[[Fil:Bundesarchiv Bild 119-2186, Max Amann.jpg|thumb|Nazipolitikeren og pressemannen Max Amann (1891-1957) i SS-uniform på 1930-tallet. {{byline|Deutsches Bundesarchiv}}]]
'''Max Amann''' ([[24. november]] [[1891]] - [[30. marts]] [[1957]]) var en tysk [[nationalsocialisme|nationalsocialistisk]] [[politiker]] og [[journalist]].
Amann blev født i [[München]]. Under [[første1. verdenskrig]] var han [[sersjantsergent]] for [[Adolf Hitler]], som senere blev leder for det tyske nazistpartietnazistparti. Amann deltog i Hitlers mislykkede [[ølskuekupØlkælderkuppet|ølkælderkup]] i 1923 og måtte derfor en tur i fængsel i kort tid. I 1933 blev han præsident for «"rigspressekammeret»" (''[[Reichspressekammer]]'') i [[Nazi-Tyskland|det nazistiske Tyskland]]. Samme år blev han valgt ind i [[rigsdagsbygningen i Berlin|den tyske rigsdagenrigsdag]]. Han ledede forlaget Eher-Verlag som blandt andet udgav Hitlers ''[[Mein Kampf]]'' og [[Schutzstaffel|SS]]-tidsskriftet ''Das Schwarze Korps''.
Amann var den største avis-baronenbaron i [[det tredje rige]] og tjenetjente økonomisk på nazismen. Amanns formue voksede fra 108.000 i 1934 til 3.800.000 [[reichsmark|mark]] i 1944. Han sørgede for at nazistenenazisterne fik fuld kontrol over alle aviserne i Tyskland og han fik alle aviser som ikke fuldt ud støttede Hitler-regimet stoppet.
I 1941 blev Max Amman forfremmet til [[Obergruppenführer]] i SS.
Amann blev fundet skyldig i at have været en «"hovedskyldig»" (''Hauptschuldiger'') under retsopgøret efter krigen. Han blev dømt til ti år i arbejdslejre i 1948, men blev løsladt i 1953. Han blev også frataget egendele og pensionsrettigheder og døde i fattigdom i 1957.
