Forskel mellem versioner af "Skisma"

12 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
Bot: fjerner selvreference; kosmetiske ændringer
m (linkfiks)
m (Bot: fjerner selvreference; kosmetiske ændringer)
'''Skisma''' er betegnelse for ([[Kirken|kirkelig]]) spaltning, splittelse eller brud. Det tilhørende tillægsord er ''skismatisk''.
 
I [[Kristendommen|den kristne kirke]] var der fra starten af stor uenighed om hvordan det kristne budskab skulle fortolkes. Mange [[kirkehistorie|kirkehistoriske]] stridigheder opstod i tidens løb, hvoraf en stor del af dem førte til kirkesplittelser. Her en beskrivelse af nogle af de [[skisma]]erskismaer der delte den kristne kirke.
 
== Gnosticisme ==
[[Arius]] var en kristen præst i [[Alexandria]] i begyndelsen af det [[4. århundrede]]. Arius mente, at Gud havde skabt Jesus Kristus ud fra ingenting som sin første og største skabning. Efter Gud havde skabt Jesus, skabte Gud verden og alle skabningerne i den. Men eftersom Jesus var en skabning forskellig fra og dermed underlegen, Gud, så frasagde Arius sig dermed det centrale dogme om treenigheden, hvori Gud og Kristus (og Helligånden) er ét og af samme væsen. I år [[325]] indkaldte [[Konstantin den Store]] til [[synode]] i [[Nikæa]] (nuværende: Iznik) til at debattere Arius' opfattelse, hvor konklusionen fra synoden blev en erklæring om hans lære som kætteri, hvorefter Arius blev forvist til [[Illyrikum]].
 
Arianerne var dog ikke en bevægelse centreret omkring Arius. Den var snarere en opfattelse inden for hele kirken som omhandlede forståelsen af forholdet mellem Faderen og Sønnen, som med tiden fået navnet "den arianske bevægelse". Dette [[skisma]] var så dybt, at ikke engang en massiv bekæmpelse gennem både fjerde og femte århundrede kunne fjerne den arianske bevægelse. Så sent som i det syvende århundrede bekæmpede kirken den nye religion [[islam]] som den i begyndelsen betragtede som en ariansk bevægelse.
Grunden til, at kirken forfulgte arianerne så stærkt, var netop deres understregning af at Kristus var et skabt væsen. Den ortodokse kirkes kristusforståelse var at Kristus var det selvsamme Ord som Gud havde skabt verden med. Det kom af at Kristus i indledningen til Johannesevangeliet identificeres med Ordet (''I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud og Ordet var Gud'' (Joh. 1,1)). På denne vis blev det Nye testamente koblet sammen med skabelsesberetningen fra det Gamle testamente, hvor Gud skaber hele verden med sit ord. Udover det, får Kristus/Ordet også den væsentligste rolle i den ortodokse frelseslære. Kristus bliver den der ved at påtage sig al menneskets synd genopretter forbindelsen til Gud efter syndefaldet. Var Kristus ikke Gud selv, kunne dette offer ikke påtage sig al menneskets synd. Det var derfor vigtigt for kirken at understrege Kristi guddommelighed. Man kan dermed sige, at hele den kristne kirkes frelseslære hviler på forståelsen af Kristus som Gud selv.
 
Protestantismen selv kan inddeles i en lang række forskellige retninger.
 
[[BilledeFil:Kristendom historisk.jpg|framed|center|Forskellige fortolkninger af biblen og andre faktorer medførte igennem årtusinderne en opdeling i forskellige kristne retninger, men alle grene har rod i den tidlige ur-kirke.]]
 
== Se også ==
546.913

redigeringer