Judasbrevet: Forskelle mellem versioner

 

== Indledende spørgsmål ==

=== Forfatter ===

{{hovedartikel|Judas, Jakobs bror}}

 

==== Pseudonymitet ====

Pseudonyme skrifter, der bar navnet på en nytestamentlig person, så som apostlene eller Jesu søskende (f.eks [[Jakobs Forevangelium]]) var meget almindelige fra det andet århundrede og frem og var uværgelig noget der senere fremmede heterodoks (uortodoks) lære. Disse skrifter var populære men ikke accepterede, og kaldes traditionelt for [[Nytestamentlige apokryfer|apokryfiske skrifter]]. Dog var apokryfiske skrifter inden for brevlitteraturen ikke særligt hyppige, og uden for Det Nye Testamentes [[kanon]]iske skrifter er der kun enkelte pseudonyme breve, der alle er forholdsvis uinteressante ([[Laodikenserbrevet]], [[Seneca og Paulus]], [[Abgar og Jesus]]<ref>Nytestamentlige Apokryfer, Det Danske Bibelselskab 2002</ref>) Dette skyldtes vel nok, at denne genre ikke var så populær og interessant at skrive og læse, som de andre genrer, hvor der var grobund for talrige fantasifulde beretninger både i evangelielitteraturen og [[Apokalyptik|apokalypserne]] og apostelakterne<ref>The Apocryphal New Testament, translated by M.R. James, Oxford University Press 1924, side 376</ref>).

Dog har forskere efter det [[bibelkritik|historisk-kritiske metodes]] frembrud udnævnt en stor del af de nytestamentlige skrifter som pseudonyme, og det særligt ud fra sproglige forskelle og teorier om hvilken [[teologi]], de forskellige forfattere måtte have. Judas' brev derimod er det svært at sammenligne andet med, da det jo er det eneste, der påstås at være skrevet af hans hånd. Der gives dog nogle argumenter for, hvorfor brevet skulle være skrevet under pseudonym:

Judasbrevet er forholdsvis godt bevidnet i oldkirken. Der findes spor af brevet i adskillige skrifter allerede fra slutningen af første eller starten af andet århundrede. <ref> Skrifterne er: [[1. Klemensbrev]], [[Hermas Hyrden]], [[Barnabasbrevet]], [[Didache]] og hos [[Polykarp]] </ref> I forløbet med at samle en kanon til Det Nye Testamente var der noget diskussion om Judasbrevet, modsat de allerfleste andre skrifter i Det Nye Testamente. [[Kirkefader|Kirkefædre]] som [[Clemens af Alexandria]], [[Tertullian]] og [[Det Muratoriske Fragment]] mente, det var ægte, mens [[Origenes]] nævnte, at trods han selv mente, det var et brev af Herrens bror, så var der var nogle, som tvivlede på brevets ægthed. Eusebius (sammen med Didymus og Jerome) nævnte ligeledes skriftet som omdiskuteret, men accepteret af mange. Grunden til at de sidst nævnte tøvede med at anerkende skriftet skyldes brugen af de apokryfiske bøger [[Første Enoksbog]] og [[Moses' himmelfart]](se senere [[Judasbrevet#Brug af apokryfiske skrifter|afsnit]]). Disse protester har dog ikke haft nogen effekt på skriftets kanoniske status, bortset fra [[Den Syriske Kirke]] der ikke anerkendte det som kanonisk før det sjette århundrede.<ref> Bauckham side 17 </ref> (Læs mere om [[Det Nye Testamentes kanon]]dannelse)

 

 

=== Datering ===

 

== Indhold ==

Overordnet set er brevet en formaning ''"til at kæmpe for den tro, som én gang for alle er overdraget de hellige"'' (v3). Denne formaning kommer på baggrund af, at Judas egentlig ville have skrevet til meningheden om frelsen, men altså i stedet valgte at lægge dette arbejde til side for i stedet at formane mod de falske lærere, der havde sneget sig ind i menigheden (v4). Judas bruger derefter det meste af sit brev på at karakterisere disse falske lærere og fortælle om den dom, der vil ramme dem.

 

* '''2. Eksempel''' tager udgangspunkt i forestillingen om de engle, der ikke tog vare på deres hverv, men forlod deres rette bolig, og nu holdes bundne indtil dommedag (Jud 6)<ref name="engel">Dette eksempler kommer fra [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos6,2| 1 Mos 6,1-4], der kort hentyder til et (seksuelt?) frafald hos englene. Disse korte vers fra [[Første Mosebog]] gav i århundredet op til Jesu tid stof til mange spekulationer om engle. Ifølge disse forestillinger, så havde englene den tjeneste fra Gud at holde stjernerne og planeterne i deres bane, så verdensaltets ligevægt blev opretholdt. Men englene opgav den tjeneste og ''forlod deres rette bolig'' og derfor straffede Gud dem ved at lænke dem i underverdenen i årtusinder, indtil de endeligt ville blive tilintetgjort på den yderste dag (Noach s 148). Disse forestillinger er så (i en eller anden form) taget op af Judas og sandsynligvis også af forskellige andre nytestamentlige forfattere ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1pet3,18| 1 Pet 3,18-20]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?2pet2,4| 2 Pet 2,4] og [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?aab20,3| Åb 20,3]).</ref>. På den måde giver forfatteren igen et voldsomt billede af, hvor meget disse kristne og især deres vranglærere må tage sig i agt, for når selv englene kan falde fra og deres straf er at være bundet i mørke til dommen, hvorfor skulle Gud så skåne dem, hvis de sætter sig op imod ham? <ref> Noach 148 </ref>.

