Versionen fra 6. sep. 2009, 11:21 redigér Nillerdk (diskussion \| bidrag) Patruljanter 3.251 edits Fjerner sætning (ment som opfordring til at indflette den igen så meningen fremgår klart): Hvad laver sådan en Kbh-specifik information pludselig i ret generelt sammenhæng? ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. sep. 2009, 11:29 redigér fjern redigering Nillerdk (diskussion \| bidrag) Patruljanter 3.251 edits retter 2 simple stavefejl . Ændring decelerere -> bremse (mere almindeligt udtryk?) Gå til næste forskel →
Linje 6: == Køretøjer uden læge == Enheden bemandes med en paramedicner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan ~~såldes~~således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal [[førstehjælp]] - eks. i tilfælde af [[hjertestop]]. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau, der yder en forholdsvist avanceret indsats.<ref name="Trauma">[http://books.google.dk/books?id=SJPI4HcZsV8C&pg=PA43 Trauma: Critical Care v. 2, side 43-45], af William C. Wilson, Christopher M. Grande og David B. Hoyt. Udgivet af Informa Healthcare februar 2007. ISBN 0-8247-2919-6</ref> Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web\|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response\|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response\|accessdate=26. november 2008}}</ref> Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.<ref>[http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298 Cambridge Textbook of Accident and Emergency Medicine, side 298], af David V. Skinner, Andrew Swain, Colin Robertson og J. W. Rodney Peyton. Udgivet af Cambridge University Press marts 1997. ISBN 0-521-43379-7</ref> Linje 12: Efterhånden som ambulancetjenesterne i [[Danmark]] har fået flere uddannede paramedicinere, er betegnelsen ''paramedicinerenhed'' blevet udbredt. Der er fortsat tale om en akutbil, men navnet anvendes for at signalere behandlerens øgede kompetencer.<ref>{{cite web\|url=http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/399/2/\|title=Materielnyt: Paramediciner-enheder i Nordsjælland\|accessdate=23. november 2008}}</ref> Foruden at kunne fungere som "fremskudt ambulance" i områder med dårlig ambulancedækning, kan akutbilen også i begrænset omfang fungere på samme måde som en lægeambulance (se næste afsnit) ved at supplere med et mindre antal skemalagte, almindelige behandlingsprincipper. Til opbygningen af denne slags køretøjer anvendes typisk [[bil]]er i form af [[MPV]]'ere eller [[SUV]]'ere - alternativt [[stationcar]]s - da disse er mere rummelige end almindelige [[personbil]]er. I enkelte storbyer, bl.a. [[Oslo]]<ref>{{cite web\|url=http://www.ulleval.no/modules/module_123/proxy.asp?iCategoryId=487&iInfoId=12400&iDisplayType=2\|title=Ullevål universitetssykehus > Utrykning på Motorsykkel\|accessdate=17. november 2008}}</ref> og [[Miami]]<ref>{{cite web\|url=http://www.miamidade.gov/mdfr/emergency_special_mert.asp\|title=Miami-Dade County Fire Rescue Department > Motorcycle Emergency Response Team\|accessdate=8. december 2008}}</ref> anvendes [[Motorcykel\|motorcykler]] som supplerende akutenheder, mens man f.eks. i [[London]]<ref>{{cite web\|url=http://www.londonambulance.nhs.uk/calling_999/who_will_treat_you/single_responder/cycle_responder.aspx\|title=London Ambulance Service > Cycle responder\|accessdate=8. december 2008}}</ref> og [[Puerto Rico]]<ref>{{cite web\|url=http://www.nhtsa.dot.gov/people/outreach/safedige/fall1998/n5-96.html\|title=Puerto Rico Traffic Safety Digest > Rapid Response Program\|accessdate=8. december 2008}}</ref> tillige anvender almindelige [[Cykel\|cykler]]. Da en motorcykel fylder en del mindre end en almindelig bil, vil den nemmere kunne manøvrere rundt i tæt trafik. Samtidig kan motorcyklen accelerere og ~~decelerere~~bremse relativt hurtigt, hvilket er med til at nedbringe køretiden. En almindelig cykel kan til gengæld ikke opnå samme hastigheder, men kan nemmere manøvrere på [[gågade]]r eller andre steder med mange mennesker. == Køretøjer med læge == Linje 22: I hvor høj grad læger deltager i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning på skadestedet til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang vej til nærmeste hospital. En faldgrube ved anvendelsen af læger er, at de på grund af deres kompetencer kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet. I Danmark er det så vidt muligt læger, hvis speciale er [[anæstesi]], der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med ''"læge"'' på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen har den højeste medicinske ~~kompetecne~~kompetence, vil det være denne, der er den bestemmende aktør under et sygdomstilfælde eller en ulykke, hvor liv eller førlighed kan reddes eller stabiliseres. == Fodnoter ==

Akutbil: Forskelle mellem versioner