Månelanding: Forskelle mellem versioner

Optakten til månelandingen var et løfte fra USA's præsident [[John F. Kennedy]] i starten af [[1960'erne]]. Efter at [[rumkapløbet]] mellem [[USSR]] og [[USA]] var gået i gang, var [[rumfartsteknologi]]en udviklet med stor hast - og det var af politiske årsager vigtigt, hvorvidt det var USSR eller USA, der først kom til Månen og vandt rumkapløbet. Det var naturligvis også for at demonstrere, hvem der var den anden part teknologisk overlegen. Men i 1969 landsætterlandsatte [[NASA]] [[Neil Armstrong]] på Månen og med ordene "Et lille skridt for et menneske, men et stort for menneskeheden" afslutterafsluttede Armstrong rumkapløbet, men han harhavde også taget det første skridt i et nyt kapitel for menneskeheden og teknologien.

Efter et par dages rejse ankommerankom Neil Armstrong og hans [[Apollo 11|team]] til Månen. Efter landing trædertrådte astronauterne ud, og der bliverblev bl.a. taget billeder og optaget film. Ved landingsstedet placerede de et amerikansk [[flag]], for at symbolisere noget i retning af "Her var vi!".

For nogle år siden startedebegyndte nogle chokerende [[konspirationsteori]]er at cirkulere. Der blev produceret bøger, dokumentarfilm, hjemmesider, mm., der forsøgte at bevise, at månelandingen aldrig havde fundet sted - at det hele var et stort fupnummer.

USA havdekunne have god grund til at iværksætte et sådant fupnummer., idet Deman stod i en presset situation om at komme først til Månen, og desuden var missionen alt forsærdeles farlig. Specielt efter opdagelsen af det radioaktive [[Van Allen]]-bælte. Desuden skete der en masse mystiske og suspekte [[dødsfald]] da månelandingerne var overstået.

DetKonspirationsteorien konspiranternelagde giksærlig megetvægt ipå, dybdenat medder var eventuelforetaget [[billedmanipulation]]. Nogle af eksemplerne var:

* ForsvundeForsvundne kors

De manglende stjerner har simpelthen noget med [[kvalitet]]en af et [[kamera]]et at gøre - desuden virker det også usandsynligt, at en organisation som [[NASA]], der beskæftiger sig med rumforskning på et så højt plan, skulle glemme at sætte stjerner i baggrunden.

På mange billeder er bl.a. landingsmodulet stærkt oplyst på [[skyggeside]]n - og [[astronaut]]erne havde ingen [[lyskilde]] med til Månen, så der har kun været [[Solen]] til at lyse op. Men Månens overflade er meget stærkt reflekterende (det er derfor, Månen er så klar og tydelig som den er, ogsåset her fra Jorden), og på den måde er lyset havnet, hvor der på en mindre reflekterende overflade havde været mindre, eller ingen belysning.

På mange fotografier vil der altid være nogle ''kors''. Men konspiranternetilhængerne af konspirationsteorien havde opdaget steder, hvor disse kors var væk - hvilket kunne være tegn på [[digital]] [[billedmanipulation]]. Ingen havde dog lagt mærke til, at de forsvundeforsvundne kors, altid skulle have været der i billedet, hvor der var meget kraftig hvid [[refleksion]].

Der findes mange lignende argumenter, - Menmen de er efterhånden alle blevet modbevist af videnskabsfolk fra hele verden.

EnEt af de mest kendte argumenter for, at månelandningen skulle være falsk, er det blafrende flag. Der er ingen vind på Månen, så folk spørger sig selv, hvordan flaget kan blafre. Svaret er, at flaget er blevet rystet, da det blev stukket i overfladen - og pga. den ringe [[tyngdekraft]] på Månen tager det længere tid, før flaget ophører med at blafre, end det ville gøre på Jorden. Det er forståeligt, man mener, månelandingen er falsk!

Endnu en ting, der taler for månelandingens gyldighed, er besværlighedenvanskeligheden ved at fremstille en total genskabninggenskabelse af fysikken på Månen. Pga. Månens svagere tyndekraft bevæger og opfører alt sig anderledes på Månen end på Jorden. HvorEn omfattendegenskabelse enmåtte genskabningvære måttesærdeles væreomfattende, og det gælder lige fra tyngdepåvirkningen påaf astronauternes bevægelsebevægelser, til den måde støvet suser op på, når månebilen kører rundt. Det er sandsynligvis muligt at genskabe nogle af disse omgivelser på Jorden, men dem alle -ville ognæppe samtidigvære at vi snakker 1969 kan få de fleste til at tænke, at "gad vide om det måske var på Månen?"realistisk.

Det har siden månelandingerne i slutningen af [[1960'erne]] og starten af [[1970'erne]] ikke været nødvendigt at besøge Månen igen. Det er en risikofyldt rejse, og man har ikke meget at komme efter, som satellitter ikke kan klare. Astronauterne fra dengang bragte store mængder [[månesten]] og andre prøver fra overfladen med hjem. De andreYderligere [[geologi]]ske analyser bliver,er blevet og er blevet,bliver foretaget af satellitter.