Morfologi (lingvistik): Forskelle mellem versioner

== Vigtige begreber ==

=== Ord og leksemer ===

Ordet ''ord'' er tvetydigt i almindelig sprogbrug. Hvis vi sammenligner ''hest'' og ''hesten'', kan man enten sige, at det er to forskellige ord (og det andet er afledt af det første), eller at det er to former af samme ord. Inden for morfologien har man valgt at bruge ''ord'' i den første betydning; til at dække den anden betydning har man dannet ordet ''leksem''. Man siger altså, at ''hest'' og ''hesten'' er to ord, og at de er to former af samme leksem. Det er praktisk at kunne referere til et leksem med en enkelt form; denne form, som bl.a. er den form, man ville slå op i en ordbog (i dette tilfælde altså ''hest''), kaldes et ''lemma''.

=== Bøjning vs. orddannelse ===

=== Paradigmer ===

Begrebet ''bøjning'' hører tæt sammen med begrebet ''paradigme''. Et leksems paradigme er mængden af alle dets ordformer, ordnet efter grammatiske kategorier. I traditionel, latinsk-inspireret grammatik betegnes et verbalparadigme normal en ''konjugation'', og et nominalparadigme en ''deklination''.