Seksuel orientering: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: gl:Orientación sexual
m robot: automatisk teksterstatning: (-\[(\[http:.*\])\] +\1); kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Seksuel orientering''' betegner en persons seksuelle [[personlighed]], herunder retningen eller målet for personens [[sex|seksuelle]] eller [[kærlighed|romantiske]] længsel, [[emotion|følelser]], [[fantasi]]er og handlinger. Begrebet bruges især til at skelne mellem [[homoseksualitet|homoseksuelle]], [[biseksualitet|biseksuelle]] og [[heteroseksualitet|heteroseksuelle]] personer, men den juridiske definition dækker enhver seksuel retning inklusive f.eks. [[transvestisme]], [[Seksuel_fetichismeSeksuel fetichisme|fetichisme]] og [[sadomasochisme]]. Det danske begreb seksuel orientering er derfor mere bredt end det engelske [[http://en.wikipedia.org/wiki/Sexual_orientation sexual orientation]], der ikke nødvendigvis omfatter andet end hvilket køn en person er tiltrukket af. Betegnelserne '''seksuel præference''' og '''seksuel tilbøjelighed''' har samme betydning.
 
Typisk opfattes seksuel orientering som et spektrum gående fra tiltrækning udelukkende mod eget biologisk køn ([[homoseksualitet]]) til tiltrækning udelukkende mod det andet biologiske køn ([[heteroseksualitet]]), med de seksuelle orienteringer derimellem betegnet som [[biseksualitet]]. Denne fremstilling kendes fra [[Kinsey-skalaen]] for seksuel historie.
 
Herudover bruges betegnelsen [[Aseksualitet|aseksuel]] om personer der ikke er tiltrukket af noget køn, betegnelse [[ambiseksuel]] som synomyn for [[biseksuel]], [[androseksuel]] om tiltrækning rettet mod mænd, [[gynoseksuel]] om tiltrækning rettet mod kvinder og [[panseksualitet]] om personer der tiltrækkes af alle køn.
Linje 11:
*[[Biseksuel]]: En mand eller kvinde tiltrukket af begge køn
 
Der er en lang række åbne spørgsmål vedrørende seksuel orientering. Nogen mener at seksuel orientering er genetisk bestemt, andre at den fastlægges i de første to-tre leveår, og atter andre at der er tale om et valg. Nogen mener at seksuel orientering er statisk, andre at den kan forandres eller forandrer sig over tid. Denne debat kompliceres af, at seksuel orientering har mange facetter, herunder indre oplevelse af tiltrækning, seksuelle fantasier, seksuel adfærd, romantisk tiltrækning, osv. [[Klein grid]] er et forsøg på at indfange kompleksiteten af seksuel orientering.
 
Hertil kommer, at køn ikke er en entydig størelse. En persons [[biologisk køn|biologiske køn]] og [[socialt køn|sociale køn]] er således ikke altid det samme. En [[transvestit]] eller [[transgender]] person kan have ét biologisk køn, men opleve sig selv som tilhørende et andet køn, eller fremstille sig sådan i social kontekst. Den seksuel orientering for f.eks. [[transgender]] personer lader sig derfor kun vanskelligt beskrive i de traditionelle kategorier.
 
Klassificering af personer i kategorier af seksuel orientering er kontroversielt. Nogen foretrækker klassificering ud fra "indre orientering", mens andre foretrækker seksuel eller romantisk adfærd, og andre igen foretrækker selv-identifikation.
 
''Seksuel orientering'' bruges i en række relaterede betydninger:
Linje 23:
 
== Juridisk ==
Begrebet seksuel orientering blev almindeligt i dansk sprogbrug i 1987 da den lovmæssige beskyttelse mod [[diskrimination]] pga. [[racisme|race]] m.m. blev udvidet til også at omfatte seksuel orientering<ref name="lovændring">Lov nr. 357 af 3. juni 1987</ref>. Lovændringen var bl.a. foranlediget af at [[AIDS]]-epidemien havde ført til øget diskrimination af homoseksuelle og at [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske]] havde påpeget behovet for beskyttelse af homoseksuelle mod diskrimination. Dermed fulgte Danmark en række anbefalinger fra [[Europaparlamentet]], [[Europarådet]] og [[Nordisk Råd]]. Under det forudgående kommisionsarbejde fandt man det naturligt at udvide beskyttelsen til at omfatte alle seksuelle [[minoritet|minoriteter]]er i modsætning til den [[Norge|norske]] lovgivning der kun beskytter homoseksuelle. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes eksempelvis [[transvestisme]].
 
Den juridiske definition på seksuel orientering omfatter både seksuel adfærd og indstilling. Med andre ord omfatter den lovmæssige beskyttelse både seksuelle følelser (uanset om disse kommer til udtryk i handlinger) og seksuelle handlinger (uanset om disse er i overensstemmelse med de indre følelser eller tilbøjeligheder).
Det er understreget i bemærkningerne<ref name="bemærkninger">Bemærkninger til lovforslag nr. L 196, 1986-1987</ref> at loven mod diskrimination ikke ændrer grænserne for hvad der er lovlig seksuel adfærd. Det er således tilladt at diskriminere imod en ulovlig seksuel handling, men det er ikke lovligt at diskriminere personer med en bestemt seksuel følelse. Denne skelnen mellem følelse og adfærd blev udtrykt klart under [[folketinget|Folketingets]] forhandlinger hvor bl.a. [[Jørgen Lenger]] præciserede at det f.eks. vil være ulovligt for en restaurant at afvise en [[pædofili|pædofil]] person hvis denne kommer for at spise, men det er tilladt for en børnehave at afvise at ansætte en pædofil hvis denne tidligere har begået en seksualforbrydelse under sit arbejde i en tilsvarende institution<ref name="forhandlinger">Folketingets forhandlinger nr. 32, 27 marts 1987, sp. 9683-9704</ref>.
 
Beskyttelsen mod diskrimination inkluderer også [[transvestisme|transvestitters]] og [[Transseksualitet|transseksuelles]] påklædning. Det er således tilladt for en restaurant at afvise en mand der ikke er tilstrækkeligt pænt påklædt, men det er ikke tilladt at afvise en mand der er transvestit, hvis han er klædt på en måde der er passende for kvinder. I den såkaldte ''Kjole-Ole sag'' i 2007 fik en radioforhandler således en bøde på 3000 kr. for at nægte at betjene en transvestit<ref>''Kjole-Ole vandt til sidst''. Metroxpress 8. aug. 2007</ref>. Derimod vil det formentlig være tilladt at afvise en [[Ekshibitionisme|ekshibitionist]] i en minimal påklædning eller en [[Seksuel_fetichismeSeksuel fetichisme|fetichist]] klædt i lak og læder. Man kan muligvis argumentere at fetichisten eller ekshibitionisten gennem sin påklædning eller afklædning inddrager tilskueren i en en seksuel handling, hvorimod en transvestit eller transseksuel blot klæder sig i overensstemmelse med sin kønsidentitet.
 
Det er uklart om antallet af partnere (f.eks. [[monogami]] el. [[polygami]]) er aspekter af seksuel orientering.