Svovlbrinte: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rubinbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: el:Υδρόθειο
m robot: automatisk teksterstatning: (-(<su[bp]>)<small>([0-9a-zA-Z]*)</small>(</su[bp]>) +\1\2\3); kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:Hydrogen sulfide.svg|thumb|280px|Svovlbrinte eller brintsulfid]]
'''Svovlbrinte''' eller ''brintsulfid'' med formlen H<sub><small>2</small></sub>S er en [[kemisk forbindelse]]. Brintsulfid er en giftig [[gas]], hvis lugt ofte beskrives som ”rådne æg”.
 
Svovlbrinte er brændbar, farveløs og en smule opløselig i vand, men noget bedre opløselig i [[alkohol]]. Det er en svag [[syre]], hvis [[salt|salte]]e er [[sulfid]]er og [[hydrogensulfid]]er.
 
== Forekomst ==
I naturen findes svovlbrinte som en meget variabel bestanddel (fra minimale spor til 80 volumen-%) af [[naturgas]] og [[råolie]]. Desuden findes stoffet som [[vulkan]]sk gas og i vandet fra visse kilder. Det opstår også ved [[forrådnelse]]sprocesser og [[nedbrydning]] af [[organisk stof]] (f.eks. ådsler, blade, tang, bundslam i [[eutrofiering|eutrofierede]] søer og havområder og i jorddepoter) eller ved [[fordøjelse]]sprocesser i tarmen.
 
== Egenskaber ==
Linje 13:
 
;Termodynamik
[[Standarddannelsesentalpi|Δ<sub>f</sub>H<sup>0</sup><sub>g</sub>]] : ''−20,5 [[Joule|kJ]]/[[Mol|mol]]''
 
S<sup>0</sup><sub>g, 1 bar</sub>: 205,77&nbsp;J/(mol·K)
Linje 28:
:<math>\mathrm{H_2S + FeCl_2 \longrightarrow FeS + 2 \ HCl}</math>
 
Dette er normal praksis i forbindelse med [[biogas]], forrådnelsesgas og i [[Kloak (byplan)|kloaknettet]]. Man benytter sig af jerns store [[affinitet (kemi)|tilbøjelighed]] til at forbinde sig med svovl for at rense biogas og forrådnelsesgasser. Ellers ville den videre anvendelse i gasdrevne motorer skabe betydelige forureningsproblemer på grund af den [[svovldioxid]], der bliver dannet ved forbrænding af svovlbrinte.
 
Svovlbrinte brænder ved luftadgang med en blå flamme til SO<sub><small>2</small></sub> og vand, sådan at der blandt andet dannes svovlsyre (H<sub><small>2</small></sub>SO<sub><small>3</small></sub>).
 
I fugtige omgivelser omsættes en blanding af svovlbrinte og svovldioxid til svovl og vand. Med klorgas dannes der svovl og saltsyre. Svovlbrintegas er desuden et kraftigt reduktionsmiddel.
 
== Svovlbrintelugt ==
Ved et indhold af svovlbrinte i luften på 0,01-0,2 ppm kan lugtesansen begynde at afsløre svovlbrinte, ved et indhold på 1 ppm opleves en svag, men umiskendelig lugt, og ved 3-5 ppm mærkes en tydelig lugt af svovlbrinte. Ved 20-30 ppm mærker man en stærkt ubehagelig lugt, og ved 30-150 ppm kan lugten opleves som sødlig. Endelig sker der en lammelse af lugtesansen, når indholdet i luften overstiger 150-300 ppm. Derfor er det ikke muligt at afgøre ved hjælp af lugtesansen om en lokalitet er farlig på grund af en forekomst af svovlbrinte.
 
== Fysiologiske virkninger ==
Den hygiejniske grænseværdi for svovlbrinte ligger på 10 ppm. Ved 10-50 ppm opstår der en let øjenirritation, og ved 50-100 ppm alvorligere øjen- og åndedrætsbesvær efter 1 times ophold i den forurenede luft. Ved 100-200 ppm opstår der hoste og øjenbesvær, som efter 10-20 minutter ledsages af svimmelhed, og ved udsættelse for gassen i flere timer kan døden indtræffe. Ved 500-1.000 ppm opstår hurtigt bevidstløshed, lunge[[ødem]] og død. Svovlbrintens akutte giftighed beror på lokale angreb på væv, først og fremmest øjne og lunger, og på en hæmning af blodets evne til at transportere ilt.