Piero di Lorenzo de' Medici: Forskelle mellem versioner

Piero di Lorenzo de' Medici var den ældste søn af [[Lorenzo de' Medici (il Magnifico)]] og Clarice Orsini, født i Firenze og ældre broder til [[Pave Leo X]].

Han blev uddannet til at efterfølge sin far som hertug af Firenze af store personligheder, såsom [[Angelo Poliziano]]. Hans tøjlesløse, arrogante og udisciplinerede personlighed skulle dog vise sig at være uegnet til dette embede.

Piero fik overdraget myndigheden som leder i Firenze i [[1492]]. To år senere ([[1494]]), gjorde [[Charles VII]] af Frankrig indtog i Italien med en stor militærstyrke og gjorde krav på den Napolinske trone. Charles VII var blevet fristet af [[Ludovico Sforza, il Moro]], forhenværende regent i [[Milan]], som på den måde kunne afsætte sin nevø [[Gian Galeazzo Sforza]] og i stedet indsætte ham som Hertug.

Efter at have afgjort nogle sager i Milan, bevægede Charles VII mod Napoli. Han måtte drage gennem Toscana samt lade nogle tropper tilbage her for at sikre kommunikationen med Milan under felttoget. Piero forsøgte at forblive neutral, men det var i Charles VIIs øjne uacceptabelt som planlagde at invadere Toscana. Piero forsøgte at gøre modstand, men kunne ikke hente megen hjælp i Firenze. Firenze led under [[Girolamo Savonarolas]] indflydelse, selv hans fætre flygtede fra byen og Charles VIIs tropper.

Piero opgav hurtigt da Charles VIIs tropper nærmede sig byen og gav Charles VII alt hvad han forlangte uden at prøve at forhandle betingelserne. Den medfølgende utilfredshed blandt byens borgere førte til at Medici fmilienfamilien måtte flygte. [[Palazzo familien]] blev plyndret, både form og indhold af [[Republikken Firenze]] blev genindført og familien blev officielt dømt i eksil for derefter at bosætte sig rundt om i de italienske stater og Europa.

I 1503, mens spanien og frankrig fortsatte deres kamp i Italien om herredømmet i Napoli, druknede Piero i [[Garigliano floden]] da han forsøgte at flygte efter kampen, som franskmændene (med hvem han var allieret) tabte.