Harry Hopkins: Forskelle mellem versioner

| løn =

| formue =

| sambo =

| hæder =

| webside =

'''Harry Lloyd Hopkins''' ([[17. august]] [[1890]] – [[29. januar]] [[1946]]) var en af den [[amerikanske præsidenter|amerikanske præsident]] [[Franklin Delano Roosevelt]]s nærmeste rådgivere. Han var en af arkitekterne bag reformprogrammet [[New Deal]], især hjælpeprogrammerne under [[Works Progress Administration]] (WPA), som han ledede og udbyggede til den største arbejdsgiver i landet. Under [[2. Verdenskrig]] var han Roosevelts vigtigste diplomatiske rådgiver og problemløser. Han var nøglepersonen ved vedtagelsen af [[Lend-Lease]] lovgivningen, som var grundlaget for amerikansk støtte til de allierede.

 

Harry Hopkins blev født på 512 Tenth Street i [[Sioux City]], [[Iowa]], fjerde barn blandt fire sønner og en datter af David Aldona og Anna (født Pickett) Hopkins. Hans far, der var født i [[Bangor, Maine]], drev en forretning med seletøj efter en omtumlet karriere som sælger, guldgraver, butiksejer og bowlingbane operatør, men hans største interesse var bowling, og han vendte tilbage til det som forretning. Anna Hopkins var født i Hamilton i [[Ontario]], men var i en ung alder flyttet til [[Vermillion, South Dakota]], hvor hun giftede sig med David. Hun var dybt religiøs og aktiv i metodistkirken. Kort efter at Harry blev født, flyttede familien efter tur til [[Council Bluffs, Iowa]], [[Kearney, Nebraska|Kearney]] og [[Hastings, Nebraska]]. De boede to år i [[Chicago]] og slog sig endelig ned i [[Grinnell, Iowa]].

 

 

== Anden Verdenskrig ==

 

Under 2. Verdenskrig fungerede Hopkins som FDR's uofficielle udsending til den britiske premierminister [[Winston Churchill]] og den sovjetiske diktator [[Josef Stalin]]. Ved at besøge Storbritannien i foråret 1941 fik han stor indflydelse på udformningen af politikken omkring det enorme $50 mia. [[Lend-Lease]] program, især vedrørende forsyninger, først til Storbritannien og senere (efter den tyske invasion) også til Sovjetunionen. Man tog til Moskva i juli 1941 for at tage personlig kontakt med Stalin. Hopkins anbefalede, og præsidenten accepterede, at Sovjetunionen blev taget med i Lend-Lease programmet. Han fulgtes derefter med Churchill til [[Atlanterhavserklæringen|Atlanterhavs konferencen]]. Hopkins talte for en krig mod Tyskland, og overtalte Roosevelt til at bruge flåden til at beskytte konvojer inden USA kom ind i krigen i december 1941. Roosevelt tog ham med som rådgiver ved sine møder med Churchill i [[Cairo-konferencen|Cairo]], [[Teheran-konferencen|Teheran]], [[Casablanca-konferencen|Casablanca]] i 1942-43 samt Jalta konferencen i 1945. Han var en stærk støtte af Kina, som fik Lend Lease bistgand til sin hær og luftvåben. Hopkins havde større diplomatisk magt end hele udenrigsministeriet. Han hjalp med til at identificere og støtte adskillige mulige ledere, herunder [[Dwight D. Eisenhower]]<ref> Dwight William Tuttle, ''Harry L. Hopkins and Anglo-American-Soviet Relations, 1941-1945'' (1983) p. 160 </ref>. Han fortsatte med at bo i Det Hvide Hus og så præsidenten oftere end nogen anden rådgiver. Selv om Hopkins helbred, som altid havde været dårligt, blev stadig ringere, sendte Roosevelt ham på yderligere rejser til Europa i 1945. Han deltog i [[Jalta-konferencen]] i februar 1945. Han prøvede på at tage sin afsked efter Roosevelts død, men præsident [[Harry S. Truman]], anerkendte værdien af hans indsats og sendte ham på en yderligere mission til Moskva.

 

 

[[Kategori:Født i 1890]]

[[Kategori:Død i 1946]]