Generalprokurør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m Overskriftfix; kosmetiske ændringer |
udvider med noget fra salmonsens |
||
Linje 1:
'''Generalprokurøren''' var under [[enevælde]]n [[kancelli]]ets ledende sekretær. Han havde også den indflydelsesrige position, at forelægge kancelliets sager for [[konge]]n i [[statsråd]]et.
Blandt de institutioner, som [[enevælden]]s indførelse i [[Danmark-Norge]] kaldte til live, var også generalprokurørembedet. Dette sorterede oprindeligt under [[Rentekammeret]], og generalprokurørens hverv var også til at begynde med af finansiel natur, idet han skulde påse, at statens fordringer blev inddrevne. Inden længe overdroges det ham dog desuden at vogte over, at intet skete til skade for suveræniteten og kongens højhed eller til de kongelige interessers svækkelse, i hvilket øjemed han skulle holde flittig korrespondance med embedsmændene i provinserne og også jævnlig selv berejse disse. Heraf udviklede sig allerede i [[Christian 5.]]s tid en omfattende virksomhed med afgivelse af indberetninger og betænkninger, så at embedet blev et af de vigtigste i staten.
[[1730]] knyttedes det nærmere til [[Kancelliet]], i hvilket generalprokurøren fik sæde, og i den følgende tid øgedes dets betydningen endnu mere, idet dets indehaver efterhånden blev kronens juridiske konsulent og rådgiver i alle tvivlsomme retstilfælde. Han hørtes ved udarbejdelsen af ny og vigtigere love og anordninger; det var hans ret og pligt at gøre opmærksom på mangler eller uoverensstemmelser i den bestående lovgivning, som kunne trænge til forandring, og han var pligtig til efter særlig befaling at tage sæde i de kommissioner, som i forskellige øjemed blev nedsatte, ligesom han, når dertil var anledning, kunne beordres til at foretage rejser for at inspicere de forskellige, under justitsen sorterende indretninger rundt om i riget og gøre indberetning om deres tilstand, ledsaget af forslag til forbedringer og udvidelser.
Det var således et både betydningsfuldt og besværligt hverv, og embedet har derfor også, så længe det bestod, kun været betroet til de ypperste danske og norske jurister: [[Peder Lauridsen Scavenius]] ([[1660]]—[[1685|85]]), [[Niels Bentzon]] ([[1686]]-[[1708]]), [[Andreas Hojer]] ([[1736]]-[[1739|39]]), [[Henrik Stampe]] ([[1753]]—[[1784|84]]), fra hvis embedstid de berømte erklæringer (udgivne i 6 bind) om så at sige alle forhold af retlig interesse hidrører, [[Oluf Lundt de Bang]] ([[1784]]—[[1788|88]]), [[Christian Colbjørnsen]], [[Landboreformerne]]s navnkundige fremmer ([[1788]]-[[1804]]), [[Christian Magdalus Thestrup Cold]] ([[1804]]—[[1825|25]]), derefter [[Anders Sandøe Ørsted]] ([[1825]]—[[1848|48]]). Efter rigernes adskillelse i 1814 blev embedet i [[Norge]] indtil videre ubesat, indtil [[Christian Magnus Falsen]] [[1822]] blev beskikket i samme; men da han 1825 forflyttedes som [[stiftamtmand]] i [[Bergen]], blev der ikke udnævnt nogen efterfølger; i Danmark blev efter Ørsted’s afgang [[Tage Algren-Ussing]] kaldet til generalprokurør; der blev endog under [[29. november]] [[1848]] udfærdiget en ny instruktion for embedet, men efter hans død [[1872]] blev der ikke udnævnt nogen efterfølger, og i begge Riger er denne gamle institution, der ikke mere blev anset for tidssvarende, således blevet skrinlagt.
Generalprokurørens opgaver er i nutiden delt mellem [[Rigsadvokaten]], Kabinetsekretæren, Vicestatsministeren, [[Ombudsmand]]en og [[Justitsministeriet]]s lovkontor. I perioder havde [[Hertugdømmet Slesvig|Sønderjylland]] sin egen generalprokurør.
== Dansk-norske generalprokurører ==
* [[Peder Lauridsen Scavenius]] 1660 — 1685
*[[Niels Benzon]] 1686 - 1708
*[[Johan Worm]] 1708 - 1718
*[[Caspar Bartholin den Yngre]] 1719 - 1724 (død 1738)
*[[Andreas Hojer]]
*[[Bolle Willum Luxdorph]] 1749-1753
*[[Henrik Stampe]]
*[[Oluf Lundt de Bang]]
*[[Christian Colbjørnsen]]
*[[Christian Magdalus Thestrup Cold]]
== Danske generalprokurører ==
| |||