Broder Brorson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Modernisering af sprog! |
m wikify |
||
Linje 1:
'''
Brorson blev født [[12. september]] 1692 og bar samme navn som faderen. 12 år gammel mistede han
Linje 7:
Ribe. Af denne blev han kaldet til [[rektor]] i [[Lemvig]] [[1719]]. Her virkede han i tre år, til han af [[Trøjborg Slotsruin|Trøjborgs]] ejer blev kaldet til præst i [[Mjolden Sogn|Mjolden]] i [[Ribe Amt]], altså i umiddelbar nærhed af sit hjem og sine slægtninger, og derefter sammen med sin broder Hans Adolf, der ved stiffaderens død var bleven dennes eftermand i Randerup, ved [[påske]]tid [[1722]] [[ordination|ordineret]] af biskop Thura.
Begge brødrene bleve ligeledes på samme dag indsatte i deres embeder af deres farbroder, der var [[herred]]ets [[provst]]. Brorson var ligesom sine brødre en nidkær præst, der ganske levede i sin embedsgerning, og besad derhos megen veltalenhed. Da [[Christian VI]] [[1736]] foretog en rejse til [[hertugdømmerne]], havde [[Johannes Bartholomæus Bluhme|Bluhme]] henledet kongens opmærksomhed på Brorson. Han måtte da [[prædiken|prædiken]] for kongen på [[Koldinghus]], vandt bifald og var nu udset til at beklæde højere embede.
Straks efter kongens hjemkomst fra rejsen udnævntes Brorson til stiftsprovst i Ribe; og da biskop [[Christoffer Mumme|Mumme]] døde i Ålborg [[1737]], blev han dennes eftermand. Da han i anledning af bispevielsen opholdt sig i København, prædikede han atter for kongen, der i høj frad blev bevæget ved hans forkyndelse og næsten syntes, det var skade, den mand skulle være biskop; "thi saa har ingen Nytte af den Gave" (Mnemosyne IV, 401). Men [[Christen Worm]], som skulle have bispeviet ham, døde netop i de dage, og Brorson rejste hjem til Ribe og modtog bispevielsen i Ribe af M. Anchersen. I samfulde 41 år sad han nu som biskop i Ålborg og var i sin kraftfulde alder højt anset for sin dygtighed; hans betænkning tillagdes særlig vægt ved vanskelige sagers afgørelse. Ved Jubelfesten [[1749]] tilbød det teologiske Fakultet ham [[doktorgrad|doktorværdigheden]], men han frabad sig æren; først ved næste jubelfest, [[1760]], disputerede han og modtog graden. Ved [[Christian VII]]'s salvingsfest [[1766]] fungerede den gamle biskop og prædikede. Året før hans død blev stiftsprovsten, professor [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], ham adjungeret, men Brorson forrettede dog som oftest selv alle embedsgerninger lige til sin død, 29. august 1778. Hans hustru, Antonette Margrethe f. Riese, datter af provst [[Otto Riese]] fra [[Agerskov]], overlevede ham i 2 år. De havde talrige børn og børnebørn. Foruden sin doktordisputats har han kun udgivet prædikener. En enkelt salme af ham findes i tillægget til broderens ''[[Troens rare Klenodie]]'' (udg. 1742).
{{DBL}}
| |||