Østrigs politik: Forskelle mellem versioner

Det republikanske princip vedrører [[statsform]]en og [[statsoverhoved]]et. Østrig er en republik, hvor [[Østrigs præsidenter|forbundspræsidenten]] står i spidsen for landet som statsoverhoved. Præsidenten vælges gennem direkte valg af alle stemmeberettigede statsborgere hvert sjette år (Østrigs forfatning, kapitel 60).<ref name=bundpresd9>Bundespressedienst, 2000, s. 9</ref>

Forbundsstatsprincippet betyder, at Østrig i følge forfatningens kapitel 2 ikke er en [[enhedsstat]] men er dannet af delstaterne [[Burgenland]], [[Kärnten]], [[Niederösterreich]], [[Salzburg (delstat)|Salzburg]], [[Steiermark]], [[Tyrol (delstat)|Tyrol]], [[Vorarlberg]] og [[Wien]] (Østrigs forfatning, artikel 2). Delstaterne har egen lovgivende forsamling, og det er i forfatningen bestemt, at kun områder der specifikt er nævnt i forfatningen reguleres gennem lovgivning på forbundsniveau. Alle øvrige områder varetages af landdagene i delstaterne (Østrigs forfatning, artikel 10-15).<ref>Bundespressedienst, 2000,name=bundpresd9 s. 9</ref>

Retsstatsprincippet skal beskytte borgerne mod statslig vilkårlighed. Retsstaten opretholdes gennem magtadskillelsen og de uafhængige domstole. Statens overholdelse af forfatningen kontrolleres af en forfatningsdomstol (Østrigs forfatning, artikel 139, 139a, 140, 140a).<ref>Bundespressedienst, 2000,name=bundpresd9 s. 9</ref>

Østrig følger principper i den almindelige magtadskillelseslære, således at der er en lovgivende magt, en udførende magt og en dømmende magt.<ref>Bundespressedienst, 2000,name=bundpresd9 s. 9</ref>

Den liberale statsprincip sikrer borgernes friheds- og grundrettigheder. Det liberale princip sikres gennem [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]], der har forfatningsrang, og den såkalte ''Staatsgrundgesetz'', der er en del af et forfatningskompleks udstedt af kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn]] i 1867. ''Staatsgrundgesetz'' er indføjet i forfatningens artikel 149 (Østrigs forfatning, artikel 149), og angiver en række friheds- og beskyttelsesrettigheder, f.eks. brevhemmelighed, pressefrihed og lighed for loven.<ref>[http://www.ris2.bka.gv.at/GeltendeFassung.wxe?QueryID=Bundesnormen&Gesetzesnummer=10000006&TabbedMenuSelection=BundesrechtTab Staatsgrundgesetz]. Besøgt 09.05.2008</ref><ref>Bundespressedienst, 2000,name=bundpresd9 s. 9</ref>

Nationalrådet er Republikken Østrigs deputeretkammer og lovgivningsmagtens førstekammer. Der er 183 delegerede, der vælges af folket gennem direkte og hemmelige valg. Fra 2007 er valgperioden i Nationalrådet fem år, ligesom valgretsalderen er nedsat fra 18 år til 16 år.<ref name=bundpresd54>Bundespressedient, 2007, s. 54</ref>

Forbundsrådet er parlamentets andetkammer og er delstaternes repræsentation på forbundsniveau. De delegerede udpeges af delstaternes [[landdag (Østrig)|landdage]], og antallet af delegerede fastlægges af forbundspræsidenten efter hver folketælling. For tiden (2008) er der 62 delegerede. De delegerede er ikke bundet af mandat fra landdagen og har således et frit mandat.<ref name=bundpresd59>Bundespressedienst, 2007, s. 59</ref>

Efter at en lov er besluttet i Nationalrådet, skal Forbundsrådet tiltræde forslaget for at loven kan opnå gyldighed. Forbundsrådet har dog forholdsvis ringe indflydelse på lovgivningen, da lovgivningsprocessen normalt kun kan forhales og vedtagelsen af loven kan sjældent helt forhindres af Forbundsrådet. Et veto fra Forbundsrådet har således kun opsættende virkning og kan underkendes af Nationalrådet. Kun i forhold til love der har væsentlig indvirkning på delstaterne eller Forbundsrådet selv har Forbundsrådet absolut veto overfor.<ref>Bundespressedienst, 2007,name=bundpresd59 s. 59</ref>

[[Forbundspræsident (Østrig)|Forbundspræsidenten]] udnævner forbundskansleren og efter forslag fra forbundskansleren udnævner forbundspræsidenten også ministrene. Han har ret til at afskedige regeringen, og han kan efter indstilling fra forbundskansleren opløse Nationalrådet. Forbundspræsidenten underskriver lovene, men handlingen indebærer kun en formel og ikke en materiel prøvelse, dvs. at forbundspræsidenten med ikke kan forholde sig til lovens indhold; han skal med sin underskrift blot kundgøre, at loven overholder statens forfatning og konventioner. Forbundspræsidenten har overkommandoen over forbundshæren og repræsenterer Østrig i udlandet.<ref>Bundespressedienst, 2007,name=bundpresd54 s. 54</ref>

Forbundspræsidenten vælges hvert sjette år ved direkte valg af de stemmeberettigede statsborgere, og han kan kun genvælges én gang til en direkte efterfølgende periode. Forbundspræsidenten kan afsættes gennem dom fra forfatningsdomstolen eller gennem en folkeafstemning.<ref>Bundespressedienst, 2000,name=bundpresd9 s. 9</ref>

[[Forbundsregering (Østrig)|Forbundsregeringen]] er forbundsstatens øverste forvaltningsorgan. I følge forfatningen tilkommer alle forvaltningsopgaver regeringen, som ikke specifikt er henlagt til forbundspræsidenten. Forbundsregeringen består af [[Østrigs kanslere|forbundskansleren]] og forbundsministrene, og ved regeringsdannelsen bliver der udnævnt et antal [[statssekretær]]er, som er underlagt de enkelte ministerier. Statssekretærerne deltager i ministerrådsmøderne uden stemmeret, men de hører formelt ikke til forbundsregeringen. Regeringens vigtigste opgave er at fremlægge lovforslag. Alle ministre skal støtte et lovforslag før det kan fremsættes for Nationalforsamlingen.<ref>Bundespressedienst, 2007,name=bundpresd54 s. 54</ref> Regeringens medlemmer udnævnes af forbundspræsidenten efter forslag fra forbundskansleren. Regeringen eller de enkelte ministre kan afsættes af Nationalforsamlingen gennem et mistillidsvotum.<ref>Bundespressedienst, 2000, s. 10</ref>

Nationalforsamlingen kan når som helst beslutte, at en lov skal sendes til en bindende folkeafstemning. Ved en ændring af hele Østrigs forfatning er en folkeafstemning et krav ligesom afsætning af forbundspræsidenten også kræver en folkeafstemning. I den Anden Republiks tid har der kun været to bindende folkeafstemninger: I 1978 om [[kerneenergi]] og i 1994 om Østrigs indtræden i [[EU]].<ref>Bundespressedienst, 2007,name=bundpresd54 s. 54</ref>