Virginia Louisa Minor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter Interwiki
m Bot: Kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Virginia Louisa Minor''' ([[27. marts]] [[1824]] – [[14. august]] [[1894]]) var en amerikansk kvindesagsforkæmper. I [[1865]] foreslog hun som den første kvinde i [[Missouri]], at kvinder skulle have stemmeret. Mest kendt er hun i dag nok for retssagen ''Minor vs. Happersett'', som blev anlagt i [[1872]], da hun blev nægtet adgang til at registrere sig som vælger ved præsidentvalget.
 
== Historie ==
Minor blev født i [[Virginia]] og i [[1843]] blev hun gift med en fjern slægtning, advokaten ''Francis Minor''. De slog sig ned i [[St. Louis]], Missouri. Under den [[amerikanske borgerkrig]] arbejdede hun som frivillig i ''Western Sanitary Commission'', og det arbejde som kvinderne i denne og andre organisationer udførte under krigen, gav hende den overbevisning, at kvinder fortjente en politisk ligestilling med mænd.
 
Linje 11:
 
== Sagen Minor vs. Happersett ==
[[BilledeFil:Old_Courthouse.jpg|thumb|200px|right|Det gamle domhus i St. Louis, hvor sagen mellem Minor og Happersettt startede.]] I oktober [[1872]] ville Minor registrere sig som vælger til præsidentvalget i St. Louis, men blev afvist af valgregistratoren i 6. valgdistrikt i St. Louis. Registratoren, ''Reese Happersett'' ville ikke registrere Minor fordi hun var kvinde. Minor ville derfor lægge sag an mod registratoren personligt, men som gift kvinde kunne hun ikke anlægge sag. Det fik gifte kvinder først ret til i Missouri i [[1889]].
 
Det var derfor hendes mand, Francis Minor som anlagde sagen på hendes vegne. Sagen startede i det gamle domhus i St. Louis, hvor også den berømte sag [[Dred Scott]] vs. Sanford var startet nogle år tidligere. Sagen blev appelleret helt til [[USA]]'s Højesteret, som afgjorde at de privilegier og rettigheder, som omtales i det 14. forfatningstillæg ikke er specificeret i tillægget, og hvis en enkelt stat derfor bestemmer at valg- og stemmeret kun kan opnås af mænd, er det ikke derfor en krænkelse af kvindernes borgerrettigheder. Minor tabte altså sagen, men den fokus på kvindernes rettigheder, som sagen rejse, var en medvirkende årsag, til at man begyndte at interessere for de valglove, der blev vedtaget i de enkelte stater, og til sidst gav kvinderne deres stemmeret tilbage!
 
Man skal her huske, at efter revolutionen i [[1776]] havde kvinder i USA stemmeret, men senere mistede de den igen. Den første stat, der fratog kvinderne stemmeretten var New York i [[1777]], og i [[1807]] havde kvinder ikke længere stemmeret i nogen stat. Først efter borgerkrigen fik kvinder igen stemmeret, men kun i territorierne [[Wyoming]] ([[1869]]) og [[Utah]] ([[1870]], retten blev i øvrigt frataget igen i [[1887]]) , altså ikke i nogen stat. I [[1896]] gav [[Idaho]] som den første stat kvinderne stemmeret. I [[1920]] vedtog USA kongres så det 19. forfatningstillæg, der gav kvinder stemmeret generelt.
== Andre sager fra perioden ==
* State vs. Tom Dula ([[North Carolina]], [[1867]]): Sagen handlede om mordet på Laura Foster. Anklaget var Thomas C. Dula, bedre kendt som [[Tom Dooley]].
* Dred Scott vs. Sanford, Missouri,[[1846]]: Sagen handlede om [[Dred Scott]]s ret til at forblive fri, efter at hans ejer havde bragt ham til et slavefrit område og senere tilbage til en af slavestaterne-
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendments.html Oversigt over forfatningstilæggene til USA's forfatning fra FindLaw]
* [http://www.law.umkc.edu/faculty/projects/ftrials/conlaw/minorvhapp.html Den fulde ordlyd af Højesterets dom i sagen Minor vs. Happersettl]
Linje 28:
 
{{DEFAULTSORT:Minor, Virginia Louisa}}
 
[[Kategori: Født i 1824]]
[[Kategori: DødFødt i 18941824]]
[[Kategori:Død Personeri fra USA1894]]
[[Kategori:Personer USA'sfra historieUSA]]
[[Kategori:USA's Født i 1824historie]]
 
[[en:Virginia Minor]]