Operation Nickel Grass: Forskelle mellem versioner

 

'''Operation Nickel Grass''' var en strategisk [[luftbro]] udført af [[USA]] for at levere våben og forsyninger til [[Israel]] under [[Yom Kippur-krigen]]. ''Military Airlift Command'' fra [[U.S. Air Force]] transporterede 22.325 tons [[Kampvogn|tanks]], [[artilleri]], [[ammunition]] og forsyninger i [[C-141 Starlifter]] og [[C-5 Galaxy]] transportfly mellem [[12. oktober]] og [[14. november]] [[1973]].

== Operationen ==

Krigen begyndte den [[6. oktober]]. Den [[9. oktober]] udsendte Israels premierminister [[Golda Meir]] en personlig appel om assistance. De [[Europa|vesteuropæiske]] lande nægtede, fordi de frygtede konsekvenserne for olieforsyningen, men den amerikanske præsident [[Richard Nixon]] gik med til at sende hjælp og militære forsyninger.<ref>[http://www.historynet.com/mcdonnell-f-4-phantom-essential-aircraft-in-the-air-warfare-in-the-middle-east.htm/3 McDonnell F-4 Phantom: Essential Aircraft in the Air Warfare in the Middle East » HistoryNet - From the World's Largest History Magazine Publisher<!-- Bot generated title -->]</ref> Skibstransport ville være for langsomt, så flyselskaber blev kontaktet, men ingen af dem ville påtage sig opgaven, af frygt for at blive nægtet adgang til de arabiske lande efter krigen. Kun det statslige, israelske flyselskab, [[El Al]], meldte sig. Forsyningerne begyndte at ankomme den [[10. oktober]], men det stod hurtigt klart, at El Als begrænsede beholdning af de til formålet dårligt beskafne passagerfly, ikke var i stand til at løfte opgaven.

 

Den [[12. oktober]] beordrede Nixon luftvåbnet til at gå i gang. Men der var stadig politiske problemer som skulle løses; traditionelle europæiske allierede nægtede at tillade landinger for optankning og for overflyvning af deres territorier. Men [[Portugal]] var villig til at hjælpe, så flyene blev sendt til [[Lajes Field|Lajes-basen]], som siden kom til at spille en nøglerolle i operationen. For at leve op til de europæiske landes betingelser, blev selv amerikansk materiel, som allerede var udstationeret i Europa, først sendt til Lajes, og snart fløj 30 fly dagligt fra Lajes.

Mellem Portugal og Israel var flyene nødt til at følge en meget præcis rute over [[Middelhavet]], nøjagtig på grænsen mellem fjendtlige arabiske lande på den ene side og "neutrale" europæiske lande på den anden. <ref>[http://www.afa.org/magazine/dec1998/1298nickel.asp "Nickel Grass"] -''Air Force Magazine'', december 1998.</ref> [[Jagerfly|Jagereskorte]] blev anset som nødvendigt på denne del af ruten, så amerikanske fly fra [[United States Navy#Organisation|USA's 6. flåde]] eskorterede transportflyene ind til omkring 150 [[mile]]s (241 km) fra Israel, hvor [[Heyl Ha'Avir|israelske]] [[F-4 Phantom II|Phantoms]] og [[Mirage (fly)|Mirager]] tog over og eskorterede dem resten af vejen ind til [[Ben Gurion lufthavn]]en. Amerikanske krigsskibe var placeret for hver 300 miles (483 km) langs med ruten og et [[hangarskib]] for hver 600 miles (966 km). Disse forholdsregler syntes at være retfærdiggjort, da uidentificerede arabiske fly truede over radioen, uden at det dog kom til kamp. Ved ankomsten blev flyene losset af amerikansk og israelsk jordpersonel og ekspederet videre til fronten, hvortil de ankom efter nogle få timer. Israelske reservister var før krigen blevet trænet med amerikansk udstyr.

 

 

Efter problemerne med Operation Nickel Grass, blev både C-141 Starlifter og C-5 Galaxy ombygget til at kunne [[Lufttankning|tankes i luften]].

* Krisinger, Chris J. [http://www.au.af.mil/au/cadre/aspj/airchronicles/apj/apj89/spr89/krisinger.html Operation Nickel Grass - Airlift in Support of National Policy], Aerospace Power Journal, forår 1989.

 

[[Kategori:Israel–USA relationer]]