Effektforstærker: Forskelle mellem versioner

593 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
smårettelser
(interwiki++)
(smårettelser)
Effektforstærkere forefindes i følgende kategorier:
 
* '''Klasse A''' - Forstærkerens effektforbrug er konstant og uafhængig af hvor megetmegen effekt der afgives til belastningen. Det er ikke muligt at opnå større virkningsgrad end 50 %, og det er kun ved afgivelse af maksimal effekt at denne grænse opnås, så en 50 W forstærker vil have et konstant effektforbrug på mindst 100 W. KanDer opbyggeser to undergrupper: En ''single ended'' klasse A forstærker, hvilketder var populærtpopulær med de tidlige rørforstærkere, og medhar en virkningsgradenkelt begrænsetaktiv tilkomponent i udgangen og virkningsgraden kan maksimalt nå op på 25 %,. eller medEn ''push-pull'', hvorklasse A forstærker har to komplementæreaktive transistorerkomponenter arbejderi sammenudgange og kan nå en virkningsgrad på 50 %. TransistorerneEffektforbruget er konstant for den første undergruppe hvorimod det for den anden undergruppe skal integreres over tid for at være konstant. De aktive komponenter (rør eller transistorer) arbejder udelukkende i deres lineære område og klasse A er derfor oftest synonym med høj signalkvalitet. Det store statiske effekttab medfører krav om køling af udgangstrinnet, oftest med store arealer afsat til ''køleprofiler'', og undertiden med forceret køling.
* '''Klasse B''' - Forstærkerens effektforbrug er proportional med den afgivne effekt og designet kræver normalt anvendelse af komplementære transistorer i ''push-pull'' kobling., Derselv erom normaltklasse behovB forkan konstrueres uden brug af komplementære komponenter ved brug af en transformator i udgangen. Med komplementære komponenter benyttes transistorer med to polariteter, someksempelvis NPN og PNP for [[bipolar transistor|bipolære transistorer]] eller P og N kanal for [[MOSFET]] transistorer, selv om klasse B kan konstrueres uden brug af komplementære komponenter. Virkningsgraden kan blive højere end klasse A, men det er især det lavere gennemsnitlige effektforbrug der er interessant. TransistorerneDe aktive komponenter er kun aktive i henholdsvis den positive eller negative halvperiode af signalet, så der skal tages hensyn til overgangen mellem de to polariteter af signalet. Her ligger en af udfordringerne, for ved svage signaler bliver selv en lille ulinearitet betydelig. Hvis designet ikke er vellykket bliver resultatet hørbar ''crossover''-forvrængning, som er meget trættende at lytte til. Det er derfor normalt at indføre en ''bias'' af udgangstrinnet, så det ved lav udgangseffekt arbejder i klasse A og kun ved højt niveau glider over i klasse B; dette benævnes klasse AB.
* '''Klasse C''' - En variant af klasse B, hvor der kun benyttes en enkelt transistor iaktiv udgangenkomponent, som er aktivarbejder i mindre end 50 % af tiden. Har betydning ved højfrekvenskredsløb hvor en afstemt kreds (LC-led) benyttes som energireservoir og transistorenden aktive komponent blot holder svingningen ved lige. Et langsomt varierende signal (modulationen) kan enten ændre på amplituden af svingningen (AM) eller frekvensen af oscillationen (FM).
* '''Klasse D''' - En variant af klasse B, hvor der kun forstærkes digitale signaler. De tode transistoreraktive komponenter skiftes til at lede 100 % eller slet ikke, og udgangssignalet skifter mellem maksimalt positiv og maksimal negativ med et skarpt lavpasfilter indskudt inden signalet føres ud. UdgangssignaletDet egentlige udgangssignal er moduleret ind på et højfrekvenssignal (100 kHz eller højere) som variation af signalets pulsbredde, det vil som et gennemsnit give et lavfrekvent udgangssignal. Forstærkeren kan nå tæt på 100 % virkningsgrad, hvorfor kravet til køling er næsten elimineret, men princippet kræver et lavpasfilter i udgangen for at undertrykke det højfrekvente signal.
 
I audiofil-kredse figurerer andre klassifikationer, der reflekterer forskelligheder i designet, men de kan alle opfattes som variationer over klasse A og B. Der er eksempelvis mulighed for at drive udgangen fra en lav-effekt klasse A forstærker, hvor forsyningsspændingerne styres af to klasse B forstærkere. Det kombinerer klasse A forstærkerens lave forvrængning med klasse B forstærkerens store udgangseffekt.
68

redigeringer