Græsk-italienske krig: Forskelle mellem versioner

|resultat = Græsk taktisk sejr, strategisk dødvande

|status =

|part2 = {{flagikon|Grækenland|gammel}} [[Grækenland]]

|fører2 = [[Alexander Papagos]]

|landkort =

|bredde =

Den '''Græsk-italienske krig''' var en konflikt mellem kongeriget [[Italien]] og kongeriget [[Grækenland]], som varede fra [[28. oktober]] [[1940]] til [[23. april]] [[1941]]. Den udgjorde begyndelsen af [[Balkanfelttoget]] i [[2. Verdenskrig]]. Fra [[6. april]] [[1941]] intervenerede [[Nazityskland]] på Italiens side, og konflikten går herefter under betegnelsen [[slaget om Grækenland]]

 

 

Efter at den græske diktator [[Ioannis Metaxas]] den [[28. oktober]] 1940 havde afvist et italiensk [[ultimatum]], som krævede besættelse af græsk territorium, invaderede italienske styrker Grækenland. Den græske hær svarede igen med et modangreb og tvang italienerne på tilbagetog, og i midten af december havde grækerne besat næsten en fjerdelel af Albanien og holdt 530.000 italienske tropper bundet. I marts 1941 slog en italiensk modoffensiv fejl efter mindre gevinster ved [[Himare]]<ref name="Bu76">Buell (2002), p. 76</ref>. I de første dage af april, mens [[slaget om Grækenland|det tyske angreb]] på Grækenland begyndte, genoptog den italienske hær sine angreb. Fra [[12. april]] begyndte den græske hær at trække sig tilbage fra Albanien for ikke at blive afskåret ved den hurtige tyske fremrykning. Den [[20. april]] kapitulerede den græske Epirosarmé til tyskerne, og den [[23. april]] blev våbenstilstanden udvidet til også at omfatte italienerne, hvilket i praksis afsluttede den græsk-italienske krig.

 

== Baggrund ==

Lige siden [[Risorgimento|Italiens saming]] havde landet drømt om at opnå stormagtsstatus og eneherredømme i Middelhavet. Senere under den italienske fascisme blev etableringen at et nyt Romersk imperium, som omfattede Grækenland, ofte proklameret af Mussolini.

 

På græsk side gjorde Venizelos store anstrengelser for at normalisere Grækenlands forhold til sine naboer. Efter den græsk-tyrkiske venskabstraktat i 1930 og [[Balkanpagten]] i 1934 var truslen fjernet fra Grækenlands traditionelle fjende Tyrkiet. Albanien var for svag til at være en trussel og Jugoslavien, som godt nok af og til pressede på for at få en "frizone" i Thessaloniki, vedligeholdt et godt forhold til Grækenland. Desuden følte begge lande sig truet af [[Bulgarien|bulgarsk]] revisionisme. Bulgarske tanker om at genvinde det vestlige [[Thrakien]] var den alvorligste udenrigspolitiske trussel, som Grækenland stod overfor i [[1930'erne]]. Da [[Ioannis Metaxas|Metaxas]] kom til magten i [[1936]], blev der lagt planer for en reorganisering af landets væbnede styrker og om en befæstet linje langs den græsk-bulgarske grænse. Linjen blev bygget og opkaldt efter lederen: "[[Metaxas Linjen]]". I de følgende år blev der investeret meget i at modernisere hæren. Den gennemgik en teknologisk opgradering og fik stort nyt udstyr og blev i det hele taget dramatisk forbedret i forhold til sin tidligere så beskæmmende tilstand. Den græske regering købte nye våben til de tre arméer, men på grund af de voksende trusler om krig i Europa blev de vigtigste køb i udlandet, som blev foretaget i [[1938]] og [[1939]] aldrig, eller kun delvis leveret. Det blev lavet en stor beredskabsplan og store mængder fødevarer og hjælpemidler blev oplagret af hæren rundt om i Grækenland til brug i tilfælde af krig.

