Steiermark: Forskelle mellem versioner

14,5 % af befolkningen er udlændinge, hvor indvandrere fra det tidligere [[Jugoslavien]] alene udgør en tredjedel af alle udlændinge. Der er et slovensk mindretal på 0,4 % af befolkningen, som er sikret en række mindretalsrettigheder, særligt af sproglig karakter.

 

 

== Etymologi ==

* Stubenbergsee (0,40 km²)

 

 

[[Centralalperne]] dækker store dele af forbundslandet, og i alt er 76 % af Steiermark er dækket af bjerge.<ref name="statgeo" /> Mod nord danner [[Niedere Tauern]] og [[Ennstaler Alperne]] grænse mod forbundslandene [[Oberösterreich]] og [[Niederösterreich]]. I Niedere Tauern ligger Steiermarks højeste bjerg [[Dachstein]] (2.995 [[moh]]), der ligger på grænsen til Oberösterreich. I delstatens mellemste del er store dele af Steiermark dækket af [[Laventtaler Alperne]]. Delstatens sydlige grænse forløber mod Slovenien, og mod øst har forbundslandet grænse til [[Burgenland]]. Mod sydvest grænser Steiermark til [[Kärnten]] og mod nordvest til [[Salzburg (delstat)|Salzburg]]. I det nordvestlige område har Steiermark endvidere andel i [[Salzkammergut]].

 

== Historie ==

Fund af sten- og knogleværktøjer i huler (f.eks. i Repolusthöhle) vidner om, at området allerede har været beboet i [[ældre stenalder]]. Fra [[yngre stenalder]] og [[bronzealder]] findes der talrige fund, bl.a. fundene ved [[Hallstatt]], som har givet navn til en periode i europæisk bronzealder ([[Hallstattkulturen]]). I 300-talet f.Kr. indvandrede [[kelter]]e til området (La-Tene-Kulturen), hvor de skabte kongeriget [[Noricum]]. Det underkastede sig [[Romerriget]] i 15 f.Kr. uden modstand og blev romersk provins 45 e.Kr. Under [[folkevandringstiden]] drog forskellige [[germaner|germanske]] stammer gennem området.

 

Mod slutningen af 500-tallet indvandrede [[avarerne]] og [[slaverne]], og dannede herredømmet [[Karantanien]]<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000938/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 6.Jh-8.Jh] (Besøgt 06.06.2008)</ref>, som kom under bayrisk herredømme i anden halvdel af det 8. århundrede. Da området sammen med de andre bayriske områder blev samlet i [[Frankerriget]] i år [[788]] begyndte en tysk kolonisering.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000939/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 8.Jh-Mitte 9.Jh] (Besøgt 06.06.2008)</ref> I [[860]] nævnes flere steieriske byer for første gang i en formel erklæring, bl.a. byerne Bruck, Katsch og St. Ruprecht af den Raab.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000941/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 860] (Besøgt 06.06.2008)</ref> I 900-tallet etableredes flere [[markgrevskab]]er i området, hvor ''Marchia Carentana'' eller ''Kärntener Mark'' siden udviklede sig til kernen i Steiermark.<ref name=aeiou>[http://aeiou.iicm.tugraz.at/aeiou.encyclop.s/s798165.htm aeiou Österreich Lexicin, Steiermark] (Besøgt 06.06.2008)</ref> I [[1050]] overtog grev Otakar markgrevskabet. Otakarerne kaldte sig selv ''greve af Steyr'' efter hovedfæstningen Steyr, og deres markgrevskab blev derfor opkaldt efter dem som Steiermark (eller ''Marchia Styriae'').<ref name=aeiou />

 

Markgreverne Leopold ([[1122]]-[[1129]]) og Otakar III. ([[1129]]-[[1169]]) opbyggede og forenede landet under deres herredømme. I [[1160]] bliver Graz markgreverenes foretrukne residens.<ref name=aeiou /> I [[1180]] udskildtes Steiermark fra Bayerne og blev ophøjet til selvstændigt hertugdømme.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000947/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 1180] (Besøgt 06.06.2008)</ref> [[1192]] døde Otakar IV barnløs og hertugdømmet overgik til [[Babenberg]]erne, hvor [[Leopold 5. af Østrig|Leopold V.]] blev den første hertug.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000948/1582// Steiermark-Portal, Geschichte, 1192-1246] (Besøgt 06.06.2008)</ref> Efter at denne slægt uddøde i [[1246]] tilfaldt Steiermark først [[Ungarn]] [[1254]], siden [[Bøhmen]] [[1260]] og endelig [[Habsburg]]erne [[1282]].<ref name=aeiou /> Adelen rejste sig [[1292]] mod den steieriske fyrste Albrecht, men fyrsten slog opstanden ned og måtte give adlen indrømmelser, bl.a. i form af en landdag som [[stænderforsamling]]. Landets ydre grænser konsolideredes ved slutningen af [[middelalderen]].<ref name=aeiou /> Frem til [[1918]] omfattede Steiermark også et større område i det nuværende [[Slovenien]] med byerne [[Maribor]], [[Ptuj]] og [[Celje]]. Landet var da tosproget, hvor [[tysk (sprog)|tysk]] dominerede i nord- og mellemste Steiermark, og [[slovensk (sprog)|slovensk]] dominerede i det sydlige Steiermark.

