Pansret mandskabsvogn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
D'ohBot (diskussion | bidrag)
m copy edit.
Linje 10:
Ofte var PMV'er simple pansrede biler med mulighed for troppetransport, men de udviklede sig til egentlige PMV'er for at efterkomme kravene til motoriseret krigsførelse fra [[2. verdenskrig]]. Briternes ''Bren Carrier'' var en mindre PMV og halvbæltekøretøjer, såsom de amerikanske M3 og de tyske SdKfz 251, spillede en større rolle for udviklingen af pansrede mandskabsvogne, idet de kom i adskillige udgaver (flak, kommando, panserværn, ambulance..). I Sovjetunionen brugte man ikke PMV'ere og soldaterne blev kørt til fronten ovenpå kampvognene.
I 1944 beordrede kommandøren forchefen for 2nd Canadian Corps, [[general]] Guy Simonds, at 72 amerikansk produceredeamerikanskproducerede M7 Priest selvkørende [[haubits]]er skulle konverteres til PMV'er. Haubitsen (der alligevel skulle udskiftes på grund af slid i [[pibe]]n) blev fjernet, og hullet efter den blev stoppet ud med, hvad man nu kunne finde af stål. Køretøjet blev navngivet ''Kangaroo'' efter værkstedet, der udførte konverteringen. Senere i krigen blev canadiskbyggede Ram kampvogne brugt som basis for langt de fleste konverteringer, eftersom de var forældede, og de originale Kangaroo'er var slidt op.
 
Efter krigen blev der udviklet forskellige specialiserede PMV'er. USA udviklede en serie [[bæltekøretøj]]er, der kulminerede i [[M113]], der blev produceret i 80.000 eksemplarer. [[Sovjetunionen]] udviklede den 8-hjulede [[BTR-40]] som modstykke.
 
Sidst i 1980'erne konverterede Israel erobrede [[T-55]] kampvogne til PMV'er, ligesom man gjorde under 2. verdenskrig. Resultatet blev én af de bedst pansrede PMV'er i verden ved navn [[IDF Achzarit]].
 
Herhjemme bruges PMV'erne også civilt i visse situationer; typisk indgår de i [[ambulance]]beredskabet om vinteren, så hjælpen kan nå frem uanset snedrivernes højde. <!--Kilde mangler jf. [[Brugerdiskussion:G®iffen#Kilde]]: På [[Bornholm]] ændrede man kort før årtusindeskiftet standard sneudrykning fra PMV til PMV + [[kampvogn]], efter at en PMV var kørt fast i en snedrive under en udrykning. Kampvognen følger med for at kunne trække PMV'en fri. -->
Linje 23:
De fleste PMV'er har [[amfibie]]kapacitet. PMV'er med bælter drives frem af deres bælter i vandet, hvor PMV'er med hjul har [[skrue]]r eller [[vand-jets]]. Forberedelser til amfibieoperationer indebærer som regel at kontrollere skrogets tæthed og udfoldningen af en vadeplade i fronten (bagagebæreren på den nye M113 G3 DK erstatter vadepladen). Sejladsen kræver ret stille vand og gode tilgangsmuligheder. Hastigheden i vandet er typisk 3-6 km/t.
 
Panseret på PMV'er er oftest simpelt stål- eller aluminuimspanseraluminiumspanser, tilstrækkeligt for beskyttelse mod håndvåben og fragmenter. Stort set alle [[panserværnsvåben]] kan ødelægge en PMV.
 
En PMV er typisk udstyret med et 12,7 mm eller 14,5 mm [[tungt maskingevær]] (TMG). Dette er monteret på taget af køretøjet, enten på en simpel trefodsaffutage, evt. med et skjold, eller i et lille tårn. PMV'en kan også bestykkes med en granatkastermortér eller panserværnsvåben (som den danske M113 TOW Carrier).
 
==Se også==