Zenons paradokser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Avimun (diskussion | bidrag) No edit summary |
fjerner signatur, let omskrivning af indledning samt forsøg på omskrivning af Bruger:Avimuns indlæg |
||
Linje 1:
'''Zenons Paradoks''' (efter [[Zenon fra Elea]]) er et [[tankeeksperiment]], der leder til et [[paradoks]]. Det illustrerer nogle af de
Man lader helten fra oldgræsk mytologi, [[Achilleus]], løbe om kap med en [[skildpadde]]. Achilleus lader skildpadden få et forspring på 100 [[meter]]. Han begynder at løbe, og da han når de 100 meter, har skildpadden kravlet 10 meter længere frem. Han løber derefter de 10 meter, men i mellemtiden har skildpadden nået 1 meter længere frem. Han løber den ene meter, men i mellemtiden er skildpadden nået 10 centimeter længere frem. Således vil Achilleus blive ved med at komme tættere og tættere på skildpadden, og faktisk kommer han uendelig tæt på den, men han vil aldrig overhale den, skønt han vitterlig løber hurtigere end sin modstander.
== Foreslåede løsninger ==
=== Matematisk betragtet løsning ===
Paradokset bygger dog på en forestilling om ikke-uendelig tid – altså netop at tiden slutter. Samtidig med, at vi fremskriver de to konkurrenters position, så fremskriver vi også den tid, der er gået. Hvis det for eksempel tager Achilleus 1 minut at løbe de første 100 meter, og hvis han løber med konstant hastighed, så vil det efterfølgende tage ham 1/10 minut eller 6 sekunder at løbe de næste 10 meter. Og den næste meter løber han på 0,6 sekund og så fremdeles. Altså vil tiden gå imod et endeligt tidspunkt.
Line 39 ⟶ 30:
=== Endelig opdeling som forklaring ===
En anden løsningsmodel er at sige, at distance og tid ikke er [[Uendelig opdelelighed|uendeligt opdelelige]]. Altså, at man ikke kan blive ved med at opdele stof og tid i det uendelige, da der er en nedre grænse herfor – for eksempel omtaler [[fysiker]]e [[Planck-længde]] og [[Planck-tid]] som de mindste, [[målbar]]e [[fysisk størrelse|størrelser]].
== Tænkelogistik ==
Zenon erklærer at person A løber på bane 2 løber person B på bane 1. Person B tillades kun at løbe på A's sidste bane, hvilket giver mulighed for person A at løbe næste bane i den mellemliggende tid. Person B tildeles en betinget distanceetape som person A har lavet. Person B er underordnet person A. Betingelsen er bygget på 2 forhold, nemlig af af præstationsevnernes indbyrdes forhold og forspringet med 1 bane. Person A udnytter person B's [[handicap]] og beholder sit forspring med 1 bane. Løbet bliver aldrig færdigt og derfor vil der aldrig foreligge et slutresultat. Det kan reelt ikke betragtes som et [[kapløb]], men der er snarere tale om betinget banebrug med betingede banestørrelser.
▲Paradokset peger oprindeligt på bevægelsens umulighed, hvor Zenon påstår at al bevægelse er en illusion, hvilket er noget helt andet - et filosofisk og eksistentielt spørgsmål. At '''relativitet''', som dette eksempel med rationelle størrelser peger på, indeholder mere, nemlig irrationelle begreber? En udfordring til ny erkendelse!
[[Kategori:Paradokser]]
| |||