Valgkreds: Forskelle mellem versioner

954 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
iwfix
m (robot Tilføjer: simple:Constituency)
(iwfix)
 
==Valgkredse i Danmark==
 
===Valgkredse fra 2007===
På grund af [[Strukturreformen]] blev inddelingen i valgkredse ændret fra januar [[2007]]. Inddelingen er sket på baggrund af forslag som et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006. Forslaget blev fremsat i [[Folketinget]] den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vedtaget i ændret form den 2. juni.
De tre gamle [[landsdel]]e blev afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse blev afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse blev afløst af 92 nye opstillingskredse.
 
====A. Landsdel Hovedstaden====
Hovedstaden har i alt 38 kredsmandater og 11 tillægsmandater:
 
=====1. [[Københavns Storkreds]]=====
København har 15 kredsmandater.
# [[Østerbrokredsen]] med ca. 51.200 vælgere.
# [[Sundbyvesterkredsen]] med ca. 34.300 vælgere.
# [[Tårnbykredsen]] med ca. 39.000 vælgere.
 
I alt: ca. 482.000 vælgere
=====2. [[Københavns Omegns Storkreds]]=====
 
=====2. [[Københavns Omegns Storkreds]]=====
Københavns Omegn har 11 kredsmandater.
# [[Gentoftekredsen]] med ca. 49.600 vælgere.
# [[Lyngbykredsen]] med ca. 38.200 vælgere.
# [[Brøndbykredsen]] med ca. 46.400 vælgere.
# [[Taastrupkredsen]] med ca. 50.700 vælgere.
# [[Ballerupkredsen]] med ca. 49.600 vælgere.
 
I alt: ca. 362.100 vælgere
 
=====3. [[Nordsjællands Storkreds]]=====
Nordsjælland har 10 kredsmandater.
(Består fra [[Frederiksborg Amt]] og dele af [[Københavns Amt]] (de hidtidige [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]], [[Værløse Kommune|Værløse]] og [[Søllerød Kommune|Søllerød]] kommuner)).
# [[Helsingørkredsen]] med ca. 44.400 vælgere.
# [[Egedalkredsen]] med ca. 53.700 vælgere.
# [[Rudersdalkredsen]] med ca. 54.900 vælgere.
 
I alt: ca. 314.400 vælgere
=====4. [[Bornholms Storkreds]]=====
# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).
# [[Aakirkebykredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 17.300 vælgere).
 
=====4. [[Bornholms Storkreds]]=====
Bornholm har 2 kredsmandater.
# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).
# [[Aakirkebykredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 17.300 vælgere).
 
I alt: ca. 33.300 vælgere
====B. Landsdel Sjælland-Syddanmark====
 
=====5B. [[SjællandsLandsdel Storkreds]]==Sjælland-Syddanmark===
Sjælland-Syddanmark har i alt 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater:
=====75. [[SydjyllandsSjællands Storkreds]]=====
Sjælland har 21 kredsmandater.
# [[Lollandkredsen]] med ca. 38.300 vælgere bestående af [[Lolland Kommune]]
# [[Guldborgsundkredsen]] med ca. 49.400 vælgere bestående af [[Guldborgsund Kommune]]
# [[Slagelsekredsen]] med ca. 57.000 vælgere bestående af [[Ny Slagelse Kommune|Slagelse Kommune]]
 
I alt: ca. 603.400 vælgere
=====6. [[Fyns Storkreds]]=====
 
=====6. [[Fyns Storkreds]]=====
Fyn har 12 kredsmandater.
# [[Odense Østkredsen]] med ca. 48.500 vælgere.
# [[Odense Vestkredsen]] med ca. 41.500 vælgere.
# [[Faaborgkredsen]] med ca. 43.900 vælgere.
 
I alt: ca. 357.800 vælgere
=====7. [[Sydjyllands Storkreds]]=====
 
=====87. [[ØstjyllandsSydjyllands Storkreds]]=====
Sydjylland har 18 kredsmandater.
# [[Sønderborgkredsen]] med ca. 56.200 vælgere.
# [[Aabenraakredsen]] med ca. 43.400 vælgere.
# [[Kolding Syd-kredsen]] med ca. 34.100 vælgere.
# [[Haderslevkredsen]] med ca. 41.500 vælgere.
====C. Landsdel Midtjylland-Nordjylland====
 
I alt: ca. 519.700 vælgere
=====8. [[Østjyllands Storkreds]]=====
 
====BC. Landsdel SjællandMidtjylland-Syddanmark=Nordjylland===
Midtjylland-Nordjylland har i alt 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater:
=====98. [[VestjyllandsØstjyllands Storkreds]]=====
Østjylland har 17 kredsmandater.
# [[Århus Sydkredsen]] med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af [[Århus Kommune]]
# [[Århus Vestkredsen]] med ca. 54.400 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
# [[Hedenstedkredsen]] med ca. 31.700 vælgere bestående af [[Ny Hedensted Kommune|Hedensted Kommune]]
 
I alt: ca. 525.100 vælgere
=====9. [[Vestjyllands Storkreds]]=====
 
=====109. [[NordjyllandsVestjyllands Storkreds]]=====
Vestjylland har 14 kredsmandater.
# [[Struerkredsen]] ([[Lemvig Kommune|Lemvig]] og [[Struer Kommune]]r med ca. 33.700 vælgere).
# [[Skivekredsen]] ([[Skive Kommune]] med ca. 36.100 vælgere).
# [[Ringkøbingkredsen]] ([[Ringkøbing-Skjern Kommune]] med ca. 41.800 vælgere).
 