 

1400-tallet og de første årtier af 1500-tallet var en svær tid for Steiermark. [[1418]] og [[1440]] hærgede ungarske tropper i landet, [[1469]] rejste adlen sig mod deres herre, hvilket førte til indre stridigheder. Mellem [[1471]] og [[1483]] udførte [[osmannisk]]e tropper ti angreb samtidig med at ungarske tropper okkuperede større dele af Steiermark mellem [[1479]] og [[1490]]. [[1515]] - [[1525]] oplevede landet flere bondeopstande, og i [[1529]] samt [[1532]] angreb osmanniske tropper igen landet. Dertil kom en pestepidemi og græshoppesværme.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000953/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 1440-1493] (Besøgt 06.06.2008)</ref>

 

Under [[reformationen]] overtog flertallet af stænderne og befolkningen den [[lutheranisme|lutherske lære]]. I [[1578]] frigav hertug Karl II. religionen og gav dermed religionsfrhed. Som modspil til protestanterne hidkaldte han [[Jesuiterordenen|jesuitterne]] og grundlagde [[Universitet i Graz]] [[1585]]. Under hans søn Ferdinand (senere tysk-romersk kejser [[Ferdinand 2. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand II]]) tog modrevolutionen fart. Mellem [[1598]] og [[1600]] rekatoliseredes landet, delvis med vold, og den protestantiske adel blev forvist fra landet [[1628]]-[[1629|29]].<ref name=aeiou />

 

Mod syd bor en slovensk minoritet på 0,4 % af befolkningen, der er anerkendt som [[autokton]] minoritet. I den [[Østrigske Statstraktat]] artikel 7 er der fastsat en række rettigheder for slovener og kroater i Kärnten, Steiermark og Burgenland. Således er de sikret retten til at danne organisationer, at forsamles og have en presse på eget sprog. Endvidere har de ret til grundskoleundervisning på eget sprog, og slovensk tillades som sidesprog i den offentlige forvaltning i områder med blandet befolkning.<ref>[http://2005.wienerzeitung.at/DesktopDefault.aspx?TabID=4219&Alias=2005 Østrigs statstraktat] (Besøgt 05.06.2008)</ref>

 

Foruden [[statutarby]]en (''Statutarstadt'') [[Graz]] består Steiermark af 542 [[kommune]]r (''Gemeinden'') i 16 [[Østrigs distrikter|distrikter]] (''Bezirke'') (i parentes er angivet antallet af kommuner i hvert distrikt (pr. 2007):<ref name="statgeo" />

{|

 

== Politik ==

Den steieriske [[Landdag (Østrig)|Landdag]] består af 56 medlemmer. Partierne [[SPÖ]] og [[ÖVP]] har dannet en koalitionsregering med ni medlemmer. Delstatsregeringens pladser er besat efter et proportionalsystem, således at SPÖ har 5 regeringsmedlemmer og ÖVP 4. Delstatsformanden ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Landeshauptmann'') Franz Voves (SPÖ) leder regeringen. Steiermark har 10 repræsentanter i [[Forbundsrådet (Østrig)|Forbundsrådet]] og 28 mandater til [[Nationalrådet (Østrig)|Nationalrådet]] er forhåndfordelt til Steiermark.

 

Den vigtigste jernbaneforbindelse gennem Steiermark er ''Südbahn'' fra [[Wien]] over [[Bruck an der Mur]] til Graz og derfra videre mod hhv. Slovenien i syd og mod vest til [[Leoben]] og [[Klagenfurt]] til [[Italien]]. Südbahn fører over [[Semmeringbahn]], der ved Loeben fører en nordgående jenbaneforbindelse mod [[Linz]], [[Salzburg]] og [[Innsbruck]].

 

 

Omkring Graz blev i december [[2007]] åbnet en ny S-bane med seks linjer. Banen udbygges forsat og forventes at stå færdig i 2016 med i alt 9 linjer.

 

== Kultur ==

Steiermark er et rigt kulturelt liv og har fostret flere kendte kendte komponister og musikere som [[Johann Joseph Fux]], [[Nikolaus Harnoncourt]], [[Robert Stolz]] og [[Karl Böhm]]. Graz er Steiermarks kulturelle centrum med operahus, et skuespilhus og flere koncertsale. I [[2003]] var Graz [[Europæisk Kulturby]], og i den forbindelse opførtes [[Kunsthaus Graz]], der nu er arkitektonisk vartegn for byen. Arkitekterne [[Peter Cook]] og [[Colin Fournier]] har skabt et hus, der med sin moderne og utraditionelle form (huset kaldes "Friendly Alien) klart skiller sig ud fra Graz' barokhuse og dermed sender et signal om, at her eksisterer kunsten i en brudt ramme. Museet kombinerer en helt række kunstarter indenfor arkitektur, design, medier, internetkunst, film, fotografi og kunst i alle dens udtryksformer under ét tag.

 

 

{{Østrigs delstater}}

 

 

[[als:Steiermark]]