I dette eksempel hentydes der muligvis også til de måder, man kan falde fra på. Der er muligheden ligesom englene ikke ''at tage vare på ens høje hverv'', det kunne f.eks betyde ikke at ville tjene Gud og så også muligheden for at den kristne jo også kan ''forlade sin rette bolig'', altså forlade den tro som en gang for alle er overgivet de troende.

* '''3. Eksempel''' er om [[Sodoma]] og [[Gomorra]] [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos19| (1 Mos 19)], der pga. utugtighed straffes med evig ild (vers 7), og dette eksempel er en advarsel mod utugt og unaturlige forbindelser (ganske gives menes der den [[homoseksualitet]], som prægede Sodoman og Gomorra). Eksemplet nævner også, at englene ligeledes havde søgt unaturlige forbindelser, og her hentyder Judas nok til [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos6,2|1 Mos 6,1-2], der nok skal forstås som om at nogle engle gik ind og fik børn med menneskekvinder <ref name="engel"/>.

 

* Sætningen, ''de tilsøler legemet'' (Jud 8), må på baggrund af de to foregående vers sandsynligvis dreje sig om seksuel (evt. homoseksuel) synd og hentyder måske til at disse mennesker "synder på nåde"(jf.Jud 4). Det er ligeledes seksuelle synder, der får Paulus til at korrigere sætningen "''alt er tilladt mig''" med tilføjelsen "''men ikke alt gavner''" ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor6,12| 1 Kor 6,12]). Altså har forkyndelse om Guds nåde og ideen om at "alt er tilladt" fået mennesker i Korinth, og sandsynligvis også i den menighed Judas skriver til, til at leve, ifølge jødisk-kristen forståelse, seksuelt løssluppent.

* ''De spotter både Herrens myndighed'' (8-9) kunne evt. handle om det samme som i v.4, hvor de fornægter Jesus Krisus (Herren). Dog i lyset af tilføjelsen ''andre jordiske magter'' og det efterfølgende eksempler om ærkeenglen Mikael, der ikke turde spotte [[Djævelen]], bliver det klart at spotten ihvertfald også omhandler overnaturlige væsener såsom Djævelen, engle og dæmoner. Altsammen noget disse mennesker ikke har forstand på. Det disse mennesker har forstand på, kan sammenlignes med dyrs instinkter og fører blot i fordærv, er Judas dom over dem.

* Herefter kommer tre dystre personeksempler fra Det Gamle Testamente, som disse hæretikere ligner.

** De har slået ind på [[Kain]]s vej, beskylder dem for den samme adfærd som denne første morder i Bibelen, der slog sin egen bror ihjel [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos4,8| (1 Mos 4,8-16)]. Om det betyder, at disse mennesker er voldelige og måske endda mordere i sådan helt bogstavelig forstand er langt fra nødvendigt. Det kan også blot være tænkt på en åndelig vold på menigheden, ved at ville lede dem bort fra Kristus.

 

=== Dommen over de falske lærere ===

Brevet er hele vejen igennem en knusende dom over hæretikerne. Alle eksemplerne fra Bibelen, både israelitterne, der blev udryddet i ørkenen, de faldne engle, der er bundet i mørket med evige lænker, Sodoma og Gomorra, der straffes med evig ild, Kain, der blev fredløs, Bileam, der blev dræbt med sværd ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?4mos31,8| 4 Mos 31,8]) og Kora, der styrtede levende ned i dødsriget, er jo frygtelige advarsler om, hvordan det vil gå disse vranglærere.

Vranglærerne klager over deres skæbne og et dystert mørke venter dem. Der er ifølge Judas allerede for længe side skrevet om, at de skulle rammes af denne dom. Hvad Judas sigter på, kan ikke helt bestemmes. Måske de bibelske eksempler, der er nævnt ovenfor eller den profeti som [[Enok]] (se senere [[judasbrevet#Første Enoksbog|afsnit]]) profeterede over dem, og som citeres af Juda i vers 14-15:

 

=== Agapemåltidet ===

En interessant detajle er brugen af ordet ''kærlighedsmåltid'' i brevet (på græsk - [[agape]]), som er det eneste sted i [[Bibelen]], hvor det ord bruges. Dog er det måltid sandsynligvis i det store og hele det samme, som den [[nadver]] der nævnes i [[Paulus' Første Brev til Korintherne|Første Korintherbrev]] [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor11,17| kapitel 11]. Nadveren blev set som et kærlighedsmåltid, hvor man kom sammen for at være et og på den måde udtrykke enheden i Kristus og menigheden som en familie, og derfor er kritikken både i Judas og hos Paulus den, at når så nogle spiser af egen mad og sørger for sig selv, mens andre sulter, så ødelægges kærlighedsmåltidet. Under kærlighedsmåltidet blev nadveren uddelt, men nadveren var ikke nødvendigvis hele måltidet. Nadveren kan forstå som kulminationen på måltidet.

 

 

{{lovende}}

 

[[Kategori:Bøger i Det Nye Testamente]]

[[Kategori:Kristendom]]

[[Kategori:Antikken]]

 

[[ar:رسالة يهوذا]]

[[fur:Letare di Jude]]

[[he:איגרת יהודה]]

[[hu:Júdás levele]]

[[id:Surat Yudas]]