I alt: ca. 370.600 vælgere
=====10. [[Nordjyllands Storkreds]]=====
 
====10. [[Nordjyllands Storkreds]]====
Nordjylland har 15 kredsmandater.
# [[Frederikshavnkredsen]] ([[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]] og [[Læsø Kommune]]r med ca. 50.400 vælgere).
# [[Hjørringkredsen]] ([[Hjørring Kommune]] med ca. 50.500 vælgere).
# [[Brønderslevkredsen]] ([[Brønderslev-Dronninglund Kommune|Brønderslev-Dronninglund]] og [[Jammerbugt Kommune]]r med ca. 55.500 vælgere).
# [[Thistedkredsen]] ([[Thisted Kommune|Thisted]] og [[Morsø Kommune]]r med ca. 51.200 vælgere).
# [[Himmerlandkredsen]] ([[Vesthimmerlands Kommune|Vesthimmerland]]s og [[Rebild Kommune]]r med ca. 48.900 vælgere).
# [[Aalborg Nordkredsen]] (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 46.000 vælgere).
 
I alt: ca. 433.500 vælgere
===Valgkredse før 2007===
'''Amtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' er begreber som bruges i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].
 
== Opgørelse af valget ==
Danmark (fraregnet [[Færøerne]] og [[Grønland]]) er opdelt i 3 [[landsdel]]e: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er inddelt i 17 valgkredse som hedder '''storkredse''' i København-Frederiksberg, og '''amtskredse''' i resten af landet.
Amts- og storkredseneStorkredsene er igen opdelt i 10392 '''opstillingskredse'''.
Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den amts- eller storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin amts- eller storkreds, vinder hankandidaten et såkaldt '''kredsmandat''', som der er 135 af. Kredsmandaterne følger med andre ord ikke opstillingskredsene, med den følge at nogle opstillingskredse kan få to eller flere mandater valgt ind, mens andre ingen får, alt afhængig af stemmernes fordeling.
 
Lykkes det ikke en kandidat at få et kredsmandat, kanhar kandidaten stadigmulighed for at vinde et '''tillægsmandat''' (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.
Amts- og storkredsene er igen opdelt i 103 '''opstillingskredse'''.
Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den amts- eller storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin amts- eller storkreds, vinder han et såkaldt '''kredsmandat'''.
 
Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange folketingsmandatermandater der skal vælges i hver landsdel og i hver amts- eller storkreds. [[Bornholms AmtskredsStorkreds]] er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.
Lykkes det ikke at få et kredsmandat, kan kandidaten stadig vinde et '''tillægsmandat''' (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.
 
=== Valgkredse før 2007= ==
Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange folketingsmandater der skal vælges i hver landsdel og i hver amts- eller storkreds. [[Bornholms Amtskreds]] er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.
Indtil [[Strukturreformen]] [[1. januar]] [[2007]] benyttedes begreberne '''Amtskredsamtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' er begreber som bruges i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].
 
Danmark (fraregnet [[Færøerne]] og [[Grønland]]) ervar opdelt i 3 [[landsdel]]e: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene ervar inddelt i 17 valgkredse som hedderhed '''storkredse''' i København-Frederiksberg, og '''amtskredse''' i resten af landet.
I forbindelse med [[Kommunalreformen (2007)|Kommunalreformen i 2007]] er storkredse, amtskredse og opstillingskredse blevet revideret.
 
Amts- og storkredsene var igen opdelt i 103 '''opstillingskredse'''.
De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] er:
 
De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] ervar:
====Landsdel København-Frederiksberg====
 
====Landsdel København-Frederiksberg====
København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:
*[[Søndre Storkreds]]: 4 kredsmandater
*[[Vestre Storkreds]]: 4 kredsmandater
 
====Landsdel Øerne====
Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:
*[[Københavns Amtskreds]]: 14 kredsmandater
*[[Fyns Amtskreds]]: 12 kredsmandater
 
====Landsdel Jylland====
Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:
*[[Sønderjyllands Amtskreds]]: 7 kredsmandater
 
==Valgkredse i andre lande==
 
===Frankrig===
[[Frankrig]] inddeles i 577 valgkredse, heraf 570 i det egentlige Frankrig og 7 i de oversøiske departementer og territorier. Hver valgkreds vælger ét medlem til [[Nationalforsamlingen]] i [[Paris]].
 
==Eksterne kilder/henvisninger==
*[http://www147.retsinfo29.dk40.91/_GETDOCI__LINK_0/0&ACCN/B20000024005-REGLB20050019805 Bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg]
*[http://www147.retsinfo29.dk40.91/_GETDOCI__LINK_0/0&ACCN/A20040070429-REGLA20060129229 Folketingsvalgloven]
 
[[Kategori:Danmarks politik]]
[[ca:Circumscripció electoral]]
[[de:Wahlkreis]]
[[en:ConstituencyElectoral district]]
[[eo:Elektodistrikto]]
[[es:Circunscripción electoral]]
89.912

redigeringer