Broder Brorson: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Modernisering af sprog!
m wikify
Linje 1:
'''Brorson, Broder Brorson''', ([[12. september]] [[1692]]- – [[29. august]] [[1778]]), var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], den mellemste af det bekendte trekløverblad fra [[Randerup Sogn|Randerup]] [[præstegård]].
 
Brorson blev født [[12. september]] 1692 og bar samme navn som faderen. 12 år gammel mistede han
Linje 7:
Ribe. Af denne blev han kaldet til [[rektor]] i [[Lemvig]] [[1719]]. Her virkede han i tre år, til han af [[Trøjborg Slotsruin|Trøjborgs]] ejer blev kaldet til præst i [[Mjolden Sogn|Mjolden]] i [[Ribe Amt]], altså i umiddelbar nærhed af sit hjem og sine slægtninger, og derefter sammen med sin broder Hans Adolf, der ved stiffaderens død var bleven dennes eftermand i Randerup, ved [[påske]]tid [[1722]] [[ordination|ordineret]] af biskop Thura.
Begge brødrene bleve ligeledes på samme dag indsatte i deres embeder af deres farbroder, der var [[herred]]ets [[provst]]. Brorson var ligesom sine brødre en nidkær præst, der ganske levede i sin embedsgerning, og besad derhos megen veltalenhed. Da [[Christian VI]] [[1736]] foretog en rejse til [[hertugdømmerne]], havde [[Johannes Bartholomæus Bluhme|Bluhme]] henledet kongens opmærksomhed på Brorson. Han måtte da [[prædiken|prædiken]] for kongen på [[Koldinghus]], vandt bifald og var nu udset til at beklæde højere embede.
 
Straks efter kongens hjemkomst fra rejsen udnævntes Brorson til stiftsprovst i Ribe; og da biskop [[Christoffer Mumme|Mumme]] døde i Ålborg [[1737]], blev han dennes eftermand. Da han i anledning af bispevielsen opholdt sig i København, prædikede han atter for kongen, der i høj frad blev bevæget ved hans forkyndelse og næsten syntes, det var skade, den mand skulle være biskop; "thi saa har ingen Nytte af den Gave" (Mnemosyne IV, 401). Men [[Christen Worm]], som skulle have bispeviet ham, døde netop i de dage, og Brorson rejste hjem til Ribe og modtog bispevielsen i Ribe af M. Anchersen. I samfulde 41 år sad han nu som biskop i Ålborg og var i sin kraftfulde alder højt anset for sin dygtighed; hans betænkning tillagdes særlig vægt ved vanskelige sagers afgørelse. Ved Jubelfesten [[1749]] tilbød det teologiske Fakultet ham [[doktorgrad|doktorværdigheden]], men han frabad sig æren; først ved næste jubelfest, [[1760]], disputerede han og modtog graden. Ved [[Christian VII]]'s salvingsfest [[1766]] fungerede den gamle biskop og prædikede. Året før hans død blev stiftsprovsten, professor [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], ham adjungeret, men Brorson forrettede dog som oftest selv alle embedsgerninger lige til sin død, 29. august 1778. Hans hustru, Antonette Margrethe f. Riese, datter af provst [[Otto Riese]] fra [[Agerskov]], overlevede ham i 2 år. De havde talrige børn og børnebørn. Foruden sin doktordisputats har han kun udgivet prædikener. En enkelt salme af ham findes i tillægget til broderens ''[[Troens rare Klenodie]]'' (udg. 1742).
Strax efter Kongens Hjemkomst fra
Rejsen udnævntes B. til Stiftsprovst i Ribe; og da Biskop Mumme
døde i Aalborg 1737, blev han dennes Eftermand. Da han i
Anledning af Bispevielsen opholdt sig i Kjøbenhavn, prædikede han
atter for Kongen, der i høj Grad blev bevæget ved hans
Forkyndelse og næsten syntes, det var Skade, den Mand skulde være
Biskop; «thi saa har ingen Nytte af den Gave» (Mnemosyne IV,
401). Men Chr. Worm, som skulde have bispeviet ham, døde
netop i de Dage, og B. rejste hjem til Ribe og modtog
Bispevielsen i Ribe af M. Anchersen. I samfulde 41 Aar sad han nu
som Biskop i Aalborg og var i sin kraftfulde Alder højt anset for
sin Dygtighed; hans Betænkning tillagdes særlig Vægt ved vanskelige
Sagers Afgjørelse. Ved Jubelfesten 1749 tilbød det theologiske
Fakultet ham Doktorværdigheden, men han frabad sig Æren; først
ved næste Jubelfest, 1760, disputerede han og modtog Graden. Ved
Christian VII's Salvingsfest 1766 fungerede den gamle Biskop og
prædikede. Aaret før hans Død blev Stiftsprovsten, Professor
Studsgaard, ham adjungeret, men B. forrettede dog som oftest selv
alle Embedsgjerninger lige til sin Død, 29. Avg. 1778. Hans Hustru,
Antonette Margrethe f. Riese, Datter af Provst Riese (XIV, 102) fra Agerskov,
overlevede ham i 2 Aar. De havde talrige Børn og Børnebørn. Foruden
sin Doktordisputats har han kun udgivet Prædikener. En
enkelt Salme af ham findes i Tillægget til Broderens ''[[Troens rare Klenodie]]'' (udg. 1742).
 
{{DBL}}