Wikipedia

Marginalskat: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Den reale marginalbeskatning
Forsøg på tydeliggørelse af definition og adskillelse af skattehensyn fra andre betragtninger
Linje 1:
'''Marginalskat''' er et udtryk for den samlede [[skat]], der betales ved den højeste sats, som finder anvendelse for en skattepligtig indkomst af en given størrelse. Dette udtrykkes ofte som: "Skatten på den sidst tjente krone". Betegnelsen marginalskat benyttes mest i forbindelse med personlig indkomstbeskatning og angives normalt som en procentsats, ''marginalskatteprocenten''. Da de fleste indtægter også indgår i den skattepligtige indkomst, har marginalskattens størrelse afgørende betydning for, hvor fordelagtigt det er for en skatteyder at øge sin indtægt.
'''Marginalskatten''' er [[skat]]ten på den sidst tjente krone, dvs. hvor meget skat man skal betale af en lønforhøjelse eller overarbejdsbetaling.
 
I det danske skattesystem anvendes [[progressiv beskatning]], dvs. at højere indkomster beskattes forholdsvis mere. Marginalskattenend erlavere, således umiddelbart højere for højere indkomsterdvs. Nyere beregninger fra [[Velfærdskommissionen]] viser imidlertid, at denmarginalskatten effektiveumiddelbart marginalbeskatninger (denstigende realeved marginalbeskatning) for lavehøjere indkomster kan være op til 80%, hvis man regner fradrag i [[sociale ydelser]], betaling til [[arbejdsløshedskasse]] mm. med.
 
Marginalskatten er et hyppigt tilbagevendende tema i den offentlige debat, bl.a. fordi en høj marginalskat mindsker etdet økonomisk [[incitament]] til at øge sin indtægt ved at yde en ekstra indsats på [[arbejdsmarkedet]]., Detfordi skalindtjeningen bemærkespr. at økonomi kuntime er delfaldende. af det samlede incitament; andre faktorer som fx [[arbejdsglæde]] eller [[pligt]]følelse kan i høj grad spille ind.
 
Samfundsdebatten kredser typisk om virkningen af at nedsætte marginalbeskatningen for de højestlønnede, dvs. de 40% af befolkningen der betaler [[topskat]]:
* DenNogen eneer partaf den hævderopfattelse, at det forøgede incitament til at arbejde (på grund af en lavere topskat) vil øge indkomstgrundlaget og dermed skattebetalingen så meget, at det mere end kompenserer for den lavere skattesats. Dette hævdes altså at føre til højere indtægter for såvel den enkelte som for staten som helhed.
* DenUanset, andenom partdette måtte være rigtigt, finder andre det af principielle grunde urimeligt at sænke topskatten ud fra princippetet ønske om, at progressionen i skattesystem skal bibeholdes, således at "de bredeste skuldre bør bærebærer de tungeste byrder".
* Der er også være modstridende holdninger omkring det ønskelige i at tilskynde til at øge arbejdsmængden for den enkelte. Dels fordi det kan modvirke indsatsen mod [[arbejdsløshed]]en og dels fordi det langt fra er alle, som ønsker eller har mulighed for at øge indsatsen.
 
Diskussionen er normalt lidt bredere, end det ovennævnte antyder, fordi andre forhold end de rent skattemæssige har betydning for afgørelsen af, om man ønsker at gøre en ekstra indsats. Det kan f.eks. være:
*Sammenhængen med andre ydelser, især på det sociale område. Nyere beregninger fra [[Velfærdskommissionen]] viser, at de ændringer i [[sociale ydelser]], offentlige takster, betaling til [[arbejdsløshedskasse]] osv., som en forøget indtægt kan medføre, kan udløse en ''effektiv marginalbeskatning'' (som også kan kaldes den "reale marginalbeskatning"), der selv for lave indkomster kan være særdeles høj (op til 80%).
*De økonomiske forhold er kun en del af det samlede incitament; andre faktorer som fx [[arbejdsglæde]], [[pligt]]følelse og prioritering af familieliv og fritidsinteresser kan i høj grad spille ind.
 
== Se også ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Marginalskat"