Andreas Lous: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Modernisering af sprog!
Enkelte ændringer
Linje 1:
'''Andreas Lous''' ([[3. oktober]] [[1728]] – [[17. juli]] [[1797]]) var en [[Danmark|dansk]] [[søofficer]], søn af [[navigationsdirektør]] Lorentz [[Lous]] ([[1678]]-[[1741]]) og Ambrosie f. [[Brinck]] (d. [[1773]]), bror til [[Christian Carl Lous]].
 
Lous var blev [[sekondløjtnant]] i [[flåden]] [[1749]], [[premierløjtnant]] [[1755]], [[kaptajnløjtnant]] [[1757]], [[kaptajn]] [[1763]], [[kommandørkaptajn]] [[1769]], [[kommandør]] [[1781]], [[kontreadmiral]] [[1790]]. [[23. december]] [[1796]] erholdtfik han sin [[afsked]] som [[viceadmiral]]. Lous, der har indlagt sig stor fortjeneste ved opmåling af de danske farvande og ved ordningen af landets lodserier, blev [[1760]] ansat som [[lods]]kaptajn over [[Dragør]]s og [[Dvalegrundene]]s [[lodseri]]er; omtrent samtidig begyndte han på sine opmålinger og fortsatte med disse i en række af år; han har tegnet og udgivet [[søkort]] over
de danske farvande lige fra [[Gedser]] til [[Nordsøen]]. [[1768]] forestod han desuden anlægget af [[fyr]]et ved [[Nakkehoved]], to år senere installerede han fyret på [[Kronborg]]. [[1775]] underlagdes det [[helsingør]]ske lodseri ham også, hvorvedog han erholdtfik derved titel af [[overlods]].
Ved siden af denne virksomhed har Lous også været beskæftiget med forskellige andre hverv: [[1756]] førte han tilsyn med [[Dokken]], [[1776]] arbejdede han for [[General-Toldkammeret]], [[1785]] ledede han opmudringen af [[Kalundborg]] [[havn]], [[1788]]-[[1790|90]] var han hvervingschefhvervningschef og indtrådte samtidig i en [[kommission]] til anlæg af Helsingørs havn, 1790 var han medlem af en anden kommission til oprettelse af en dansk-[[holsten]]sk skærflåde, to år senere organiserede han sammen med to andre søofficerer [[post]]besørgelsen over vandet; desuden blev Lous benyttet som medlem af adskillige [[krigsret]]ter. Som [[skib]]schef blev Lous også en tid lang jævnlig anvendt: foruden på opmålingstogterne var han således 4 gange chef for [[linjeskib]]e, deriblandt [[1780]] for ''Prins Frederik'', som i september strandede og ødelagdes ved [[Kobbergrunden]]. Krigsretten, der i den anledning nedsattes, frikendte dog Lous, hvorimod forskellige af officererne fik ikendt større eller mindre [[straf]]fe.
 
På sine ældre dage blev Lous svagelig, hvorfor han også [[1795]] erholdtfik assistance affra den senere så bekendte [[Poul Løvenørn]]. Ved sin udtrædelse af den aktive tjeneste erholdtfik han som anerkendelse for hanssit virksomme liv tilladelse til, så længe han levede, at beholde sine [[emolument]]erindtægter fra de lodserier, der havde været ham underlagte. Lous var to gange gift: 1. ([[8. oktober]] 1763) med Christine f. [[Wegersløff]] (d. [[1777]], 36 år gammel), datter af [[stiftsprovst]] i [[Christiania]] Gunder Wegersløff, 2. ([[1778]]) med Dorothea f. [[Jensenius]], datter af [[etatsråd]] [[Carl Jensenius]].
 
{{DBL}}