Islandske verber: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tilføjede eksempler for stærke verber |
De svage verbers 3. og 4. klasser forklares. |
||
Linje 377:
Part. præt. bruges kun i sammensatte tider: '''Ég hef dugað''' (''jeg har duet'').
'''Historisk bemærkning'''.
Verber tilhørende den 3. og 4. klasse behandles undertiden som én klasse, da endelserne altid er de samme. Men historisk set er de to klasser og det kan være nyttigt at beholde denne opdeling, idet verberne i den tredje klasse allerede har gennemgået en omlyd, som viser sig i hele konjugationen, mens verberne i den fjerde klasse ikke har det og undertiden viser omlyd hvis stammen tillader det. De to eksempler her ovenfor viser dette klart.
== Regulære stærke verber og reduplikationsverber ==
De stærke verber og reduplikationsverberne behandles normalt under ét. Der findes omtrent 150-200 af dem afhængigt af, hvor mange overvejende svage, men nok som stærke anerkendte verber man har på listen. En fuldstændig liste med litterært tilladte, men næppe omgangssproglige former, indeholder godt 200 verber. Dvs., der findes mange verber med dobbelt bøjning og også en mængde, der litterært undertiden bruges stærkt, men i det talte sprog svagt. Klassificeringen af de stærke verber foregår normalt efter ablautsgrad. Af disse findes der der seks (for verberne, en syvende i sproget ellers), og reduplikationsverberne bliver normalt behandlet som en syvende klasse, indeholdende forholdsvis få verber, men netop i den klasse findes der en mængde undtagelser og særprægetheder. For en bedre forståelse af det hele må man henvise til de germanske sprogs ældre stadier, som f. eks. gotisk eller urnordisk<ref>Se Braune, Voyles, Krause elles Alexander Jóhannesson (1-3).</ref>.
| |||