallet af de tyske ubåde var dog ikke synderligt avancerede i forhold til de kejserlige ubåde, og mange kunne ikke dykke dybere end deres egen længde<ref>Modern Naval Warfare, 1989</ref>. Modstanderne havde derimod fået nye værktøjer i antiubådskrigen. [[Sonar\|ASDIC]] kunne opdage neddykkede ubåde, og [[radar]] kunne opdage uddykkede ubåde. ''Hedge-hog''-raketter kunne lægge 24 dybdebomber rundt om ubåden, så eskortefartøjerne ikke behøvede at sejle henover ubådene. Langtrækkende patruljefly og mindre eskortehangarskibe kunne dække større områder, og da ubådene oftest sejlede uddykkede, var de meget udsatte. Under 1. verdenskrig fik ubådene oplysninger om konvojer fra [[zeppeliner]]e, under 2. verdenskrig fik ubådene sporadisk flystøtte fra Luftwaffes ''Fw 200 Condor''. Kriegsmarines leder af ubådsvåbenet, admiral [[Karl Dönitz]], udtænkte dog nye taktikker såsom ''ulvekobbel''-taktikken. Her samarbejdede ubådene om at nedkæmpe De Allieredes konvojer. Den 9. maj 1941 blev Type IXB-ubåden U110 bordet af Royal Navy og kodedeschifreringsmaskinen [[Enigma]] faldt intakt i hænderne på den britiske efterretningstjeneste (modsat [[Hollywood]]s U-571 film).<br />

Kriegsmarine: Forskelle mellem versioner