Poul Vinding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 5:
Efter at være kommen hjem fra [[Strasburg]] [[1681]] holdt han en med stor anerkjendelse modtagen [[disputation]] over [[Lukianos]]’ skrift om [[Peregrinos Proteus]] og blev straks derpå beskikket til professor i [[græsk sprog]] ved universitetet, hvilken post han beklædte til sin død; men samtidig gjennemløb han ligesom sin fader en glimrende [[jura|juridisk]] og [[politik|politisk]] løbebane, i det han [[1686]] blev [[assessor]] i [[hofretten]] og i [[kancelli]]et, [[1688]] assessor i [[Højesteret]], [[1693]] [[justitsråd]] og endelig [[etatsråd]] [[1706]]. Han var tillige et meget benyttet medlem i en række [[kommission]]er. Han døde pludselig af et [[slagtilfælde]] den [[27. marts]] [[1712]].
 
Straks efter sin [[udnævnelse]] til professor ægtede han i [[1682]] Margrethe Sophie Bøgvad, en datter af [[Anders Bøgvad]], [[kæmner]] ved [[Øresunds Toldkammer]]. Han ansaasansås for sin tids bedste [[latin]]ist i Danmark efter [[Ole Borch]] og har efterladt sig en række latinske
[[mindetal]]er over fornemme og berømte afdøde (den svenske dronning [[Ulrikke Eleonore af Danmark|Ulrikke Eleonore]], [[prins Jørgen]], [[Vilhelm Worm]], grev [[Conrad Reventlow]], Ole Borch). Allerede i sin [[student]]ertid holdt han ved [[kommunitetet]] forskellige endnu bevarede disputationer over filologiske emner.
 
Det af Vindings arbejder, som man synes at have sat mest pris på, var en kort oversigt over den græske [[litteratur]]s historie ''De variis linguæ Græcæ scriptoribus''. Han inddelte den græske litteratur i fire perioder, som han betegnede efter [[årstid]]ernes navne som ''Ver, Æstas, Autumnus, Hiems''; de tre første dele udgav han i årene [[1693]], [[1699]], [[1703]], men den sidste del, hvori han havde villet omtale den [[byzantinsk]]e litteratur, så aldrig lyset. Værket har han villet indrette efter forbillede af Ole Borchs oversigt over den latinske litteratur.
 
[[Rasmus Nyerup]] tilskriver også Vinding [[forfatter]]skabet til en græsk [[grammatik]] ''Grammaticæ Græcæ præcepta majora'', som efter kongelig befaling udkom i København 1703; men bogen selv bærer dog ikke hans navn som forfatter eller [[udgiver]].
bærer dog ikke hans navn som forfatter eller udgiver.
 
Vinding havde en søn, Rasmus Vinding den yngre, som blev [[kancelliråd]] og justitsråd og døde ugift i København [[21. juni]] [[1727]]; han var herre til [[Bistrupgård]] i [[Sjælland]] og syslede ogsaaogså lidt med græsk filologi, i det han 1702 udgav [[Euteknios]]’ [[prosa]]iske [[parafrase]] af [[Oppianos]]’ [[digt]] ''Ixeutica''.
 
{{DBL}}