Farums historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Nyeste tid: lidt tilføjelser om Brixtofte-metoderne
Linje 80:
Disse aftaler indbragte på kort sigt kommunekassen ganske betragtelige beløb, som man investerede, først og fremmest i sportsanlæg. Omkring århundredskiftet rejser der sig derfor en række imponerende anlæg: Farum Park, Farum Arena, tennishal, marina ved Furesøbad etc.
 
En del af pengene kommer borgernekom direkte borgerne til gode, idet byens pensionister fårfik ret til en gratis ferierejse til det sydlige udland, alle skolebørn fårfik tildelt en pc, der byggesbyggedes ældreboliger og givesblev givet pladsgaranti i børneinstitutionerne etc. Alt sammen meget udgiftskrævende foranstaltninger, der – som det viserviste sig – medførermedførte årlige kommunale driftsunderskud, der overstigeroversteg kommunens indtægter.
 
Borgmesteren ervar også formand for Farum Boldklub A/S (det senere FC Nordsjælland A/S), hvilket viserviste sig at være katastrofalt, da det konstatereskonstateredes, at han i strid med reglerne har ladet kommunen betale for udgifter, som retteligt skulle afholdes af det private selskab. Det drejer sig f.eks. om kommunens aflønning af ansatte, der reelt arbejdede for boldklubben, og om udgifter til udlandsrejser for sponsorer af klubben.

En særlig metode har været at lade kommunens leverandører og entrepenører opkræve en overpris for varer og tjenester til kommunen mod at indbetale det for meget opkrævede som [[sponsor]]bidrag til boldklubben.
 
For danske kommuner var der indført lovgivning til forhindring af overophedning af økonomien, ifølge hvilken en kommune skulle deponere et beløb, der svarede til byggesummen for kommunens nybyggerier. Borgmesteren hævdede imidlertid, at Farum-modellen betød, at kommunen ikke var bygherre og derfor ikke skulle deponere i henhold til disse regler. Deponeringskravet udgjorde over 600 mill. kr. og var derfor ganske væsentligt for kommunens økonomisk stilling.
 
Borgmesteren, der var stadig mere trængt af den dårlige økonomi, greb til at optage lån uden den forhåndsgodkendelse fra kommunalbestyrelsen, som kræves i henhold til lov om kommunernes styrelse.
 
Samtidig henlagde han i stigende grad møder til restauranter i og udenfor kommunen, hvorved hans brug af repræsentationskontoen til dyre middage og rødvin, som ikke altid havde kommunalt formål, og som attesterede regningerne for uden den krævede specifikation af deltagere mv. I en del tilfælde var der tale om direkte vildledning, når særligt store repræsentationsbeløb blev omregnet til et antal deltagere i "dagmøder", som ikke var afholdt.
 
Disse forhold er ikke kendt af offentligheden ved kommunalvalget i 2001, hvor Peter Brixtofte genvælges og igen får absolut majoritet i byrådet.