Ohrid: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Idioma-bot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: lt:Ohridas Ændrer: el:Οχρίδα (πόλη)
m Retter flertydigt link til: Balkan - Ændrede link(s) til Balkanhalvøen; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:Ohrid old city 1. Saint Sophia.JPG|thumb|250px|Udsigt over Ohrids gamle by med Sankt Sophia-kirken og Ohridsøen]]
[[BilledeFil:Saint Clement and Pantheleimon Ohrid 1.JPG|thumb|250px|Sankt Clement og Pantheleimon-kirken i den øverste del af den gamle by]]
[[BilledeFil:Ohrid-Old-Town.JPG|thumb|right|250px|Ohrids gamle by]]
[[BilledeFil:Ohrid-Old-Town-2.JPG|thumb|right|250px|Fiskerikajen]]
[[BilledeFil:Ohrid havn i juli 1979.jpg|thumb|250px|Havnen i Ohrid i juli 1979]]
[[BilledeFil:Ohrid i juli 1985.jpg|thumb|250px|Ohrid i juli 1985]]
'''Ohrid''' ([[Makedonsk (sprog)|makedonsk]]: '''Охрид''', [[Albansk (sprog)|albansk]] og [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]: '''Ohri''') er en by i den sydvestlige del af [[Makedonien]].
 
Byen ligger ved bredden af [[Ohridsøen]] 171 km fra hovedstaden [[Skopje]], 15 km fra byen [[Struga]], 66 km fra byen [[Bitola]], 35 km fra byen [[Resen (Makedonien)|Resen]] og 61 km fra byen [[Kičevo]]. Omkring 5 km fra Ohrid-Kičevo-vejen ligger Ohrid lufthavn med navnet ''Ohrid Apostlen Paulus Lufthavn'', som er Makedoniens næststørste lufthavn.
[[BilledeFil:MK Ohrid.png|thumb|200px|left|'''''Ohrid''''' ved Ohrid-søen i det sydvestlige Makedonien]]
Byen har 55.749 indbyggere (2002). Hovedparten er makedonere (84,9 %). En lille del er albanere (5,3 %) og tyrkere (4,1 %). Byens arkitektur er en blanding af nyt og gammelt.
 
Linje 19:
 
 
== Historie ==
 
Civilisationen har eksisteret her i mere end 3000 år. Byen er i rækken blandt de sjældne balkanbyer som [[Thessaloniki]], [[Edessa]] og [[Dirrachio]] (Dirrahio), som har eksisteret igennem hele den antikke periode, og hvor en tidligere civilisation er forsvundet. Denne gamle by oplevede de forskellige imperiers fremgang og nedgang.
 
Det moderne Ohrid er en arv fra den antikke by Lihnid (Lychnis). Navnet dukker frem i forbindelse med [[Philip II af Makedonien|Filip den 2.]] i [[353 f.Kr.]]. I nogle byzantinske kilder siges det, at "byen ligger på et bjerg tæt ved den store sø Lychnidos" fra hvilken byen fik navnet Lychnis, som tidligere blev kaldt for Dyassarites. Ved siden af disse kilder om byens eksistens findes også en mængde af dokumenter fra det Romerske Imperium hvor det nævnes, at byen ligger på vejen [[Via Egnatia]], den ældste og vigtigste vej på [[Balkanhalvøen|Balkan]], som forbandt [[Rom]] med den østlige del af [[Romerriget]]. Vejen startede med 2 afsnit fra [[Apollonien]] og [[Durahija]], og over Kandava-bjergene førte den til Lihnid (Lychnis), som meget tidligere, inden ankomsten af romerne, var hovedforbindelsen mellem havet og det indre illyriske og makedonske land.
 
Brigejerne og enhelgejerne bevarede den ældste bebyggelse, hvis navn kan stedfæstes til det brede område ved Ohrid-søen.
Linje 44:
I det 3. århundrede f.Kr. viste Rom interesse for Balkan og foretog militæraktioner mod den stærke makedonske stat fra baser i de illyriske områder. I de 3 krige som Rom førte mod Makedonien under [[Philip den V af Makedonien|Filip den 5.]] og Persej mærkede makedonerne for første gang nederlaget. Hvor nederlaget fandt sted, kan ikke bestemmes med sikkerhed, men muligvis var det i området Lihnid (Lychnis). Efter den tredje makedonske krig mod kong Persej, blev Lihnid (Lychnis) til romersk hovedbase i de nordlige dele i Makedonien. Dette er tidsrummet i antikken, om hvilket man ved mest.
 
I [[148 f.Kr.]] var Makedonien omdannet til en provins, som strakte sig fra vest til [[Adriaterhavet]], og forblev således under hele den romerske periode. I rammerne af denne provins, beholdt Dasaretien med Lihnid (Lychnis) sin status som frit samfund (en krønike betegner indbyggerne som "Libera gens").
 
Lihnid (Lychnis) havde som hovedcenter for dasareterne en stor betydning i republikkens tid. Om denne betydning vidner et stort antal epigrafiske monumenter, som er fundet i Ohrid, og som blev udført af dasareterne og deres myndigheder. Disse monumenter er blandt de vigtigste, som er blevet tilbage fra det antikke Ohrid.
Linje 52:
Den sidste reference om Lihnid (Lychnis) var nyheden om dens ødelæggelse. Blandt de svære katastrofer, som ramte Romerriget mens Justinian sad på magten (krige, oversvømmelser, pesten) var jordskælvene. Blandt dem var et den [[29. maj]] og et den [[30. maj]] [[526]], hvor over 10.000 indbyggere i Lihnid (Lychnis) mistede livet. Efter det nævnes byen ikke mere i de historiske kilder. Der er også uvist, om Justinian genbyggede byen eller ej.
 
== Kilde ==
*Blanding af forskellige makedonske skolebøger
 
== Eksterne henvisninger ==
{{commonsbilleder|Category:Ohrid}}
*[http://www.ohrid.org.mk/eng/index.htm Ohrid at your fingertips] {{sprogikon|engelsk}}