Effektforstærker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Torean (diskussion | bidrag) udvidelse |
Torean (diskussion | bidrag) links |
||
Linje 6:
* '''Klasse A''' - Forstærkerens effektforbrug er konstant og uafhængig af hvor meget der afgives til belastningen. Det er ikke muligt at opnå større virkningsgrad end 50 %, og det er kun ved afgivelse af maksimal effekt at denne grænse nås. Kan opbygges ''single ended'', hvilket var populært med rørforstærkere, eller med ''push-pull'', hvor to komplementære transistorer arbejder sammen, den ene er aktiv i perioder med positiv udgangsstrøm og den anden er aktiv i perioder med negativ udgangsstrøm.
* '''Klasse B''' - Forstærkerens effektforbrug er proportional med den afgivne effekt og designet kræver anvendelse af komplementære transistorer i ''push-pull'' kobling. Det kræver anvendelse af transistorer med to polariteter, som NPN og PNP for [[bipolære transistorer]] eller P og N kanal for
* '''Klasse C''' - En variant af klasse B, hvor der kun benyttes en enkelt transistor i udgangen, der som oftest er aktiv i mindre end 50 % af tiden. Har betydning ved højfrekvenskredsløb hvor en afstemt kreds (LC-led) benyttes som energireservoir og transistoren blot holder svingningen ved lige. Et langsomt varierende signal (modulationen) kan enten ændre på amplituden af svingningen (AM) eller frekvensen af oscillationen (FM).
* '''Klasse D''' - En variant af klasse B, hvor der kun forstærkes digitale signaler. De to transistorer skiftes til at lede 100 % eller slet ikke. Udgangssignalet er moduleret ind på et højfrekvenssignal (100 kHz eller højere) som variation af signalets pulsbredde. Hvis den ene transistor leder mere end 50 % af tiden, og den anden transistor derfor mindre end 50 %, vil gennemsnittet af signalet være en lavfrekvent udgangssignal. Forstærkeren har stor virkningsgrad, men kræver et lavpasfilter i udgangen for at undertrykke det højfrekvente signal.
|