Slaget ved Civitate: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) Oversat og udvidet |
Rsteen (diskussion | bidrag) m →Slaget |
||
Linje 37:
Pave Leo drog til Apulien og nåede Fortore-floden nær byen Civitate, nordvest for det nuværende [[Foggia]]. Normannerne forsøgte af al magt at nå frem til den pavelige hær, før den kunne forene sig med Argyrus' byzantinske tropper. De havde kun få forsyninger med sig og var godt sultne, men de kom til Civitate i tide og stillede sig op, så de forhindrede de pavelige styrkers videre fremmarch. Pavens styrke var på omkring 6.000 mand, fordelt mellem ryttere og fodfolk. Normannerne havde omkring 3.500 mand, hvoraf de 3.000 var ryttere. Normannerne foreslog en forhandling, men de blev mødt med valget mellem overgivelse eller død, så de besluttede at angribe den følgende morgen<ref>Brown, s. 72</ref>.
De to hære var adskilt af en lille bakke. Normannerne grupperede deres ryttere i tre formationer. Richard var på højre fløj, Humphrey i midten og Robert Guiscard, med ryttere og fodfolk (''sclavos'', slavisk infanteri), på venstre fløj. Over for dem var den pavelige hær delt i to dele, med de svabiske sværdkæmpere på højre fløj, og italienerne på venstre fløj, under ledelse af Rudolf.
Normannerne indledte slaget. Grev Richard af Aversa og hele styrken på højre fløj galopperede frem over sletten mod pavehærens venstre fløj. Lombarderne og de øvrige italienere forsøgte slet ikke at gøre modstand, men vendte om og flygtede. Richards tropper huggede ind på de flygtende og fortsatte i retning af pavehærens forsyningslejr.
Linje 43:
På den anden fløj rykkede svaberne op over bakken og indledte et angreb på Humphreys normannere, der led store tab. Robert Guiscard på venstre fløj kom ham til hjælp med sine ryttere, og var i stand til at stabilisere situationen, men kampen var stadig lige. Først da Richard fik samlet sine tropper fra forfølgelsen og vendte tilbage til slagpladsen, brød svabernes formation sammen, og de blev hugget ned.
I sin analyse af slaget skriver Brown<ref>Brown, s. 72-73</ref>at normannernes sejr ikke bare skyldtes personlig tapperhed. Ganske vist fik Robert Guiscard tre heste slået ned under sig, og vendte hver gang tilbage til slaget, men svaberne var lige så modige. Deres "ring af stål" modstod trods deres undertal adskillige angreb, og da deres formation endelig blev revet op af Richards riddere, kæmpede de til sidste mand. Normannernes nøgle til sejren lå i deres taktiske forståelse: Humpreys riddere angreb seks gange de svabiske sværdkæmpere og kom i ulige kamp mand mod mand, og alle seks gange fik han sine folk trukket ud af nærkampen og fik dem samlet og gjort klar til et nyt angreb. Roberts Guiscards indgreb fra venstre fløj fik stabiliseret situtionen, og Richard fortsatte ikke bare jagten på de flygtende italienere, men fik kontrol over sine ryttere og kom tilbage og afgjorde slaget.
==Efter slaget==
| |||