Love Me Tender: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: '''''Love Me Tender''''' er en amerikansk film fra 1956. Filmen, hvis hovedroller blev spillet af Richard Egan, Debra Paget og Elvis Presley, blev produceret af David Weisbart på '…
(Ingen forskel)

Versionen fra 27. maj 2009, 22:20

Love Me Tender er en amerikansk film fra 1956. Filmen, hvis hovedroller blev spillet af Richard Egan, Debra Paget og Elvis Presley, blev produceret af David Weisbart på 'Twentieth Century Fox' og havde Robert D. Webb som instruktør.

Filmen blev indspillet i perioden 23. august til 8. oktober 1956 og havde premiere i New York samme år den 15. november.

Love Me Tender var den første i en lang række af film med Elvis Presley og den eneste, hvor han ikke havde den suveræne hovedrolle.

Filmen var en western fra tiden efter den amerikanske borgerkrig og er bygget over den delvist autentiske roman The Reno Brothers af Maurice Geraghty.

Den danske titel på Love Me Tender var Reno Brødrene.

Andet

Sangen Love Me Tender er titelmelodi til filmen og indsunget af Elvis Presley den 24. august 1956.

Love Me Tender er krediteret Vera Matson og Elvis Presley men er i realiteten skrevet af Ken Darby, som var gift med Vera Matson.

Sangen er baseret på Aura Lee fra 1861.