Maritimt patruljefly: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilder-skabeloner
m wikilinks
Linje 5:
[[Fil:P-3B DN-SC-82-02246.JPEG|thumb|right|Et P-3B Orion fra [[United States Navy|US Navy]]]]
[[Fil:Danish air force C-168.jpg|thumb|right|Et dansk Challenger patruljefly fra [[Flyvevåbnet]]]]
Et '''maritimt patruljefly''' (eng: Maritime Patrol Aircraft, MPA), eller den ældre betegnelse patruljebombefly, er et [[fly]] der er designet til at holde sig i luften over lange perioder over havet[[hav]]et. Flyene benyttes oftest i decideret patruljetjeneste, [[Anti Surface WarfareAntioverfladekrigsførelse|ASuW]]-, [[Anti Submarine WarfareAntiubådskrigsførelse|ASW]]- eller [[Search and rescue|SAR]]-operationer.
 
== Historie ==
 
Det første fly der blev brugt som et patruljebombefly, blev fløjet af ''Royal Naval Air Service'' under [[1. verdenskrig]]. Det blev brugt primært til antiubådspatruljer. I starten var det kun [[luftskib]]e der var i stand til at holde sig flyvende i længere perioder (op til 10 timer) og medbringe en våbenlast af betydning. Man benytttede bombefly såsom ''Sopwith 1 1/2 Strutter'', der var et modificeret [[bombefly]], men flyene havde begrænset rækkevidde i forhold til luftskibene. Senere i krigen blev der udviklet fly decideret til denne rolle. Det var typisk store [[vandflyver]]e såsom ''Short 184'' eller ''Felixstowe F.2''.
 
Mange af de maritime patruljefly brugt i [[2. verdenskrig]] var ombyggede [[bombefly]] eller civile [[passagerfly]], såsom [[Nazityskland]]s ''[[Focke-Wulf Fw 200 Condor]]''. Desuden gjorde de allierede udbredt brug af ''B-24 Liberators'' under 2. verdenskrig til at patruljere områderne mellem [[Island]] og [[Grønland]] og angribe tyske ubåde. Deciderede patruljefly blev også udviklet såsom Storbritanniens[[Storbritannien]]s ''[[Short Sunderland]]'' og den [[USA|amerikanske]] ''[[Catalina|PBY Catalina]]''.
 
Efter krigen blev patruljeflyenes rolle overtaget af ombyggede passagerfly, der havde bedre rækkevidde og ydelse end de fleste bombefly fra 2. verdenskrig. De nyeste bombefly med [[jetmotor]]er fra [[1950'erne]] havde ikke den samme udholdenhed eller mulighed for at flyve så langsomt som de civile passagerfly i samme periode, hvilket var essentielt for antiubådsoperationer. Den primære trussel mod [[USA]] fra [[1960'erne]] og frem til [[1980'erne]] var sovjetiske ubåde, hvilket man primært detekterede med [[Magnetic Anomaly Detector|MAD-udstyr]] eller sonarbøjer for derefter at kunne engagere med torpedoer[[torpedo]]er eller [[dybdebombe]]r hvis det var nødvendigt.
 
I dag er truslen om storstilet ubådskrig fjern og mange militære styrker skærer ned på antallet af deres patruljefly. De patruljefly der stadig er i tjeneste bliver primært brugt til at bekæmpe [[smugleri]] og til at håndhæve landenes [[Eksklusiv økonomisk zone|eksklusive økonomiske zoner]].
 
== Sensorer ==
Linje 23:
* [[Radar]] til at detektere og spore overfladeskibe.
* Magnetic Anomaly Detector (MAD), der kan måle udsving i jordens magnetfeldt til at detektere ubåde. MAD-sensoren er typisk monteret på flyets hale således at flyets magnetfelt har så lav en interferens med MAD-udstyret som mulig.
* Sonarbøjer smidtdroppet i havet fra flyet kan detektere ubåde og transmittere sine data tilbage til flyet.
* [[Elektronisk krigsførelse#Elektronisk opklaring (ESM)|ESM]]-sensorer til overvågning af civile og militære kommunikationer og andre elektroniske transmissioner.
* InfrarødtInfrarøde kameraer er også brugt til at overvåge overfladeskibe eller ubåde der benytter en [[snorkel]].
* [[Identification Friend or Foe|IFF]]-system til overvågning af luftrummet.
* [[AIS]] (Automatic Identification System) til overvågning af overfladeskibsfart.
* Datalink, såsom [[Link 11]], [[Link 16]] eller [[Link 22]] til udveksling af spor med andre enheder.