Goldsteins bog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: fa:نظریه و کاربرد نظام اشتراکی جمعی; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Goldsteins bog''' er en fiktiv bog, der spiller en vigtig rolle for både handlingen og det overordnede tema i [[George Orwell|George Orwells]]s [[dystopi|dystopiske]]ske roman ''[[1984 (roman)|1984]]'' (originaltitel ''Nineteen Eighty-Four'').
 
{{spoiler}}
Linje 8:
 
:''"Det var en tyk, sort bog, tarveligt indbundet og uden forfatternavn eller titel på bindet. Trykket var heller ikke for godt. Dens blade var slidte og krøllede, som om den var gået gennem mange hænder. På titelbladet stod der
<CENTER>DEN OLIGARKISKE KOLLEKTIVISMES TEORI OG PRAKSIS<BR>af<br />Emmanuel Goldstein"</center>''
 
Hovedpersonen i ''1984'', [[Winston Smith (1984)|Winston Smith]] hader i hemmelighed Partiet og Store Broder. Han kontakter til sidst et medlem af [[Inderpartiet (1984)|Inderpartiet]], [[O'Brien (1984)|O'Brien]], som han tror er med i Goldsteins sammensværgelse mod staten, og i begyndelsen virker det også, som om O'Brien faktisk ''er'' medlem af "Broderskabet", som bekæmper Store Broder. Med O'Briens hjælp får Winston fat i et eksemplar af Goldsteins bog, der iflg. O'Brien afslører det totalitære samfunds sande natur. Bogen er obligatorisk læsning, hvis man vil være medlem af "Broderskabet".
Linje 30:
Den nye Overklasse, Inderpartiet, nød godt af og beskyttede sine privilegier som en kollektiv gruppe og ikke som en masse individer. De gammeldags socialister opfattede ikke, at da Partiet fik magten, blev al ejendom i realiteten koncentreret på endnu færre hænder, end det havde været tilfældet under [[Kapitalisme|kapitalismen]]. De troede, at nu da der ikke længere var individuelle ejere, så var den eksproprierede ejendom folkets, og socialismen var dermed blevet indført. I virkeligheden var den økonomiske ''u''lighed blevet gjort permanent, for Partiet var kun interesseret i at beholde magten – ikke i at omfordele velstanden. (Som det beskrives i tredie kapitel i ''Bogen'', skaber Partiet bevist fattigdom, så masserne må kæmpe for blot at holde sig i live; de har således ikke fritid nok til at tænke selv.)
 
Partiet behøver ikke at frygte, at superstaten Oceanien skal blive omstyrtet udefra, på trods af de endeløse konflikter med de to andre rivaliserende superstater, Eurasien og Østasien; alle tre stater er stort set lige stærke, så ingen stat kan invadere (og vinde over) de andre. [[Proletariat|Proletariatet]]et i Oceanien gør ikke oprør mod Partiet, for de er forment adgang til ethvert sammenligningsgrundlag og er således slet ikke engang klar over, at de er undertrykte. Den eneste potentielle trussel mod Partiets magt er hvis ''"der udskiller sig en ny gruppe dygtige, magtbegærlige mennesker, som har for megen fritid, eller at der opstår [[liberalisme]] og skepsis i deres egne rækker."''
 
Oceaniens pyramideagtige samfundsstruktur gennemgås: Den øverste leder er Store Broder, en nærmest guddommelig skikkelse, som ''Bogen'' kraftigt antyder slet ikke eksisterer i virkeligheden, men som snarere er et fantom, der er skabt af Partiet, og som skal være den, man retter sin kærlighed og frygt imod. Under Store Broder i hierarkiet kommer Inderpartiet, der tæller mindre end 2 procent af den samlede befolkning. (''Bogen'' nævner, at Inderpartiet aldrig har mere end 6 millioner medlemmer). Hvis Store Broder blot er et fantom, betyder det, at Inderpartiet er de virkelige herskere, der styrer alting med hård hånd (iflg. ovenstående klassifikation er de Overklassen). Inderpartiet kontrollerer det større [[Yderpartiet (1984)|Yderparti]], der udfører Inderpartiets ordrer og således udgør Middelklassen. Helt uden for Partiet er der [[Proletariatet (1984)|proletariatet]] (eller ''"the proles"'' som de kaldes i den engelske originaludgave), som udgør ca. 85 procent af befolkningen (dvs. Underklassen).
Linje 93:
 
[[en:The Theory and Practice of Oligarchical Collectivism]]
[[fa:نظریه و کاربرد نظام اشتراکی جمعی]]