Valgkreds: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: simple:Constituency |
iwfix |
||
Linje 2:
==Valgkredse i Danmark==
===Valgkredse fra 2007===
På grund af [[Strukturreformen]] blev inddelingen i valgkredse ændret fra januar [[2007]]. Inddelingen er sket på baggrund af forslag som et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006. Forslaget blev fremsat i [[Folketinget]] den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vedtaget i ændret form den 2. juni.
Line 8 ⟶ 7:
De tre gamle [[landsdel]]e blev afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse blev afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse blev afløst af 92 nye opstillingskredse.
Hovedstaden har i alt 38 kredsmandater og 11 tillægsmandater:
København har 15 kredsmandater.
# [[Østerbrokredsen]] med ca. 51.200 vælgere.
# [[Sundbyvesterkredsen]] med ca. 34.300 vælgere.
Linje 24:
# [[Tårnbykredsen]] med ca. 39.000 vælgere.
I alt: ca. 482.000 vælgere
=====2. [[Københavns Omegns Storkreds]]=====▼
Københavns Omegn har 11 kredsmandater.
# [[Gentoftekredsen]] med ca. 49.600 vælgere.
# [[Lyngbykredsen]] med ca. 38.200 vælgere.
Line 32 ⟶ 35:
# [[Brøndbykredsen]] med ca. 46.400 vælgere.
# [[Taastrupkredsen]] med ca. 50.700 vælgere.
# [[Ballerupkredsen]] med ca. 49.600 vælgere.
I alt: ca. 362.100 vælgere
Nordsjælland har 10 kredsmandater.
(Består fra [[Frederiksborg Amt]] og dele af [[Københavns Amt]] (de hidtidige [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]], [[Værløse Kommune|Værløse]] og [[Søllerød Kommune|Søllerød]] kommuner)).
# [[Helsingørkredsen]] med ca. 44.400 vælgere.
Line 42 ⟶ 48:
# [[Egedalkredsen]] med ca. 53.700 vælgere.
# [[Rudersdalkredsen]] med ca. 54.900 vælgere.
I alt: ca. 314.400 vælgere
=====4. [[Bornholms Storkreds]]=====▼
# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere). ▼
# [[Aakirkebykredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 17.300 vælgere). ▼
Bornholm har 2 kredsmandater.
▲# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).
I alt: ca. 33.300 vælgere
====B. Landsdel Sjælland-Syddanmark====▼
===
Sjælland-Syddanmark har i alt 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater:
Sjælland har 21 kredsmandater.
# [[Lollandkredsen]] med ca. 38.300 vælgere bestående af [[Lolland Kommune]]
# [[Guldborgsundkredsen]] med ca. 49.400 vælgere bestående af [[Guldborgsund Kommune]]
Line 65 ⟶ 75:
# [[Slagelsekredsen]] med ca. 57.000 vælgere bestående af [[Ny Slagelse Kommune|Slagelse Kommune]]
I alt: ca. 603.400 vælgere
=====6. [[Fyns Storkreds]]===== ▼
Fyn har 12 kredsmandater.
# [[Odense Østkredsen]] med ca. 48.500 vælgere.
# [[Odense Vestkredsen]] med ca. 41.500 vælgere.
Line 75 ⟶ 88:
# [[Faaborgkredsen]] med ca. 43.900 vælgere.
I alt: ca. 357.800 vælgere
▲=====7. [[Sydjyllands Storkreds]]=====
Sydjylland har 18 kredsmandater.
# [[Sønderborgkredsen]] med ca. 56.200 vælgere.
# [[Aabenraakredsen]] med ca. 43.400 vælgere.
Line 89 ⟶ 105:
# [[Kolding Syd-kredsen]] med ca. 34.100 vælgere.
# [[Haderslevkredsen]] med ca. 41.500 vælgere.
I alt: ca. 519.700 vælgere
▲=====8. [[Østjyllands Storkreds]]=====
Midtjylland-Nordjylland har i alt 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater:
Østjylland har 17 kredsmandater.
