Islandske verber: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Island; kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
Linje 147:
Imperativerne er '''elska''', '''elskið''' og '''kalla''', '''kallið''', i singularis oftest i den sammentrukne form, dvs. '''elskaðu''', '''kallaðu'''.
Particip præsens: '''
Particip præteritum: '''Elskaður''', '''kallaður'''. Bøjningen følger.
Linje 381:
=== Første klasse ===
Ablautsrækken '''í - ei - i - i'''.
{| class="wikitable"
Linje 435:
=== Anden klasse ===
Ablautsrækken '''jú, jó, ú - au - u - o'''.
{| class="wikitable"
|-bgcolor="#EFEFEF"
!rowspan="3"|
!colspan="8"|Infinitiv: krúpa (knæle)
|-bgcolor="#EFEFEF"
!colspan="2"| Indikativ præsens
!colspan="2"| Konjunktiv præsens
!colspan="2"| Indikativ præteritum
!colspan="2"| Konjuntiv præteritum
|-
|-bgcolor="#EFEFEF"
! Singularis || Pluralis || Singularis || Pluralis || Singularis || Pluralis || Singularis || Pluralis
|-
!bgcolor="#EFEFEF" | 1. person
| krýp || krjúpum || krjúpi || krjúpum || kraup || krupum || krypi || krypum
|-
!bgcolor="#EFEFEF" | 2. person
| krýpur || krjúpið || krjúpir || krjúpið || kraupst || krupuð || krypir || krypuð
|-
!bgcolor="#EFEFEF" | 3. person
| krýpur || krjúpa || krjúpi || krjúpi || kraup || krupu || krypi || krypu
|}
Imperativ: '''Krjúp''' ('''krjúptu'''), '''krjúpið'''.
Part. præs.: '''Krjúpandi'''.
Part. præt.: '''Kropinn'''.
{| class="wikitable" style="text-align: center;"
|-
!colspan="7"|Particip præteritum '''kropinn''' (''knælet'')
|-
!!!colspan="3"|Singularis!!colspan="3"|Pluralis
|-
!!!Maskulinum!!Femininum!!Neutrum!!Maskulinum!!Femininum!!Neutrum
|-
|'''nominativ'''
| rowspan="2" | kropinn || kropin || rowspan="2" | kropið || kropnir || rowspan="2" | kropnar || rowspan="2" | kropin
|-
|'''akkusativ'''
| kropna || kropna
|-
|'''dativ'''
| kropnum || kropinni || kropnu || colspan="3" | kropnum
|-
|'''genitiv'''
| kropins || kropinnar || kropins || colspan="3" | kropinna
|-
|}
'''O'''-et i mange af formerne er resultatet af '''A'''-umlaut, '''u''' ⇒ '''o'''.
=== Tredje klasse ===
=== Fjerde klasse ===
Line 761 ⟶ 815:
I stedet for formerne med '''-er-''' kan man ligesågodt skrive '''-ér-''' og undertiden støder man på '''-ör-'''.
'''Núa''' er etymologisk det samme verbum som dansk ''gnide'', og det på islandsk bortfaldne ''g'' ses ofte i ældre tekster eller poesi, da i formen '''gnúa'''<ref>Den islandske poesis alliterationsregler gør meget for at bevare denne og adskillige andre former. Hvis man nu står og mangler alliteranten ''g'' og vil udtrykke at man gnider noget, så er '''gnúa''' en meget nærliggende mulighed.</ref><ref>På islandsk gælder den regel meget bogstaveligt, at man ikke skal skue katten på hårene. Det kan måske stifte en vis forvirring, at '''gnöri''' og '''neri''' betyder og faktisk er nøjagtigt den samme ting. Men islandsk er et meget konservativt sprog, som også har en meget udpræget tendens til at acceptere alternative former. Årsagen til dette er nok den, at den islandske litteratur har oplevet en kontinuerlig udvikling uden skarpe brud kombineret med en almindelig skattelese af litteraturen og en forholdsvis udbredt læsefærdighed til enhver tid. Dette sidste er i forhold til Europa for det gældende tidsrum.</ref>.
== Modalverber ==
| |||