Saljut-programmet: Forskelle mellem versioner

'''Saljut-programmet''' ({{ru sprog}}: '''Салют''' for ''salut'' eller ''fyrværkeri'') var en serie af [[rumstation]]er opsendt af [[Sovjetunionen]] i 1970-erne og 1980-rene. Saljut-stationer var relativt simple strukturer der bestod af et enkelt hovedmodul opsendt i kredsløb med en enkelt [[Protonraket]]. Programmet blev oprindeligt betegnet som DOS 7-K, hvor hver enkelt rumstation fik sin egen betegnelse.

Formålet med programmet var at udføre forskning i problemerne ved at leve i rummet samt at udføre astronomiske og biologiske forsøg. I løbet af programmet udviklede teknologien bag rumstationer fra den tidlige fase af ingeniørstudier til forskningsstationer beboelige over lange tidsrum. I sidste ende banede Saljut-programmet vej for den større rumstation [[Mir]], der bestod af adskillige moduler med et centermodul, der var en videreudvikling fra Saljut. Også det centrale modul på [[Den Internationale Rumstation]] kan spore sine rødder tilbage til Sajlut.

 

== Saljut 1 ==

[[Saljut 1]] (DOS 1) blev opsendt [[19. april]] [[1971]] og var verdens første rumstation. Den første besætning blev opsendt med [[Sojuz 10]], men kunne ikke komme om bord på rumstationen på grund af en fejl i sammenkoblingsmekanismen. En anden besætning blev opsendt med [[Sojuz 11]] og blev om bord på rumstationen i 23 dage. Under besætningens tilbagekomst med Sojuz-kapslen åbnede en trykudligningsventil sig for tidligt og dræbte alle om bord. Saljut 1 genindtrådte i jordens atmosfære [[11. oktober]] [[1971]].

 

 

== Saljut 4 ==

[[Saljut 4]] (DOS 4) blev opsendt d. [[26. december]] [[1974]]. Den var i bund og grund en kopi af DOS 3, men i modsætning til forgængeren var denne mission en succes. Tre besætninger nåede at opholde sig om bord([[Sojuz 17]], [[Sojuz 18]] and [[Sojuz 21]]) hvoraf den ene havde et ophold på hele 63 dage. En ubemandet Sojuzkapsel forblev sammenkoblet med stationen i tre måneder efter sidste besætning, for at bevise Sojuzfartøjets holdbarhed. Saljut 4 blev sendt tilbage mod jorden [[3. februar]] [[1977]].

 

 

== Saljut 6 ==

[[Saljut 6]] blev opsendt d. [[29. september]] [[1977]]. På trods af at det grundliggende design lignede de tidligere rumstationer var der nogle revolutionerende teknologiske fremskridt. Bl.a. havde rumstationen to sammenkoblingsporte så et ubemandet Progress-fartøj kunne optanke rumstationen mens den var beboet. Fra 1977 til 1982 blev Saljut 6 besøgt af fem langtidsbesætninger og 11 korttidsbesætninger. Disse besætninger inkluderede kosmonauter fra nogle de lande Sovjetunionen var allieret med gennem bl.a. [[Warszawapagten]]. Den første langtidsbesætning om bord på Saljut 6 slog rekorden for længste ophold i rummet sat om bord på [[Skylab]] ved at opholde sig 96 dage i kredsløb. Den længste flyvning til Saljut 6 varede 185 dage. Den fjerde besætning monterede et 10 meter stort radioteleskop. Efter sidste besætning havde forladt Saljut 6 i 1981 blev et stort ubemandet fartøj udviklet fra det gamle Almaz-program tilkoblet rumstationen for at teste det. Saljut 6 genindtrådte i jordens atmosfære [[29. juli]] [[1982]].

 

== Saljut 7 ==

[[Saljut 7]] blev opsendt d. [[19. april]] [[1982]]. Den var oprindeligt reserve for Saljut 6 og havde mange af de samme instrumenter, men der var dog sket flere opgraderinger. I løbet af sin levetid blev den besøgt af 10 besætninger (6 langtidsbesætninger og 4 korttidsbesætninger, der bl.a. inkluderede astronauter fra [[Indien]] og [[Frankrig]]). Ud over de mange forsøg og observationer der blev lavet om bord på Saljut 7, testede rumstationen også nye muligheder for sammenkobling af fartøjer i rummet. De erfaringer der blev gjort her, hjalp ingeniørerne da de skulle udvikle [[Mir]]. Saljut 7 genindtrådte i jordens atmosfære [[7. februar]] [[1991]].

 

{{Commonscat|Salyut}}

 

[[Kategori:Rumstationer]]