Versionen fra 27. jun. 2009, 05:51 redigér RibotBOT (diskussion \| bidrag) 18.592 edits m robot Tilføjer: pt:Laser díodo ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jul. 2009, 17:19 redigér fjern redigering MauritsBot (diskussion \| bidrag) 3.644 edits m robot: Tilføjer: sk:Laserová dióda; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Diode_laser.jpg\|thumb\|350px\|En laserdiode pakket ind i et metalhus med en mønt som baggrund.]] En '''laserdiode''' er en speciel form for [[diode]] af [[halvleder]]-materiale, af nogenlunde samme slags som i [[lysdiode]]r. I laserdioden hersker der specielle forhold for [[elektron]]erne i halvledernes krystalstruktur, som gør dioden til et aktivt [[lasermedium]] der udsender en [[laser]]stråle; et snævert strålebundt af [[lys]] med en veldefineret [[bølgelængde]], og dermed en bestemt [[farve]]. == Sådan virker en laserdiode == [[~~Billede~~Fil:Simple laser diode.svg\|thumb\|left\|300px\|Illustration af en simpel men ineffektiv halvlederlaser. Lasningen sker vandret frem og tilbage gennem det øverste af chippen. Spejlningen kan ikke ses, men favoriserer en fotontur dér hvor den lille røde prik er - lige i PN-overgangen - og tilsvarende i chippens ikke synlige højre side. Lagenes tykkelser er ikke [[skalatro]].]] Som alle halvlederdioder består laserdioden af en [[pn-overgang]] i et halvledermateriale, dog sjældent [[silicium]]. Når der sendes strøm igennem en diode i lederetningen, trænger nogle af de "overskydende" elektroner fra n-området ind i p-området, og ''huller'' ("ledige pladser" hvor der "mangler" en elektron) fra p-området trænger ind i n-området. Normalt vil elektronerne hurtigt finde et hul, og når de "falder i", frigives en smule energi i form af en [[foton]] eller "lyspartikel" - det er dét der foregår i en lysdiode. Linje 42: [[ro:Diodă laser]] [[ru:Лазерный диод]] [[sk:Laserová dióda]] [[sr:Полупроводнички ласери]] [[sv:Halvledarlaser]]

Laserdiode: Forskelle mellem versioner