 

Den [[7. april]] [[1939]] [[Italiens invasion af Albanien|besatte Italien Albanien]] og fik hermed en direkte landgrænse til Grækenland. Denne handling forte til en britisk og fransk garanti af Grækenlands territoriale integritet, men for grækerne betød denne udvikling at alle tidligere planer blev skrottet, og man gik i al hast i gang med at forberede sig på et muligt italiensk angreb. Da krigen brød ud i Centraleuropa forsøgte Metaxas at holde Grækenland ude af konflikten, men som den skred frem følte han sig i stigende grad knyttet til Storbritannien, støttet af den anglofile kong [[Georg 2. af Grækenland]], som udgjorde den vigtigste støtte for regimet. Dette var ironisk, for Metaxas havde altid været tyskvenlig, og havde bygget stærke økonomiske bånd til Hitlers Tyskland.

 

Et propagandakrig mod Grækenland blev startet i Italien og gentagne provokationer gennemført, såsom overflyvning af græsk område og flyangreb mod græske krigsskibe, og de kulminerede med at en italiensk ubåd torpederede og sænkede den lette græske krydser ''Elli'' i [[Tinos]] havn den [[15. august]] [[1940]] (en national religiøs helligdag). Trods de klare beviser på at Italien var ansvarlig bekendtgjorde den græske regering af angrebet var udført af en ubåd af ukendt nationalitet. Selv om facaden af neutralitet således blev opretholdt, var folket godt klar over hvem de skyldige var (og beskyldte Mussolini og hans udenrigsminister Count Ciano for at stå bag)<ref name="Bu54">Buell (2002), p. 54</ref>.

 

{| class="toccolours" style="float: right; margin-left: 1em; margin-right: 1em; font-size: 85%; background:#c6dbf7; color:black; width:30em; max-width: 30%;" cellspacing="5"

| style="text-align: left;" |"Jeg sagde, at vi ville knuse [[Haile Selassie|Negus]]' nyrer. Nu, med samme absolutte sikkerhed, jeg genetager, absolutte, siger jeg jer, at vi vil knuse Grækenlands nyrer."

Grækerne havde en lille fordel i, at deres divisioner havde 30% mere infanteri (tre regimenter i modsætning til italienernes to<ref name="Walker1"> Walker (2003), p. 22-23</ref><ref>[http://www.comandosupremo.com/ItalianArmy3.html Italian Army OrBat på ''Comando Supremo'']</ref>) og lidt mere middelsvært artilleri og maskingeværer end de italienske,<ref name="Buell 2002, p. 37">Buell (2002), p. 37</ref> men de havde ingen kampvogne, og italienerne kunne regne med fuldstændigt herredømme i luften overfor det lille kongelige hellenske luftvåben. Hertil kom, at hovedparten af det græske udstyr stadig var fra 1. verdenskrig, eller stammede fra lande såsom [[Belgien]], [[Østrig]] og [[Frankrig]], som nu var besat af [[Aksemagterne]], hvilket betød, at det var svært at få reservedele og passende ammunition. Mange af de højtstående græske officerer var imidlertid veteraner fra næsten 10 års fortsatte krige (fra [[Balkankrigene]] i [[1912]]-[[1913]] via [[1. Verdenskrig]] til den [[græsk-tyrkiske krig]] i [[1919]]-[[1922]]) og trods de begrænsede midler havde den græske hær forberedt sig på den kommende krig i slutningen af [[1930'erne]]. Hertil kom at den græske moral, i modsætning til de italienske forventniunger, var høj, og mange var ivrige efter at hævne sænkningen af den græske krydser ''Tinos''.

