Erich von Manstein: Forskelle mellem versioner

Han blev forfremmet den [[1. oktober]] [[1936]], og blev vicestabschef under lederen af generalstaben general [[Ludwig Beck]]. I starten støttede von Manstein Beck i hans modstand mod at nazistpartiet fik indflydelse i militæret. På et vist tidspunkt gik han så langt i memorandum, at han forlangte at den racemæssige indoktrinering skulle ophøre i hæren, men han skiftede snart kurs. Senere fastholdt von Manstein at [[OKH]] skulle afholde sig fra at blande sig i politiske spørgsmål og endda i den overordnede strategi, idet han hævdede at disse forhold var Hitlers ansvar. Generalstabens opgave, hævdede han, var at skabe den operationelle planlægning, som var nødvendig for at gennemføre Hitlers mål, og intet andet. Beck blev naturligvis irriteret over dette og afbrød forbindelserne med ham og affærdigede ham som "ikke en mand med en dårlig karakter, men en mand helt uden karakter". Den 4. februar 1938 blev von Manstein udpeget til kommandørchef overfor den 18. tyske infanteridivision i [[Liegnitz]] i [[Schlesien]], med rang af [[generalløjtnant]].

I februar 1941 blev von Manstein udpeget som kommandørchef for 56. Panserkorps. Han blev involveret i [[Operation Barbarossa]], hvor han gjorde tjeneste under General [[Erich Hoepner]]. Ved angrebet den [[22. juni]] [[1941]] rykkede von Manstein over 160 km frem på blot to dage og erobrede to vitale broer over [[Dvina]] floden ved [[Dvinsk]].

I september 1941 blev von Manstein udpeget til kommandørchef for 11. ArmeArmé. Dens tidligere kommandørchef, [[generaloberst]] [[Eugen Ritter von Schobert]], var omkommet da hans fly landede i et sovjetisk minefelt. Den 11. arme havde til opgave at erobre [[Krim]] halvøen med [[Sevastopol]] og forfølge fjendtlige styrker på Heeresgruppe Süds sydflanke under dens fremrykning ind i Sovjetunionen [Von Manstein, (2004)].

Den [[21. november]] [[1942]], under [[slaget om Stalingrad]] udpegede Adolf Hitler von Manstein til kommandørleder overaf den nyformerede ''Heeresgruppe Don'', der bestod af hastigt samlede grupper af trætte mænd og maskiner og beordrede ham til at lede [[Operation Wintergewitter]], i forsøget på med [[Hermann Hoth]]'s 4. panserarme og rumænske hjælpetropper at komme den 6. Arme under [[Friedrich Paulus]] til undsætning, da de var omringet i Stalingrad. Wintergewitter, der blev indledt den [[12. december]], opnåede nogen fremgang i starten, og von Manstein nåede med sine tre panserdivisioner og støtteenheder fra 57. Panserkorps (som omfattede 23. Pansergrenader division samt 6. og 17. panserdivision) indenfor en afstand af 50 km fra Stalingrad den [[20. december]]. Korpset blev stoppet ved byen [[Aksay]], og stærke sovjetiske styrker pressede dem efterhånden tilbage.

von Manstein situationen på sydfronten. Den [[Røde Hær]] etablerede imidlertid et frontfremspring fra [[Kiev]], og var indenfor rækkevidde af den afgørende by [[Zhitomir]]. Tyskerne gennemførte en vellykket modoffensib, hvori 1. SS Division ''Leibstandarte SS Adolf Hitler'' og 2. SS Division ''Das Reich'', sammen med 1., 7., 19. og 25. panserdivision samt 68. infanteridivision manøvrerede rundt om flanken på de sovjetiske styrker foran Zhitomir. Adskillige bemærkelsesværdige sejre blev bundet, ved Brussilov, Radomyshl og Meleni, under ledelse af General [[Hermann Balck]]; men på grund af en glansløs præstation fra generaloberst Rauss, den nye kommandørchef for 4. panserarme, blev frontfremspringet ved Kiev ikke elimineret. I slutningen af januar [[1944]] blev von Manstein tvunget til at trække sig længere mod vest af den sovjetiske offensiv. I midten af februar 1944 undlod han at adlyde Hitlers ordre og beordrede 11. og 42. korps (der bestod af 56.000 mand i 6 divisioner) til at bryde ud af "[[Korsun lommen]]", hvilket skete den [[16. februar|16.]] - til [[17. februar]] 1944. Efterfølgende accepterede Hitler denne handling og beordrede udbruddet efter at det allerede var sket.

Dette skænderi alarmerede nogle af Hitlers næreste følgesvende, såsom [[Hermann Göring]] og lederen af SS [[Heinrich Himmler]], som ikke var indstillet på at opgive noget af deres magt. Himmler begyndte åbent at stille spørgsmål ved von Manstein's loyalitet og antydede at han var en defaitist, som ikke var tjenlig til at kommandere tropper. Von Manstein's hyppige skænderier kombineret med disse beskyldninger førte til at Hitler fratog von Manstein kommandoen i marts 1944. I stedet udpegede Hitler den [[2. april]] 1944 [[Walther Model]], en solid støtte, som kommandørchef overfor Heeresgruppe Süd. Alligevel fik von Manstein sværd til sit Ridderkors, den næstehøjestenæsthøjeste militære dekoration i Tyskland.