# [[Århus Sydkredsen]] med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af [[Århus Kommune]]
# [[Århus Vestkredsen]] med ca. 54.400 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
Line 105 ⟶ 124:
# [[Hedenstedkredsen]] med ca. 31.700 vælgere bestående af [[Ny Hedensted Kommune|Hedensted Kommune]]
I alt: ca. 525.100 vælgere
▲=====9. [[Vestjyllands Storkreds]]=====
Vestjylland har 14 kredsmandater.
# [[Struerkredsen]] ([[Lemvig Kommune|Lemvig]] og [[Struer Kommune]]r med ca. 33.700 vælgere).
# [[Skivekredsen]] ([[Skive Kommune]] med ca. 36.100 vælgere).
Line 118 ⟶ 140:
# [[Ringkøbingkredsen]] ([[Ringkøbing-Skjern Kommune]] med ca. 41.800 vælgere).
I alt: ca. 370.600 vælgere
▲=====10. [[Nordjyllands Storkreds]]=====
====10. [[Nordjyllands Storkreds]]====
Nordjylland har 15 kredsmandater.
# [[Frederikshavnkredsen]] ([[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]] og [[Læsø Kommune]]r med ca. 50.400 vælgere).
# [[Hjørringkredsen]] ([[Hjørring Kommune]] med ca. 50.500 vælgere).
# [[Brønderslevkredsen]] ([[Brønderslev
# [[Thistedkredsen]] ([[Thisted Kommune|Thisted]] og [[Morsø Kommune]]r med ca. 51.200 vælgere).
# [[Himmerlandkredsen]] ([[Vesthimmerlands Kommune|Vesthimmerland]]s og [[Rebild Kommune]]r med ca. 48.900 vælgere).
Line 129 ⟶ 154:
# [[Aalborg Nordkredsen]] (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 46.000 vælgere).
I alt: ca. 433.500 vælgere
===Valgkredse før 2007===▼
'''Amtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' er begreber som bruges i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].▼
== Opgørelse af valget ==
Danmark (fraregnet [[Færøerne]] og [[Grønland]]) er opdelt i 3 [[landsdel]]e: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er inddelt i 17 valgkredse som hedder '''storkredse''' i København-Frederiksberg, og '''amtskredse''' i resten af landet.▼
Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den
Lykkes det ikke en kandidat at få et kredsmandat,
▲Amts- og storkredsene er igen opdelt i 103 '''opstillingskredse'''.
▲Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den amts- eller storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin amts- eller storkreds, vinder han et såkaldt '''kredsmandat'''.
Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange
▲Lykkes det ikke at få et kredsmandat, kan kandidaten stadig vinde et '''tillægsmandat''' (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.
▲Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange folketingsmandater der skal vælges i hver landsdel og i hver amts- eller storkreds. [[Bornholms Amtskreds]] er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.
▲Indtil [[Strukturreformen]] [[1. januar]] [[2007]] benyttedes begreberne '''
▲Danmark (fraregnet [[Færøerne]] og [[Grønland]])
Amts- og storkredsene var igen opdelt i 103 '''opstillingskredse'''.
De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] er:▼
====Landsdel København-Frederiksberg====▼
København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:
*[[Søndre Storkreds]]: 4 kredsmandater
Line 151 ⟶ 179:
*[[Vestre Storkreds]]: 4 kredsmandater
Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:
*[[Københavns Amtskreds]]: 14 kredsmandater
Line 161 ⟶ 189:
*[[Fyns Amtskreds]]: 12 kredsmandater
Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:
*[[Sønderjyllands Amtskreds]]: 7 kredsmandater
Line 172 ⟶ 200:
==Valgkredse i andre lande==
===Frankrig===
[[Frankrig]] inddeles i 577 valgkredse, heraf 570 i det egentlige Frankrig og 7 i de oversøiske departementer og territorier. Hver valgkreds vælger ét medlem til [[Nationalforsamlingen]] i [[Paris]].
Line 192 ⟶ 219:
==Eksterne kilder/henvisninger==
*[http://
*[http://
[[Kategori:Danmarks politik]]
Line 200 ⟶ 227:
[[ca:Circumscripció electoral]]
[[de:Wahlkreis]]
[[en:
[[eo:Elektodistrikto]]
[[es:Circunscripción electoral]]
| |||