 

[[Fil:GreekItalianinitialItal.JPG|Den indledende italienske offensiv, oktober-november 1940|thumb|300px]]

 

Den græsk-italienske krig startede med at italienske styrker indledte en invasion af Grækenland fra albansk område. Invasionsstyrken omfattede adskillige hundrede indfødte albanere og Cham'er i sortskjorte bataljoner tilknyttet den italienske hær. Deres indsats var imidlertid ringe, da de fleste albanere var dårligt motiverede og enten deserterede eller løb over til fjenden. De italienske hærchefer, og Mussolini, brugte senere albanerne som syndebukke for det italienske nederlag.<ref name = Fischer/>

 

 

Italienerne angreb om morgenen den [[28. oktober]] og trængte de græske forposter tilbage. "Ciamuria" korpset med "Ferrara" og "Centauro" divisionerne i spidsen angreb i retning af Kalpaki (Elaia), mens Littoral gruppen rykkede frem på højre fløj langs kysten og sikrede sig et brohoved over [[Kalamas]]-floden. Italienerne stod overfor vanskeligheder på grund af terrænets beskaffenhed med deres lette [[L3/35]] tanketter og middeltunge [[Fiat M13/40]] kampvogne, som ikke kunne klare det bakkede terræn og de mudrede stier, der fungerede som veje.

Den eventede græske modstand overraskede den italienske overkommando, som ventede en militær "udflugt". Adskillige divisioner blev skyndsomt sendt til Albanien og planerne om støtteangreb på græske øer blev endegyldigt opgivet. Rasende over mangelen på fremgang ændrede Mussolini på hærledelsen i Albanien og udskiftede Prasca med general [[Ubaldo Soddu]], hans tidligere vicekrigsminister, den 9. november. Straks efter sin ankomst beordrede Soddu sine styrker i defensiven. Det stod klart at den italienske invasion var slået fejl.

 

<!-- filer ikke på commons

[[Fil:Efodos1940.jpg|thumb|200px|right|Maleri som viser græske soldater under et bajonetangreb.]]

{{citat|Ingen kan nægte at sejrens laurbær tilfaldt den græske soldat; men under forhold som disse kan man kun sige, at den italienske soldat havde fortjent en martyrkrone mindst tusind gange.<ref>Bauer (2000), p. 106</ref> }}

 

{{Hovedartikel|Slaget om Grækenland}}

[[Fil:GreekItalian2ndItal.JPG|thumb|300px|Den italienske forårsoffensiv]]

 

{| class="toccolours" style="float: right; margin-left: 1em; margin-right: 1em; font-size: 85%; background:#c6dbf7; color:black; width:30em; max-width: 30%;" cellspacing="5"

|-

| style="text-align: left;" |'''Vittighed, som cirkulerde i det besatte Frankrig i vinteren 1940-41'''<ref>Pubs (year?), p.</ref>

*{{cite book |first=Renzo |last=De Felice |title=Mussolini l'Alleato: Italia in guerra 1940-1943 |publisher=Rizzoli Ed. |location=Torino |year=1990 }}

*Goulis and Maïdis, ''Ο Δεύτερος Παγκόσμιος Πόλεμος'' (''The Second World War''), (in Greek) (Filologiki G. Bibi, 1967)

*{{cite book|author=Hellenic Army General Staff |year=1997|title=An Abridged History of the Greek-Italian and Greek-German War, 1940-1941 (Land Operations)|location=Athens|publisher=Army History Directorate Editions |oclc=45409635}}

*David Irving, ''Hitler's War and the War Path'' (2002). ISBN 1-872197-10-8

*{{cite book |first=MacGregor |last=Knox |title=Hitler's Italian Allies: Royal Armed Forces, Fascist Regime, and the War of 1940-43 |publisher=[[Cambridge University Press]] |year=2000 |isbn=0-521-79047-6}}

*''La Campagna di Grecia'', Italian official history (in Italian), 1980.

*Mack Smith, Denis (1976). ''Mussolini's Roman Empire'' Fromm Ed. London (1949).

*Papagos, Alexandros (1949). ''The Battle of Greece 1940–1941'' Athens: J.M. Scazikis “Alpha”, editions. ASIN B0007J4DRU.

 

{{2. verdenskrig}}

 

[[Kategori:Slag i Middelhavsområdet under 2. verdenskrig]]

 

[[bg:Итало-гръцка война]]