Melchior Lorck: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Melchior Lorck''' ([[1527]] i [[Flensborg]] - [[1588]] i [[København]]) var en dansk [[maler]]. Han anses for at være en af [[renæssance]]ns store tegnere og den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie. Han blev født omkring [[1527]] som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck og hans kone Anna.
Som noget nyt i datidens samfund tog han på lange rejser og studieophold i Europa og virkede ved flere fyrstehuse. Han havde forbindelser både til den danske konge [[Christian 3.]], og
Efter hjemkomsten slog han sig ned i [[Wien]], hvor han tegninger af antikke og moderne monumenter fra Tyrkiet, såsom de tegninger af [[Arcadios-søjlen]] og basen til [[Theodosius 1.s obelisk]], der i dag befinder sig i [[Den Kongelige Kobberstiksamling]] på [[Statens Museum for Kunst]] i [[København]]. Pragtværket fra denne periode er det ca. 12 meter lange [[Konstaninopel-prospekt]], der siden [[1599]] har befundet sig i [[Leiden]]. Også de to store kobberstukne portrætter af [[Süleyman 1.|Sultan Suleiman den Prægtige]] og den persiske gesandt i [[Konstantinopel]], [[Ismail]] fra 1562 hører til her.
I [[1563]] stod Lorck for udsmykningen af byen [[Wien]] i forbindelse med festlighderne ved den kommende kejser [[Maximilian 2.]]s indtog. Den 22. februar [[1564]] blev han og hans brødre, Caspar, Balthasar og Andreas, adlet - eller fik deres adelskab bekræftet - af kejser [[Ferdinand 1.]].
Lorck blev ansat ved kejserhoffet som ''Hartschier'', en ærespost med fast indtægt i den kejserlige æresgarde til hest, en stilling han med afbrydelser beholdt indtil [[1579]].
I [[1568]] er Lorck i [[Hamburg]], hvor han bl.a. opmåler og aftegner [[Elben]]s løb fra Hamburg til havet og udkaster byporten [[Schartor]] (nedrevet). Fra denne tid kendes bl.a. dedikationer til ham fra den vigtige bogtrykker i [[Frankfurt am Main]], [[Sigmund Feyerabend]].
I [[1573]] og [[1574]] opholder Lorck sig i [[Antwerpen]], hvor han arbejder hos bogtrykkeren [[Christoph Plantin]] og bliver venner med bl.a. [[Abraham Ortelius]], [[Philip Galle]] og [[Hubert Goltzius]].
Sidst i [[1570erne]] arbejder han primært med forberedelserne til store publikationer som [["Tyrkerværket"]] og en omfattende dragtbog.
De 128 træsnit fra Lorcks såkaldte ''Tyrkerværk'', der blev resultatet heraf, men først udkom første gang der første gang posthumt i 1626, er en enestående skildring af samfundet i [[1500-tallet]]s [[Tyrkiet]].
Efter at have søgt sin afsked i [[Wien]], blev Lorck den 19. februar [[1580]] ansat som [[Frederik 2.]]s hofmaler. Ikke meget kendes til hans arbejde for kongen, bortset fra et kobberstukkent portræt, et malet (i dag på [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg]]) og et træsnit, der ser ud til at være tænkt til brug for [[Elefant-ordenen]]. Den sidste betaling til ham efter hans afskedigelse er dateret 4. marts [[1583]], hvorefter han forsvinder fra kilderne [[1580'erne]].
==Eksterne henvisninger==
Line 10 ⟶ 24:
* [http://www.museen-sh.de/ml/digi_einzBild.php?s=3&t=1&sparte=museen&inst=&vert=12&b=12266&pid=mKdLNZ4v8RTmKJ0uHRgFS080405&v_zeitraum=101&mab_id=&action=vonsuche&page=&V=&pi=91_10306 Melchior Lorck: Portrait des Augier Ghiselin de Busbecq] (''i Museumsberg Flensborg'')
*Erik Fischer, ''Melchior Lorck en dansk vagrants levnedsløb i det 16. aarhundrede'' i: ''Fund og forskning'', 11. bind (1964) findes på [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=100956 tidsskrift.dk]
*(Hjemmeside for Erik Fischer's monografi om Melchior Lorck) [http://www.melchiorlorck.com]
{{DEFAULTSORT:Lorck, Melchior}}
| |||