Isiskulten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Isiskulten''' er en samlebetegnelse for dyrkelsen af den gamle [[egyptisk]]e gudinde [[Isis]] i [[Hellenismen|hellenistisk-romersk tid]]. I den traditionelle [[Ægyptisk religion|egyptiske religion]] var hun en central skikkelse gift med [[Nilen|Nildalens]] mytiske første konge [[Osiris]] og mor til [[Horus]], den guddommelige personifikation af [[farao]]. Isis blev oprindeligt dyrket i forbindelse med døderitualerne, når kongens lig blev [[Balsamering|balsameret]], derfra fik hun status af korn og [[frugtbarhedsgudinde]].
 
== Isis i hellenistisk-romersk tid ==
[[ImageFil:Priestess of isis.jpg|thumb|right|180px|Romersk statue af Isis-præstinde, 2. årh. e.v.t.]]Efter [[Alexander den Store|Alexanders]] erobring af Egypten spredte dyrkelsen af Isis og Osiris sig først over det østlige [[Middelhavet|middelhavsområde]] og siden til hele [[Romerriget]], da det blev områdets dominerende magt. Dyrkelsen af de egyptiske guder dukkede op i Rom omkring 2. årh. f.v.t. og her fik Isis efterhånden status som den mest betydningsfulde blandt disse guder. Hun blev efterhånden også tillagt flere evner, idet hun eksempelvis blev kaldt for søfartens beskytter, helbredersken, selve kulturens indstifter og himmeldronning.
 
Isiskulten i den græsk-romerske form kendes bedst gennem [[Plutarch]] og [[Apulejus fra Madaura]]s skrifter, sidstnævnte beskrev i værket ''[[Det gyldne æsel]]'', en stor offentlig procession i [[Korinth]] i anledning af den årlige for skibsfartens genoptagelse, og derefter giver han et sjældent indblik i en [[Initiation|indvielsesceremoni]] i det hemmelige Isis-[[Mysteriereligion|myterium]].
Linje 10:
I kejsertidens Rom havde Isis udviklet fra oprindeligt at have været en mindre guddom i et større [[panteon]] til at være den store gudinde, der modtog al opmærksomhed og hengivenhed. Kulten var nu blevet en ny selvstændig religion, som ikke længere havde meget tilfælles med sit udgangspunkt. Nu var den blevet til en mysteriereligion, formet efter samme skabelon som antikkens øvrige mysterier. Hendes kult handlede stadig om død og genopstandelse, men Osisris var gledet helt i baggrunden, og hun var nu herskeren over naturen, som hjalp mennesket i sin nød, og som kunne frelse det til et nyt og bedre liv efter døden.
 
== Se også ==
*[[Mysteriereligion]]
*[[Romersk religion]]
*[[Ægyptisk religion]]
 
== Litteratur ==
*J. Podemann Sørensen, ''Hellenismen'', i T. Jensen, M. Rothstein & J. Podemann Sørensen (red.): Gyldendals religionshistorie, Gyldendal 1994. ISBN 87-00-12196-7
*Per Bilde, ''Verdensreligionernes hovedværker: Den hellenistisk-romerske verden'', Spektrum, 1998. ISBN 87-7763-175-7
 
[[kategoriKategori:Religionen i det gamle Rom]]
 
[[de:Isis- und Osiriskult]]