Broder Brorson: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Linkfix
Linje 9:
Straks efter kongens hjemkomst fra rejsen udnævntes Brorson til [[stiftsprovst]] i Ribe; og da biskop [[Christoffer Mumme|Mumme]] døde i [[Ålborg]] [[1737]], blev han dennes efterfølger. Da han i anledning af [[bispevielse]]n opholdt sig i [[København]], prædikede han atter for kongen, der i høj grad blev bevæget ved hans [[forkyndelse]] og næsten syntes, det var en skam, at den mand skulle være biskop; "thi saa har ingen Nytte af den Gave" (''Mnemosyne IV'', 401). Men [[Christen Worm]], som skulle have bispeviet ham, døde netop i de dage, og Brorson rejste hjem til Ribe og modtog bispevielsen i Ribe af [[Matthias Anchersen]].
 
Brorson var herefter biskop i Ålborg i 41 år og var højt anset for sin dygtighed. Der blev lagt særlig vægt på hans udtalelser ved vanskelige sagers afgørelse. Ved Jubelfesten [[1749]] tilbød [[detDet teologiskeTeologiske fakultetFakultet (Københavns Universitet)|Det Teologiske Fakultet]] ham [[doktorgrad]]en, men han frabad sig æren. Først ved næste jubelfest, [[1760]], disputerede han og modtog graden. Ved [[Christian VII]]'s salvingsfest [[1766]] fungerede den gamle biskop og prædikede. Året før hans død blev stiftsprovsten, professor [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], ham adjungeret, men Brorson forrettede dog som oftest selv alle embedsgerninger lige til sin død. Hans hustru, ''Antonette Margrethe f. Riese'', datter af provst [[Otto Riese]] fra [[Agerskov]], overlevede ham i to år. De havde talrige børn og børnebørn. Foruden sin doktordisputats har han kun udgivet prædikener. En enkelt [[salme]] af ham findes i tillægget til broderens ''[[Troens rare Klenodie]]'' (udg. 1742).
 
{{DBL}}