|
==Embedskarriere==
Efter at have besøgt [[Rom]], [[Neapel]] og mange andre Stæderstæder vendte Borch endelig over [[Tyskland]] og Holland i slutningen af [[1666]] tilbage til sit ventende professorat i København. Hans virksomhed udvidedes dog strax ud over dette, da kong [[Frederik III]], der som bekendt selv var en elsker af [[videnskab]]erne, [[21. juni]] [[1667]] tillagde [[Kammerkollegiet]] følgende ordre: «Vider, at vi naadigst have antaget os elskelige Dr. Oluf Borch at være vores Medicus regius og særdeles ved Experiens flittelig udforske Metallernes Natur og grundeligen eftersøge, hvad sikker Nytte de udi Lægedom og did henhørende Beskaffenheder haver, og hvorledes de nytteligere, end ordinarie sker, kan bruges, og os underdanigst det berette og deklarere.» Kammeret skulde i den anledning udfærdige hans bestalling og sørge for hans løn.
nytteligere, end ordinarie sker, kan bruges, og os underdanigst det berette og deklarere.»
Kammeret skulde i den anledning udfærdige hans bestalling og sørge for hans løn. Lønningsvæsenet var i Frederik III's og hans nærmeste efterfølgeres tid et svagt punkt. Borch måtte vistnok derfor prise sig lykkelig, da der [[1669]] blev anvist ham den umiddelbare oppebørsel af «Korntienden, Smørredningen og Tiendeost med Ledingen af Raabygdelagets Fogderi udi Agdesidens Len» i Norge, skjønt slig oppebørsel med tilhørende afsætning af varerne naturligvis havde sine vanskeligheder, når vedkommende beneficiarius var langt fjærnet fra
stedet. Skjønt stærkt sysselsat med [[lægepraxis]] og flittig i sit mangesidige akademiske kald som professor i filologi, medicin, botanik og kemi, med en dertil knyttet vidtløftig litterær og administrativ virksomhed, overtog Borch dog [[1681]] tillige bestyrelsen af universitetets bibliotek og [[1686]] pladsen som [[assessor]] i [[Højesteret]]. [[1689]] fik han titel af [[kancelliråd]].
stedet.
Så stort et navn Borch i sin tid havde som videnskabsmand, så har dog intet i højere grad givet
Skjønt stærkt sysselsat med Lægepraxis og flittig
ham krav på eftertidens ihukommelse end den stiftelse for studerende, som han grundede. Da han var ugift -- om anledningen hertil fortælles forskjellige sagn -- og særlig ved sin lægepraxis havde erhvervet en for sin tid betydelig formue, besluttede han sig nemlig i de sidste år af sit liv til at grunde et [[kollegium]], hvor et vist antal studerende kunde have lejlighed til en forholdsvis sorgfri syslen med videnskaberne. Til den ende afkøbte han universitetet en af dets professorresidenser i [[Store Kannikestræde]]; denne lod han nedrive og på grunden opføre en for sin tid anselig bygning, der kunde afgive bolig for 16 [[student]]er og en større sal, bestemt til akademiske øvelser.
i sit mangesidige akademiske Kald som Professor
i Filologi, Medicin, Botanik og Kemi, med en
dertil knyttet vidtløftig litterær og administrativ
Virksomhed, overtog B. dog 1681 tillige Bestyrelsen af
Universitetets Bibliothek og 1686 Pladsen som Assessor
i Højesteret. 1689 fik han Titel af Kancelliraad.
Til [[Borchs Kollegium|kollegiet]], som han selv ønskede kaldt ''Collegium Medicæum'', men som eftertiden nævnede efter dets stifter, testamenterede han desuden sit bibliotek og sine naturvidenskabelige samlinger samt en kapital på 24000 Rdl., hvoraf renten skulde anvendes dels til Stipendier for Kollegiets alumner, dels til vedligeholdelse af bygningen. Det hele var ordnet med så megen omhu, at skjønt Borchs Kollegium tvende gange har været lagt i aske, hvorved
Saa stort et Navn B. i sin Tid havde som
biblioteket og samlingerne ere gåede til grunde, så består det dog endnu væsentlig usvækket i sin virksomhed og har i de henrundne tider ydet en kjær ungdomsbolig for mange, der siden have vundet et godt navn i [[kirke]]ns, [[skole]]ns og [[stat]]ens tjeneste.
Videnskabsmand, saa har dog intet i højere Grad givet
ham Krav paa Eftertidens Ihukommelse end den Stiftelse
for studerende, som han grundede. Da han var ugift --
om Anledningen hertil fortælles forskjellige Sagn --
og særlig ved sin Lægepraxis havde erhvervet en for
hin Tid betydelig Formue, besluttede han sig nemlig
i de sidste Aar af sit Liv til at grunde et Kollegium, hvor et
vist Antal studerende kunde have Lejlighed til en
forholdsvis sorgfri Syslen med Videnskaberne. Til
den Ende afkjøbte han Universitetet en af dets
Professorresidenser i Store Kannikestræde; denne
lod han nedrive og paa Grunden opføre en for hin
Tid anselig Bygning, der kunde afgive Bolig for 16
Studenter og en større Sal, bestemt til akademiske
Øvelser. Til Kollegiet, som han selv ønskede kaldt
«Collegium Medicæum», men som Eftertiden nævnede
efter dets Stifter, testamenterede han desuden sit
Bibliothek og sine naturvidenskabelige Samlinger
samt en Kapital paa 24000 Rdl., hvoraf Renten
skulde anvendes dels til Stipendier for Kollegiets
Alumner, dels til Vedligeholdelse af Bygningen. Det
hele var ordnet med saa megen Omhu, at skjønt B.s
Kollegium tvende Gange har været lagt i Aske, hvorved
Bibliotheket og Samlingerne ere gaaede til Grunde,
saa bestaar det dog endnu væsentlig usvækket i sin
Virksomhed og har i de henrundne Tider ydet en kjær
Ungdomsbolig for mange, der siden have vundet et godt
Navn i Kirkens, Skolens og Statens Tjeneste.
Efter længere tids lidelser af stensmerter og en mislykket operation døde Borch [[13. oktober]] [[1690]]. Hans karakter berømmes højlig af hans samtidige. Med en ualmindelig videnskabelig iver forbandt han en retsindig tænkemåde, en oprigtig [[kristentro]], et godt hjærte og en hånd, der var åben for andres nød. Hans akademiske stiftelse vil forhåbentlig bevare hans
Efter længere Tids Lidelser af Stensmerter og en
Mindeminde til de sildigste Tidertider. ▼mislykket Operation døde B. 13. Okt. 1690. Hans
Karakter berømmes højlig af hans samtidige. Med
en ualmindelig videnskabelig Iver forbandt han en
retsindig Tænkemaade, en oprigtig Kristentro, et godt
Hjærte og en Haand, der var aaben for andres Nød. Hans
akademiske Stiftelse vil forhaabentlig bevare hans
▲Minde til de sildigste Tider.
==Filologiske arbejder==
| 