Anselm af Canterbury: Forskelle mellem versioner

 

'''Anselm af Canterbury''', [[1033]] i [[Aosta]], [[Italien]] – [[21. april]] [[1109]] i [[Canterbury]] i England, var en italiensk [[teolog]] og [[filosof]] af [[benediktinerordenen]]. Han regnes for en af [[skolastik]]ens grundlæggere. Anselm var [[ærkebiskop af Canterbury]] fra 1093 til 1109 og blev desuden [[kirkelærer]] og [[helgen]] med festdag den [[21. april]].

Anselm skrev øvelser og meditatoner helt i overensstemmelse med klosterlitteraturen, men dertil kom et nyt spekulativt element. Der er de ofte citerede ord fra Anselm ''Credo ut intelligam'' (latin for ”jeg tror for at jeg kan forstå”). Det har forbindelse tilbage til [[Pave Gregor 1.|Gregor den Store]] (540-604) og den tidligere tradition med at troen, som hos Gregor først og fremmest er hjertets sag, kommer først, men dertil en ny lyst til også at forstå trosindholdet og forklare rationelt, ''hvorfor'' man tror, og mere konkret, ''hvad'' man tror. I den forstand skete der noget nyt i Anselms periode på tærsklen til 1100-tallet.<ref>Formulering fra Aksel Haaning ''Den kristne mystik'', 1993, s. 60 </ref>

 

 

Anselm udnævntes eller ophøjedes til [[kirkelærer]] 1720. I 1909, otte hundrede år efter Anselms død, promulgerede eller kundgjorde [[pave]] [[Pave Pius 10.|Pius X]] [[encyklika]]en ''Communium Rerum'', i hvilken Anselms skrifter kommenteres og hyldes.