Flygtningekonventionen

Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 blev udarbejdet af FN i kølvandet på 2. verdenskrig. Målet med konventionen er at sikre, at alle flygtninge får de universelle menneskerettigheder, som FN formulerede i 1948.

Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, er en person flygtning, hvis den pågældende: "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil".

Danmark underskrev flygtningekonventionen, som et af de første lande i verden, og den danner grundlag for den danske asyllovgivning.